Ny rapport: Størstedelen af succesfulde cyberangreb rammer SMV’er
28.5.2026 07:05:00 CEST | TDC Erhverv | Pressemeddelelse
I årets første tre måneder observerede TDC Erhverv 1.681 hændelser, der indikerer malwarekompromittering blandt danske virksomheder. Det viser en ny cybersikkerhedsrapport, som samtidig konkluderer, at små og mellemstore virksomheder var udsat for hovedparten af de succesfulde angreb.

1.681 hændelser, der indikerer et digitalt sikkerhedsbrud, blev i første kvartal af 2026 registreret af TDC Erhverv baseret på en analyse af danske virksomheder og organisationer.
Sådan lyder opgørelsen i en ny cybersikkerhedsrapport fra TDC Erhverv, der tager temperaturen på den aktuelle trusselsaktivitet i Danmark over årets første tre måneder.
SMV’er er populært mål
Samtidig viser opgørelsen, at små og mellemstore virksomheder udgør størstedelen af trusselsbilledet på de succesfulde angreb.
Virksomheder med mellem 1 og 100 medarbejdere stod samlet for 55 procent af de observerede hændelser. Til sammenligning udgjorde virksomheder med over 1.000 medarbejdere blot 23 procent.
Og det er ifølge John Henriksen, CEO i TDC Erhverv, et signal om, at hackerne ikke længere kun retter sigtekornet mod de største bytter.
”Hackerne har ikke længere nødvendigvis det største mål for øje, men det nemmeste, og derfor fylder SMV’erne nu så stor en del af trusselsbilledet. Vi kan ikke længere betragte cybersikkerhed som noget, kun store virksomheder skal bryde hovedet med. Det er blevet en fuldstændig grundlæggende del af det at drive virksomhed i dag, uanset størrelse,” siger John Henriksen.
Han tilføjer, at små og mellemstore virksomheder ofte har færre ressourcer til it-sikkerhed, mindre specialiserede sikkerhedsteams og lavere modenhed med det digitale sikkerhedsarbejde.
Mindre mål kan give adgang til de større
Samtidig er mange mindre virksomheder i dag tæt integreret med større kunder, leverandører og samarbejdspartnere. Det betyder, at kompromittering i den ene ende kan få konsekvenser længere ude i værdikæden.
Blandt de observerede hændelser i årets første tre måneder ses især en overvægt af såkaldte infostealers – en type malware udviklet til at stjæle oplysninger fra kompromitterede enheder, herunder adgangskoder, browserdata, loginoplysninger og information fra mail- og samarbejdsværktøjer.
”Mindre virksomheder bliver ikke nødvendigvis ramt, fordi de er de mest attraktive mål isoleret set, de kan også være indgangen til noget større. Vi ser, at angreb tiltagende handler om at skaffe adgang til systemer og informationer, som kan udnyttes videre i angrebskæden. Derfor afhænger cybersikkerhed i dag mere af virksomheders indbyrdes relationer og afhængigheder end den enkelte forretnings størrelse,” siger John Henriksen.
Ét angreb kan koste op mod 500.000 kr. dagligt
Selvom rapportens 1.681 hændelser i perioden muligvis ikke lyder af meget, kan ét succesfuldt angreb have store konsekvenser for den ramte virksomhed.
Tidligere i år kunne TDC Erhverv således konkludere, at én dags nedlukning efter et cyberangreb estimeres at koste omkring 70.000 kroner for mindre virksomheder, 190.000 kroner for mellemstore virksomheder og op mod 500.000 kroner for de største af slagsen.
Om rapporten
Rapportens indsigter bygger på analyser af mere end 100 milliarder anonymiserede flowdatapunkter blandt TDC Erhvervs kundebase af virksomheder, myndigheder og offentlige institutioner. Metadataene er blevet analyseret i realtid i perioden 1. januar til 20. marts 2026 ved hjælp af kunstig intelligens og avancerede datamodeller for at give et repræsentativt overblik over det aktuelle cybertrusselsbillede.
Download og læs hele rapporten her eller download den i vedhæftningen herunder.
Kontakter
Denis KosticPressechef
Tlf:+45 30 44 22 44dkos@tdcbrands.dkLinnea Marie LichtExternal Communications Manager
Tlf:+45 30 44 22 44llic@tdcbrands.dkBilleder
Vedhæftede filer
Om TDC Erhverv
TDC Erhverv tilbyder en bred portefølje af løsninger inden for kommunikationsteknologi, digitalt samarbejde og it-sikkerhed. Med end-to-end løsninger, der dækker virksomheders behov uanset størrelse og kompleksitet, forbinder TDC Erhverv kunder, medarbejdere og omverden. Også når de digitale behov ændrer sig i takt med udviklingen og ambitionerne, giver TDC Erhverv virksomheder, store som små, friheden til at se fremad.
Følg pressemeddelelser fra TDC Erhverv
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TDC Erhverv
Ny rapport: Cyberangreb mod danske virksomheder fordoblet på ét år – kan koste 120 mio. kr. pr. angreb4.3.2026 07:03:26 CET | Pressemeddelelse
Andelen af danske virksomheder, der har været ramt af cyberkriminalitet, er fordoblet sammenlignet med sidste år, viser ny rapport. Samtidig vurderer knap halvdelen af store virksomheder, at et cyberangreb koster over 500.000 kr. om dagen. På trods af millionomkostning og stigende bekymringer vurderer ganske få beslutningstagere dog, at det kan føre til konkurs.
Ny dansk cyberløsning kan opdage hackerangreb på få minutter frem for halvanden uge25.2.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
En ny cybersikkerhedsløsning fra TDC Erhverv gør det muligt for virksomheder at blive advaret om sikkerhedsbrud i løbet af et par minutter frem for halvanden uge, som hidtil har været gennemsnittet. Virksomheden kalder løsningen en gamechanger for både erhvervslivet og Danmarks samlede it-forsvar.
”Bekræft, at du ikke er en robot” – og luk hackeren ind22.1.2026 07:32:00 CET | Pressemeddelelse
Velkendte pop-up-beskeder og digitale sikkerhedstjek, som medarbejdere kan møde på hjemmesider, misbruges i stigende grad som indgang til cyberangreb mod danske virksomheder. Det viser TDC Erhvervs seneste Sikkerhedsrapport, der samler indsigterne fra cybertruslerne i 2025 og peger på de tendenser, der vil præge 2026.
Hvem fortjener en særlig hyldest for deres cyberindsats? Nu kan du nominere til Cyber Security Awards 202620.1.2026 07:35:00 CET | Pressemeddelelse
For tredje år i træk afholdes årets Cyber Security Awards i marts, der hædrer de virksomheder og aktører, som har gjort en ekstraordinær indsats på området og bidrager til kampen for et mere sikkert digitalt samfund og erhvervsliv. Har din virksomhed eller en du kender gjort en særlig indsats? Så er det nu, du skal nominere.
Vejle Kommune skal teste AI-supercomputeren Gefion med henblik på at sætte skub i brugen af AI-løsninger i den offentlige sektor23.10.2025 13:01:47 CEST | Pressemeddelelse
TDC Erhverv indgik i august en stor aftale med en af verdens mest kraftfulde supercomputere, Gefion. Formålet med samarbejdet var at sætte yderligere skub i AI-udviklingen i Danmark ved at give virksomheder og myndigheder – uanset størrelse og branche – adgang til GPU-kraft i verdensklasse. Nu er Vejle Kommune, som en af de første offentlige myndigheder, klar til at teste deres AI-projekter af i Gefion med henblik på at bringe erfaringerne videre til andre kommuner i landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


