Novo Nordisk Fonden

44 forskningsledere deler 428 mio. kr. til projekter inden for sundhed, sygdom og bæredygtighed

Del
Novo Nordisk Fonden uddeler 428 mio. kr. til forskere på forskellige karrieretrin, der skal bidrage til nye opdagelser og løsninger inden for sundhed, sygdom og bæredygtighed.

Hvad sker der konkret i den proces, hvor forældre videregiver DNA til deres børn? Det er blandt de fundamentale spørgsmål om menneskets genetik, som en af Novo Nordisk Fondens nye bevillingsmodtagere stiller i et forskningsprojekt om genetisk variation.

En anden forsker skal undersøge de underliggende mekanismer, der fører til ikke-alkoholisk fedtleversygdom. Disse mekanismer er stadig uklare, selv om sygdommen på verdensplan rammer op til en ud af fire personer og disponerer for type 2-diabetes samt hjerte- og leversygdomme.

En tredje forsker skal undersøge den betydning, som samspillet mellem planterødder og mikrober har for den mængde kulstof, som jord er i stand til at holde fast på – og dermed sørge for, at det ikke negativt bidrager til den globale opvarmning.

Fælles for forskerne er, at de sammen med andre forskere på forskellige karrieretrin har modtaget en femårig bevilling fra Novo Nordisk Foundation Research Leader Programme.

I alt 44 forskere, som kommer fra både Danmark, Sverige, Norge og Finland, har modtaget til sammen 428,4 mio. kr. til forskning, der skal bidrage til nye opdagelser og løsninger inden for sundhed, sygdom og bæredygtighed.

”Vi ønsker at give forskere på forskellige trin i deres karrierer tid og ressourcer til at forfølge ambitiøse og nytænkende problemstillinger. De mange spændende projekter vil utvivlsomt give os ny indsigt – og måske endda gennembrud – inden for forskningsområder, der er af stor betydning for såvel menneskers sundhed som planetens bæredygtighed,” siger Mads Krogsgaard Thomsen, adm. direktør, Novo Nordisk Fonden.

I regi af Novo Nordisk Foundation Research Leader Programmer uddeler fonden bevillinger inden for seks videnskabelige områder, som i 2022 fordeles således:

  • Endokrinologi og metabolismeforskning: 109,3 mio. kr. fordelt på 11 bevillinger.
  • Klinisk og translationel lægevidenskabelig forskning: 98,2 mio. kr. fordelt på 10 bevillinger.
  • Biovidenskab og basal biomedicinsk forskning: 109,4 mio. kr. fordelt på 11 bevillinger.
  • Plante-, landbrugs- og fødevarevidenskab: 59,7 mio. kr. fordelt på 6 bevillinger.
  • Industriel bioteknologi og miljøbioteknologi: 51,8 mio. kr. fordelt på 6 bevillinger.
  • Datavidenskab: uddeles senere i 2022.

Læs mere om alle bevillingsmodtagerne og deres projekter her.

Om Novo Nordisk Foundation Research Leader Programme
Programmet blev etableret og uddelt første gang i 2018. Der uddeles femårige bevillinger på op til 10 mio. kr. pr. bevilling.

Programmet har til formål at muliggøre fremragende forskning og understøtte udvikling af forskningsledere. Det består af tre typer af bevillinger, der er målrettet specifikke stadier eller typiske karrieretrin for en forskningsleder:

Emerging Investigator: Målrettet unge lovende forskningsledere, der skal til eller er i gang med at etablere deres forskningsgruppe og egen forskningsprofil.

Ascending Investigator: Målrettet dygtige forskningsledere på lektor-niveau til at styrke deres forskningsgruppe og profil.

Distinguished Investigator: Målrettet de excellente professorer på højt internationalt niveau.

Siden oprettelsen har fonden uddelt i alt 1,7 mia. kr. fordelt på 187 forskere gennem programmet. Læs mere om programmet og se alle tidligere bevillingsmodtagere her.

Nøgleord

Kontakter

Information om Novo Nordisk Fonden

Novo Nordisk Fonden
Novo Nordisk Fonden
Tuborg Havnevej 19
2900 Hellerup

3527 6600http://novonordiskfonden.dk/

Novo Nordisk Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond med to hovedformål: 1) at udgøre et stabilt fundament for den erhvervsmæssige og forskningsmæssige virksomhed, som drives af selskaberne i Novo Gruppen; og 2) at yde støtte til videnskabelige, humanitære og sociale formål.

Fondens vision er at yde et betydende bidrag til forskning og udvikling, der forbedrer menneskers liv og bæredygtigheden i samfundet. Siden 2010 har fonden uddelt mere end 30 milliarder kroner, primært til forskning ved offentlige vidensinstitutioner og hospitaler i Danmark og de øvrige nordiske lande samt behandling og forebyggelse af diabetes. 

Følg pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden

Førende forskere mødes til globalt topmøde i Danmark for at fremme viden og løsninger inden for sundhed og bæredygtighed30.4.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Førende forskere, filantroper og beslutningstagere fra hele verden mødes i Danmark til Novo Nordisk Fondens Global Science Summit i forbindelse med fondens 100-års jubilæum. Målet er at udforske sammenhænge mellem nogle af de største globale udfordringer inden for sundhed og bæredygtighed og at bane vejen for nye videnskabelige gennembrud.

Danmark bygger en af verdens kraftigste AI-supercomputere for at sætte skub i løsninger på samfundsmæssige udfordringer18.3.2024 23:00:00 CET | Pressemeddelelse

Danmark indgår et samarbejde med NVIDIA om at etablere et nationalt center for AI-innovation, der skal huse en af verdens kraftigste AI-supercomputere. Målet er at sætte skub i forskning og innovation inden for områder, som spænder fra sundhed og life science til grøn omstilling, og derigennem understøtte udviklingen af innovative løsninger på nogle af de største problemer, verden står overfor.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye