Religionsfri konfirmation kommer til Svendborg

Unge i Svendborg kan snart markere overgangen fra barn til ung med afsæt i humanistiske værdier i stedet for Gud og den kristne tro.
Humanistisk Samfund har netop åbnet tilmeldingen til de humanistiske konfirmationshold i 2023, og som noget nyt er det muligt at tilmelde sig hold i Svendborg. Det glæder Lone Ree Milkær, forperson i Humanistisk Samfund, da det betyder, at flere unge kan blive humanistisk konfirmeret i deres lokalområde:
– Vi er glade for, at vi kan tilbyde endnu flere unge på Fyn muligheden for at blive humanistisk konfirmeret. Svendborg er et område, hvor vi ser, at medlemstilslutningen er stigende, og vi har tidligere haft konfirmander fra det område, som er taget til Odense for at benytte sig af tilbuddet der, fortæller hun.
Siden 2019, hvor de første fynske hold åbnede, er der afholdt humanistiske konfirmationsforløb med weekendundervisning i Otterup på Nordfyn og konfirmationsceremonier i Odense.
En konfirmation bygget på humanistiske værdier
De unge konfirmander, der vælger en humanistisk konfirmation, deltager i undervisning i emner som etik, kritisk tænkning, identitet, menneskerettigheder, livssyn og seksualitet. Her debatterer de med hinanden, og de samarbejder om at planlægge et indslag, som de skal fremføre ved selve konfirmationsceremonien.
– Selvom vi kalder det en konfirmation, beder vi ikke de unge konfirmander bekræfte, at de definerer sig som humanister. Vores formål er i stedet at motivere dem til selvstændig tænkning og til at tage stilling til deres værdier og handlinger. Det, de bekræfter, er, at de tænker over, hvad det vil sige at være menneske, og hvad det vil sige at være menneske i verden sammen med andre mennesker, forklarer Lone Ree Milkær.
Flere vælger en humanistisk konfirmation
Antallet af unge, der vælger at blive humanistisk konfirmeret, er stigende. Sidste år lå tallet på 420, og i år har 540 unge valgt en humanistisk konfirmation som måden at markere overgangen fra barn til ung. Og flere står på venteliste for at komme på et hold.
De humanistiske konfirmationer tager udgangspunkt i humanistiske værdier og har til formål at styrke de unges evne til at tænke selvstændigt, tage ansvar, vise omtanke og at have respekt og tolerance for andre mennesker og deres livssyn.
Fakta
- De nye humanistiske konfirmationshold, der åbner i Svendborg, bliver med ugentlig undervisning fordelt på seks hverdagsaftener, en udflugtsdag og en ceremoni
- Der er plads til ca. 20 konfirmander pr. hold
- I år afholder Humanistisk Samfund konfirmationsforløb i København, Roskilde, Ringsted, Odense, Aarhus, Aalborg og Hjørring
- Besøg www.hs.dk/konfirmation-2023 for mere information om en humanistisk konfirmation og tilmelding
Nøgleord
Kontakter
Lone Ree MilkærHumanistisk Samfund
Tlf:20711113lrm@hs.dkStina Høiberg-HøjerupHumanistisk Samfund
Tlf:81114259shh@hs.dkBilleder
Information om Humanistisk Samfund
Humanistisk Samfund er en forening, der arbejder for et samfund, hvor alle livssyn er ligestillede. Derfor arbejder vi for adskillelse af kirke og stat. Samtidig arrangerer vi ceremonier ved livets store overgange: Navngivning, konfirmation, bryllup og begravelse.
Hvad gør vi?
- Tilbyder ceremonier ved navngivning, konfirmation, bryllup og begravelse.
- Afholder debatmøder om etiske og filosofiske spørgsmål.
- Arbejder for at staten ikke skal støtte bestemte religioner.
Følg pressemeddelelser fra Humanistisk Samfund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Humanistisk Samfund
Humanistisk Samfund inviterer til ceremoni ved åbningen af Folketinget 202410.9.2024 11:25:35 CEST | Presseinvitation
Den 1. oktober er Humanistisk Samfund arrangør af en humanistisk ceremoni, der markerer åbningen af Folketinget og fejrer demokrati, mangfoldighed og 175-års jubilæet for grundloven. Ceremonien afholdes på Johan Borups Højskole, hvor medlemmer af folketinget, ungdomspolitikere, humanister og andre interesserede deltager.
Danmark forskelsbehandler: Halter bag alle andre nordiske lande, når det handler om ligestilling af livssyn13.6.2024 09:33:21 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er det eneste land i Norden, hvor der ikke er ligestilling af livssyn, og hvor kun trossamfund, der tror på overnaturlige magter, kan vie par med juridisk gyldighed. Samme krav er der ikke i andre nordiske lande. Med den forestående revision af loven om trossamfund udenfor Folkekirken, håber Humanistisk Samfund, at Danmark endelig vil følge trop med de andre lande i Norden.
Første Humanistiske Bryllup på Folkemødet og du er inviteret12.6.2024 14:42:09 CEST | Presseinvitation
Alle er inviteret til globryllup, når Laura og Christoffer skal forenes til en rigtig humanistisk vielse på Folkemødet.
Flere vælger en humanistisk konfirmation1.5.2024 11:25:13 CEST | Pressemeddelelse
Flere og flere unge vælger en humanistisk konfirmation, som er et ikke-religiøst alternativ til den kristne konfirmation. Humanistisk samfund åbner snart tilmeldingen til 2025 og der åbnes for nye målgrupper.
Folketingsåbning: Sekulær højtidelighed hylder demokratiet og markerer 75-års jubilæum for menneskerettigheder19.9.2023 10:58:03 CEST | Pressemeddelelse
Folketingsmedlemmer og humanister samles den 3. oktober på Johan Borups Højskole for at fejre demokratiet til en sekulær højtidelighed, hvor menneskerettigheder, mangfoldighed og demokrati er i centrum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum