TDC Erhverv tredobler antallet af lande uden for EU med inkluderet dataroaming

Danskerne er vilde med data. Og de er vilde med at rejse – gerne langt væk. Faktisk er de så vilde med begge dele, at dataforbruget blandt TDC Erhvervs kunder i lande uden for EU er fordoblet i perioden januar-maj i år sammenlignet med samme periode i 2019. Det har fået teleselskabet til endnu engang at opgradere deres One+ portefølje, hvor mobilabonnementerne Professionel og Premium snart giver adgang til inkluderet dataroaming i hele 63 lande uden for EU/EØS og Storbritannien. En tredobling i forhold til det nuværende antal.
”Vi kan se, at der blandt vores kunder er et øget behov for at kunne bruge data i udlandet, og over de seneste tre år er dataforbruget steget ekstraordinært meget i lande uden for EU. Vi ser hele tiden på, hvordan vi kan opgradere vores abonnementer, så de matcher vores kunders efterspørgsel og behov bedst muligt, og derfor udvider vi nu markant antallet af lande i nogle One+ mobilabonnementer, hvor kunder kan bruge inkluderet roaming,” fortæller John Henriksen, direktør for TDC Erhverv og fortsætter:
”De fleste af os har nok oplevet bekymringer forbundet med at bruge data i udlandet. Det kan være lige fra at komme til at roame i et land, som ikke er inkluderet i ens abonnement til at bruge for meget data, så man selv, eller ens arbejdsgiver, står med en stor regning på den anden side af udlandsopholdet. Den utryghed vil vi gerne fjerne hos kunden, som i stedet kan fokusere på at nyde sin ferie eller forretningsrejse.”
Endnu en i rækken af produktopgraderinger fra TDC Erhverv
TDC Erhverv introducerede tilbage i marts 5G på Danmarks bedste netværk* som standard i alle One+ mobilabonnementer med data, mens de netop har givet selvsamme abonnementer fri data i Danmark hele sommeren. Nu får kunderne også adgang til at benytte inkluderet roaming i tre gange så mange lande som hidtil. Dermed fortsætter TDC Erhverv med at opgradere deres produktportefølje til i endnu højere grad at matche kundernes behov.
Opgraderingen gælder for alle kunder med et One+ Premium eller Professionel abonnement og er trådt i kraft, så kunderne kan nyde godt af ændringen hen over sommeren. I alt tilbyder TDC Erhverv nu inkluderet dataroaming i 108 lande verden over. I EU-landene er der fortsat ingen øvre grænse på dataforbruget, hvilket betyder, at kunder kan benytte al inkluderet data i deres abonnement på samme måde som i Danmark. TDC Erhverv arbejder løbende på at skabe den bedste oplevelse for kunder, når de er i udlandet, gennem 4G, VoLTE og 5G åbninger via udenlandske operatører.
*TDC Erhverv benytter sig af mobilnetværket fra TDC Net, der for 7. år i træk er målt til at være Danmarks bedste af Teknologisk Institut. TDC Net åbnede sit 5G-netværk allerede den 7. september 2020 er fortsat den eneste landsdækkende udbyder af 5G i Danmark. Dermed er Danmark det første land i Norden med national 5G-dækning.
Om TDC Erhverv
TDC Erhverv tilbyder en bred og dyb portefølje af løsninger inden for connectivity, digitalt samarbejde og relateret it-sikkerhed. Det betyder, at de kan dække de fleste virksomheders behov 360 grader – uanset størrelse eller kompleksitet. Kort sagt; TDC Erhverv forbinder og forener kunder, medarbejdere og omverden. Sikkert og stabilt. Det frigiver tid og skaber sammenhæng, overblik og nye digitale muligheder for såvel små som store, offentlige som private virksomheder i Danmark.
Kontakter
Celina RazaviKommunikationskonsulent
Tlf:+45 2939 4246celra@nuuday.dkBilleder

Information om TDC Erhverv
Om TDC Erhverv
TDC Erhverv tilbyder en bred og dyb portefølje af løsninger inden for connectivity, digitalt samarbejde og relateret it-sikkerhed. Det betyder, at de kan dække de fleste virksomheders behov 360 grader – uanset størrelse eller kompleksitet. Kort sagt; TDC Erhverv forbinder og forener kunder, medarbejdere og omverden. Sikkert og stabilt. Det frigiver tid og skaber sammenhæng, overblik og nye digitale muligheder for såvel små som store, offentlige som private virksomheder i Danmark.
Læs mere om TDC Erhverv på tdc.dk.
Følg pressemeddelelser fra TDC Erhverv
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TDC Erhverv
TDC Erhverv lancerer banebrydende løsning på cloudproblematik13.6.2023 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sager som kritikken af Aula herhjemme, og det tyske datatilsyn, der har fastslået at myndigheders brug af Office 365 i Tyskland er ulovligt, har skabt store bekymringer både hos privat virksomheder og offentlige organisationer. For hvad gør vi i Danmark ved problematikken omkring brugen af cloudløsninger og opbevaring af data udenfor EU? Det har TDC Erhverv som de første nu fundet løsningen på, når de lancerer en ny og innovativ platform under navnet TDC Erhverv CloudKey™. Med den nye platform sikres ikke blot beskyttelse af brugernes data, men også at de store cloudløsninger fortsat kan bruges. Dermed vil tidligere investeringer i cloudteknologi og løsninger ikke gå tabt.
TDC Erhverv samler sine aktiviteter og løsninger mod erhvervsmarkedet under ét navn6.6.2023 13:01:37 CEST | Pressemeddelelse
TDC Erhverv vil fremover udelukkende markedsføre sig under navnet TDC Erhverv, og dermed udgår navnet NetDesign. Sammenlægningen er en naturlig udvikling, hvor et hastigt voksende marked for digital infrastruktur, samarbejdsløsninger og it-sikkerhed kalder på end-to-end leverandører, hvilket understøttes af at flere og flere kunder efterspørger samlet leverance og ikke mindst service, kvalitet og support.
TDC Erhverv giver kunder fri data i Danmark hele sommeren23.5.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
TDC Erhverv giver igen denne sommer fri data i Danmark til kunder med et One+ eller Teams mobilabonnement. Dermed kan kunderne frit benytte sig af det hurtige og stabile 5G mobilnet, som Teknologisk Institut for 8. år i træk har målt til Danmarks bedste, så der hverken er udsving i filsynkroniseringen med arbejdsmailen eller børnenes streamingforbindelse fra sommerlandet.
Ny undersøgelse: Danskere foretrækker stadig onlinemøder frem for fysiske møder28.4.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere danskere afskaffer fysiske møder til fordel for online møder. Det viser en ny undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Wilke.
Ny årlig mærkedag skal styrke danske virksomheders kamp mod cyberkriminalitet15.3.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark får sin første cybersecurity-dag. Det sker, når Dansk Erhverv, IT-Branchen og TDC Erhverv inviterer studerende, erhvervslivet og offentligheden indenfor for at fortælle om kampen mod cyberkriminaliteten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum