Næsthøjeste markedsandel i EU

Dansk film har en stærk forankring i befolkningen, hvilket den nationale markedsandel gang på gang har vist.
I 2021 blev 41 procent af alle billetter solgt til en hjemlig film, viser de nyeste tal fra European Audiovisual Observatory, der indsamler og distribuerer information om de audiovisuelle brancher i Europa. I EU er det tal kun overgået af Tjekkiet, der opnåede en lokal markedsandel på 41,9 procent.
De nationale markedsandele steg kraftigt i mange europæiske lande i 2020 som følge af et manglende udbud af brede amerikanske film, der enten blev udskudt eller udkom direkte på streaming på grund af corona. I 2021 nærmede de nationale markedsandele sig mere normale år, men for Danmarks vedkommende var der en stigning på 14,3 procentpoint i forhold til 2019.
Uden for EU opnåede Storbritannien en markedsandel på 41,1 procent. Briterne medregner dog også koproduktioner, hvor USA er hovedproducent, eksempelvis Bond-filmen 'No Time to Die'.
For at se dette indhold fra Ukendt, så skal du give din accept på toppen af denne side.Et presset europæisk biografmarked
Billetsalget i EU faldt med hele 69 procent fra 2019 til 2020 på grund af nedlukninger, afstandskrav og udskydelser af premierefilm, men rejste sig en smule i 2021. Det er dog stadig langt fra niveauet før corona.
Ser vi på faldet i det samlede billetsalg i EU fra 2019 til 2021, ligger det på 63 procent. Danmark er det land i EU, der har oplevet det mindste fald med "blot" 47 procent. Det er især billetsalget til de udenlandske film, som er faldet i perioden, mens antallet af billetter til danske film har været nogenlunde stabilt på trods af lange perioder med tomme sale.
For at se dette indhold fra Ukendt, så skal du give din accept på toppen af denne side.Fakta
Data er baseret på billetsalg med undtagelse af Storbritannien og Irland, som beregner på baggrund af indtjening.
Alle lande undtagen Danmark, Holland, Norge, Nordmakedonien, Rumænien, Rusland, Sverige, Tjekkiet og Ungarn medregner minor-koproduktioner, altså udenlandske koproduktioner.
Billeder

Links
Information om Det Danske Filminstitut
Det Danske Filminstitut er en kulturinstitution under Kulturministeriet. Vores mål er at skabe de bedst mulige vilkår for, at dansk film, spil og billedbårne fortællinger kan udgøre en bærende kulturfaktor med høj kunstnerisk kvalitet og kulturel værdi, og at fastholde dansk films stærke position i både ind- og udland.
Følg pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
Kultfilm boomer15.4.2025 10:45:56 CEST | Pressemeddelelse
Cinemateket fejrer fra den 18. april til den 28. juni nye og gamle kultfilm – og det publikum, der skaber dem. Mange forbinder kultfilm med gamle, glemte film – men kult kan også opstå her og nu. Et eksempel er den nye Minecraft-film, hvor publikum rejser sig, råber med på replikker og danser i salen. Det peger på en lyst til fællesskab og interaktion – noget, som hjemme-streaming ikke kan tilbyde, men som biografen kan. Under overskriften ’Kult og kitch’ udforsker og genskaber Cinemateket den fortælling.
På spektret 2025: Neurodivergente fortællinger på det store lærred1.4.2025 14:28:33 CEST | Pressemeddelelse
Autisme og neurodivergens er ikke usynlige i årets filmfestival. Fra Verdens autismedag 2. april til 10. maj ruller 'På spektret' over lærredet i Cinemateket.
Ny aftale skal sikre bedre og hurtigere udbredelse af danske kort- og dokumentarfilm31.3.2025 15:59:47 CEST | Pressemeddelelse
Forhandlingerne om en aftale, der skal sikre danske kort- og dokumentarfilm en bedre og hurtigere vej til visning på tv-stationernes platforme, er afsluttet. Parterne – DR, TV 2, Producentforeningen og Filminstituttet – er nået til enighed om en model, der skal følge Filmaftalen 2024-2027.
’Pigen med nålen’ Oscar-nomineret23.1.2025 14:53:12 CET | Pressemeddelelse
Magnus von Horns ’Pigen med nålen’ er nomineret til en Oscar i kategorien Best International Feature Film.
Stor fejring af dansk stumfilm8.1.2025 10:33:36 CET | Pressemeddelelse
Filminstituttet er nået i mål med Danmarks største filmhistoriske formidlingsprojekt: Nu kan hele den danske stumfilmarv ses gratis online. Det bliver fejret den 22.-26. januar under København Stumfilmfestival, der byder på stumfilm med levende musik i Cinemateket.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum