HK Kommunal: Digitalisering for mennesker - af mennesker
- Når regeringen i den nye digitaliseringsstrategi foreslår, at kunstig intelligens og automatiseret sagsbehandling skal bidrage til at frigøre administrative ressourcer i kommuner og regioner til borgernær velfærd, er det i bedste fald fugle på taget. Sådan lyder det fra HK Kommunals formand, Lene Roed.
Formanden henviser til den 10-årsplan for teknologi og automatisering af den offentlige sektor, der ifølge strategien skal frigøre mere tid til den såkaldte borgernære velfærd svarende til 10.000 årsværk over 10 år. Den øvelse vil ifølge Lene Roed i værste fald øge udfordringerne i den offentlige sektor.
- Der skal ikke herske tvivl om, at jeg og HK’erne helt generelt er mere end klar til at bidrage til at fremme den digitalisering, der kan lette hverdagen for borgere og virksomheder. Men al erfaring viser, at digitaliseringsprojekterne lider skibbrud, hvis man skiller sig af med de medarbejdere, der er ved, hvor skoen trykker og er garanter for, at kommuner, regioner og stat kan fastholde styringen i digitaliseringsprocessen, siger Lene Roed.
Fyringen af de mange lægesekretærer i forbindelse med etableringen af Sundhedsplatformen i to regioner er ifølge HK Kommunals formand et eksempel på, at det er en rigtig dårlig ide at skille sig af med de administrative kernemedarbejdere.
- I dag ser vi så, at der i den grad mangler lægesekretærer, og at det behandlende personale må bruge deres kostbare tid på at løse administrative opgaver, siger Lene Roed og fortsætter:
- HK’erne i kommuner og regioner har om nogen tilegnet sig kompetencer i at forstå de tekniske systemer samtidig med, at de har blik for det borgerrettede element i den offentlige service. De kompetencer bliver desværre overset i regeringens digitaliseringsstrategi.
Det giver god mening at frigøre flere hænder til borgernær velfærd, men det skal ske via en langt bedre arbejdsdeling i den offentlige sektor, mener Lene Roed.
- Vi skal simpelthen blive bedre til at lade de rigtige medarbejdere løse de relevante opgaver. For eksempel sikrer det administrative personale jo blandt andet, at andre faggrupper får mere tid til deres kerneopgave. Det er nemlig en rigtig dårlig ide at vælte administrative opgaver over på andre faggrupper. For opgaverne forsvinder jo ikke, fordi man skærer ned, lyder det fra HK Kommunals formand.
Endelig er det helt afgørende, at det bliver muligt for borgerne at få et fysisk møde med sagsbehandleren, mener Lene Roed.
- Netop når man ifølge strategien nu skal have alle borgere med på digitaliseringsvognen er det mere påkrævet nu end nogensinde, at borgeren kan få sin sag behandlet og belyst af et rigtigt menneske. For menneskelige skøn baseret på professionel faglighed kan aldrig erstattes af nok så avancerede maskiner. Fra undersøgelser ved vi også, at borgerne føler mest tillid, når de kan komme i fysisk kontakt med en sagsbehandler. Borgernes oplevelse af deres møde med den offentlige forvaltning er afgørende for hele tilliden til velfærdssamfundet, siger HK Kommunals formand.
Kontakter
Formand for HK Kommunal, Lene Roed, tlf. 24216431
Information om HK Kommunal
Følg pressemeddelelser fra HK Kommunal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Kommunal
Lønløft til nogle grupper må ikke gå ud over andre13.6.2023 11:17:13 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af lønstrukturkomiteens rapport opfordrer HK Kommunal til, at midlerne til en trepart holdes uden for reguleringsordningen. Lønløft til nogle grupper må ikke gå ud over andre, siger HK Kommunals formand Lene Roed.
HK: Besparelser på administration risikerer at ramme patienter26.5.2023 21:53:17 CEST | Pressemeddelelse
Aftalen om regionernes økonomi medvirker ikke til at løse de grundlæggende udfordringer i vores sundhedsvæsen. Der spares massivt på administrationen i regionerne, og det vil ramme det sundhedsfaglige personale, patienterne og ventelisterne.
HK: Kommuneaftale betyder forringelser af den nære velfærd26.5.2023 06:48:38 CEST | Pressemeddelelse
Massive forringelser af den borgernære velfærd. Det bliver konsekvenserne af en urimelig stramme kommuneaftale.
HK Kommunal: Milliardbesparelser skæmmer reformarbejdet14.12.2022 16:27:14 CET | Pressemeddelelse
Den nødvendige frisættelse af den offentlige sektor får det sværere, når man på forhånd opererer med nedskæringer på seks milliarder kroner på den borgernære velfærd herunder på beskæftigelsesindsatsen, lyder det fra HK Kommunal om det nye regeringsgrundlag.
Nedskæringer på jobindsatsen vil ramme de svageste ledige9.10.2022 18:26:31 CEST | Pressemeddelelse
Milliardbesparelser på ’administration og bureaukrati’ kan ikke undgå at trække tæppet væk under hjælpen til de svageste ledige, lyder det fra HK Kommunal om Socialdemokratiets forslag om at skære tre milliarder kroner på kommunernes beskæftigelsesindsats.