’Pigen med nålen’ Oscar-nomineret
23.1.2025 14:53:12 CET | Det Danske Filminstitut | Pressemeddelelse
Magnus von Horns ’Pigen med nålen’ er nomineret til en Oscar i kategorien Best International Feature Film.

Det bliver med dansk deltagelse, når Det Amerikanske Filmakademi (AMPAS) uddeler Oscar-statuetterne den 2. marts i Dolby Theatre i Hollywood. ’Pigen med nålen’ er nemlig i spil til en Oscar, og holdet bag vil være til stede i salen.
Tine Fischer, Filminstituttets direktør, siger:
"Med nomineringen viser dansk film endnu en gang, at vi kan nå de øverste luftlag. Når kunstnerisk ambition, en vedkommende historie og de rette produktionsrammer går op i en højere enhed, befinder dansk film sig blandt den absolutte verdenselite. 'Pigen med nålen' er et eksempel på, hvordan en sort-hvid film om et svært emne kan løftes til den allerstørste scene – og endnu en gang sætte Danmark på verdenskortet.
Et kæmpe tillykke til hele holdet!”
'Pigen med nålen' handler om den unge fabriksarbejder Karoline, der kæmper for at overleve i København i tiden lige efter 1. Verdenskrig. Da hun bliver arbejdsløs, forladt og gravid, møder hun Dagmar, en karismatisk kvinde, der driver et undergrundsadoptionsbureau, hvor hun hjælper mødre med at finde plejefamilier til deres uønskede børn. Da Karoline ikke har andre steder at tage hen, påtager hun sig rollen som amme, og der opstår en stærk forbindelse mellem de to kvinder. Men Karolines verden går i stykker, da den chokerende sandhed om adoptionerne går op for hende.
Det er instruktør Magnus von Horns første dansksprogede spillefilm, og filmen fik en flot modtagelse til verdenspremieren på dette års Cannes-festival, hvor den var med i hovedkonkurrencen. Anmeldelserne fremhævede især skuespillerpræstationerne og filmens visuelle stil. Branchemagasinet Deadline betegnede von Horn som ”et mesterligt talent”, og Screen International beskrev filmens skuespil som ”ubønhørligt fascinerende præstationer af Vic Carmen Sonne og Trine Dyrholm”. Filmens manuskript er skrevet af Magnus von Horn og Line Langebek.
’Pigen med nålen’ er produceret af Malene Blenkov for Nordisk Film Creative Alliance samt Mariusz Włodarski for Lava Films med støtte fra blandt andet Det Danske Filminstitut, Det Svenske Filminstitut, Det Polske Filminstitut, Nordisk Film & TV Fond og Eurimages. Filmen distribueres af Nordisk Film Biografdistribution i Norden og har dansk biografpremiere i dag 23. januar 2025.
Fakta: header Danske Oscar-kandidater gennem årene
Herunder ses de danske kandidater indstillet til Oscar-kategorien ’Best International Feature Film’. Listen er sorteret efter året for prisuddelingen:
2024 Bastarden / Nikolaj Arcel - shortlisted
2023 Holy Spider / Ali Abbasi - shortlisted
2022 Flugt / Jonas Poher Rasmussen / Oscar-nomineret i tre kategorier (+ Dokumentar + Animation)
2021 Druk / Thomas Vinterberg / Oscar-vinder. Oscar-nomineret i to kategorier (+ Instruktør)
2020 Dronningen / May el-Toukhy
2019 Den skyldige / Gustav Möller / Oscar-shortlisted
Fire danske film har vundet en Oscar i den internationale kategori:
’Druk’ af Thomas Vinterberg (2021), ’Hævnen’ af Susanne Bier (2011), ’Pelle Erobreren’ af Bille August (1989) samt ’Babettes gæstebud’ af Gabriel Axel (1988).
Fakta link Se liste over alle danske nomineringer og priser
Kontakter
Anders Budtz-JørgensenKommunikationsmedarbejder
Tlf:+45 3374 3528andersbj@dfi.dkEva HeinKommunikationschef
Tlf:+45 3374 3610evah@dfi.dkOm Det Danske Filminstitut
Det Danske Filminstitut er en kulturinstitution under Kulturministeriet. Vores mål er at skabe de bedst mulige vilkår for, at dansk film, spil og billedbårne fortællinger kan udgøre en bærende kulturfaktor med høj kunstnerisk kvalitet og kulturel værdi, og at fastholde dansk films stærke position i både ind- og udland.
Følg pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
’Mr. Nobody Against Putin’ vinder historisk Oscar-guld16.3.2026 04:31:52 CET | Pressemeddelelse
David Borensteins ’Mr. Nobody Against Putin’ hjemtog Oscar-statuetten for Bedste dokumentarfilm natten til mandag, hvor den amerikanske filmfest løb af stablen i Los Angeles. Det er første gang, at en dansk dokumentar vinder en Oscar.
Mr. Nobody Against Putin Oscar-nomineret22.1.2026 15:18:53 CET | Pressemeddelelse
David Borensteins ’Mr. Nobody Against Putin’ er nomineret til en Oscar i kategorien for bedste dokumentarfilm. Derudover er Dan Laustsen nomineret for ‘Frankenstein’, Olivier Bugge Coutté for ‘Sentimental Value’ og Thomas Foldberg og Anne Cathrine Sauerberg for ‘Den stygge stedsøster’.
Dansk dokumentarserie udtaget til Sundance19.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Andreas Dalsgaards dokumentarserie ’The Oligarch & The Art Dealer’ er udtaget til Sundance Film Festival 2026, hvor den får verdenspremiere i programmet Episodic: Nonfiction Pilot Showcase.
'Mr. Nobody Against Putin' shortlistet til en Oscar16.12.2025 20:11:11 CET | Pressemeddelelse
OSCAR 2026. Det Amerikanske Filmakademi har shortlistet David Borensteins 'Mr. Nobody Against Putin' i kategorien for bedste dokumentarfilm.
Gyldent år for dansk film15.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk film går ind i 2026 efter et historisk stærkt biografår. Aktuelle opgørelser fra Det Danske Filminstitut viser, at dansk film i 2025 har en markedsandel på 40 %, hvilket er den højeste andel nogensinde i et normalt biografår siden målingerne begyndte i 1980. Samtidig er der solgt 3,7 mio. billetter til danske film – det højeste niveau i et årti.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum