”Bekræft, at du ikke er en robot” – og luk hackeren ind
22.1.2026 07:32:00 CET | TDC Erhverv | Pressemeddelelse
Velkendte pop-up-beskeder og digitale sikkerhedstjek, som medarbejdere kan møde på hjemmesider, misbruges i stigende grad som indgang til cyberangreb mod danske virksomheder. Det viser TDC Erhvervs seneste Sikkerhedsrapport, der samler indsigterne fra cybertruslerne i 2025 og peger på de tendenser, der vil præge 2026.

TDC Erhverv, der sidder med ansvaret for den digitale trafik for over halvdelen af Danmarks virksomheder, har udgivet deres Sikkerhedsrapport for 2025.
Rapporten viser, at cybertrusler i året, der er gået, ikke kun var omfattende, men også mere kompleks og sværere at opdage. Skjulte og adfærdsbaserede angreb er blevet en større del af det aktuelle trusselsbillede.
En tydelig tendens i 2025 har været angreb, der udnytter menneskelig adfærd frem for tekniske sårbarheder. Særligt såkaldte ClickFix-angreb har været udbredt. Her præsenteres brugeren for velkendte pop-upper, fejlmeddelelser eller opdateringer – eksempelvis beskeden “Bekræft, at du ikke er en robot” – som får medarbejdere til selv at udføre den handling, der kompromitterer systemet.
“2025 har vist, at cybertruslen ikke kun er blevet større, men markant mere kompleks. Vi har set flere angreb, der bevidst er designet til at ligne helt normal adfærd, og som derfor kan være svære at opdage, før skaden er sket. Det betyder, at virksomheder i stigende grad skal kunne identificere det, der ikke larmer, og arbejde mere systematisk med både adfærd, overvågning og beredskab,” siger Claus Westergaard Kraft, Direktør for Cybersikkerhed hos TDC Erhverv og medlem af regeringens cybersikkerhedsråd.
Det særlige ved ClickFix-angreb er, at de ofte starter på hjemmesider, der fremstår legitime –enten som kompromitterede sider eller som overbevisende kopier af kendte og troværdige sites og programmer. Når brugeren selv udfører handlinger, der ligner almindelig fejlfinding eller opdatering, fremstår aktiviteten legitim og bliver derfor sjældent opdaget af traditionelle sikkerhedsløsninger.
Sørg for den menneskelig firewall
Rapporten peger på, at Click-Fix angreb udnytter tillid, tidspres og vaner i en digital hverdag, hvor mange er vant til at følge trin-for-trin-instruktioner uden at stille spørgsmål, når de besøger hjemmesider.
“Den menneskelige firewall er helt afgørende. Medarbejdere, der tør stoppe op og være skeptiske, når noget ikke føles rigtigt, kan i praksis forhindre langt de fleste angreb,” understreger Claus, der i rapporten uddyber hvilke sikkerhedsforanstaltninger, som bør understøtte den menneskelige firewall.
Sikkerhedsrapporten konkluderer, at et mere komplekst og konstant foranderligt trusselsbillede stiller større krav til både opmærksomhed, samarbejde og videndeling. Når angreb udvikler sig hurtigt og på tværs af aktører, bliver det afgørende at dele erfaringer for at styrke det samlede cyberforsvar i 2026.
Dyk ned i DDoS-angreb, cyberspionage og meget mere
I TDC Erhverv Sikkerhedsrapport 2025 kan man læse mere om blandt andet DDoS-angrebsbølger, der ramte i slutningen af året, stigende tendens til cyberspionage og de syv mest markante trusler, der har vist sig i internettrafikken blandt TDC Erhvervs kunder i løbet af året.
Download og læs hele rapporten her

Nøgleord
Kontakter
Mikkel PoulsenKommunikationschef, TDC Erhverv
Tlf:+45 41 16 92 86mikpo@tdc.dkDenis KosticPressechef
Tlf:+45 30 44 22 44dkos@nuuday.dkBilleder
Om TDC Erhverv
TDC Erhverv tilbyder en bred portefølje af løsninger inden for kommunikationsteknologi, digitalt samarbejde og it-sikkerhed. Med end-to-end løsninger, der dækker virksomheders behov uanset størrelse og kompleksitet, forbinder TDC Erhverv kunder, medarbejdere og omverden. Også når de digitale behov ændrer sig i takt med udviklingen og ambitionerne, giver TDC Erhverv virksomheder, store som små, friheden til at se fremad.
Følg pressemeddelelser fra TDC Erhverv
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TDC Erhverv
Ny rapport: Cyberangreb mod danske virksomheder fordoblet på ét år – kan koste 120 mio. kr. pr. angreb4.3.2026 07:03:26 CET | Pressemeddelelse
Andelen af danske virksomheder, der har været ramt af cyberkriminalitet, er fordoblet sammenlignet med sidste år, viser ny rapport. Samtidig vurderer knap halvdelen af store virksomheder, at et cyberangreb koster over 500.000 kr. om dagen. På trods af millionomkostning og stigende bekymringer vurderer ganske få beslutningstagere dog, at det kan føre til konkurs.
Ny dansk cyberløsning kan opdage hackerangreb på få minutter frem for halvanden uge25.2.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
En ny cybersikkerhedsløsning fra TDC Erhverv gør det muligt for virksomheder at blive advaret om sikkerhedsbrud i løbet af et par minutter frem for halvanden uge, som hidtil har været gennemsnittet. Virksomheden kalder løsningen en gamechanger for både erhvervslivet og Danmarks samlede it-forsvar.
Hvem fortjener en særlig hyldest for deres cyberindsats? Nu kan du nominere til Cyber Security Awards 202620.1.2026 07:35:00 CET | Pressemeddelelse
For tredje år i træk afholdes årets Cyber Security Awards i marts, der hædrer de virksomheder og aktører, som har gjort en ekstraordinær indsats på området og bidrager til kampen for et mere sikkert digitalt samfund og erhvervsliv. Har din virksomhed eller en du kender gjort en særlig indsats? Så er det nu, du skal nominere.
Vejle Kommune skal teste AI-supercomputeren Gefion med henblik på at sætte skub i brugen af AI-løsninger i den offentlige sektor23.10.2025 13:01:47 CEST | Pressemeddelelse
TDC Erhverv indgik i august en stor aftale med en af verdens mest kraftfulde supercomputere, Gefion. Formålet med samarbejdet var at sætte yderligere skub i AI-udviklingen i Danmark ved at give virksomheder og myndigheder – uanset størrelse og branche – adgang til GPU-kraft i verdensklasse. Nu er Vejle Kommune, som en af de første offentlige myndigheder, klar til at teste deres AI-projekter af i Gefion med henblik på at bringe erfaringerne videre til andre kommuner i landet.
Markant stigning i cyberaktivitet: Teleselskab har foretaget fire millioner blokeringer på blot 14 dage22.10.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Cybertruslen bliver ved med at stige, og der er ingen udsigter til, at den vil aftage. På blot få måneder er antallet af forsøg på adgang til ondsindede domæner tæt på fordoblet, hvilket tydeligt viser et trusselsbillede under konstant forandring. Det fremgår af den seneste kvartalsmæssige sikkerhedsrapport fra TDC Erhverv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




