Energioptimering giver grønne effekter

Sund & Bælt er i gang med en omfattende udskiftning af oprindelige lyskilder til energibesparende LED på tværs af koncernens anlæg. Til april starter udskiftningen i den trafikerede Tårnbytunnel på Amager, og det vil føre flere grønne gevinster med sig.
Sund & Bælt driver Danmarks største infrastrukturprojekter fra analyse til design og anlæg og den efterfølgende drift. Med hertil hører et ansvar for at tænke bæredygtighed ind i alle faserne. Derfor er Sund & Bælt i gang med en omfattende energioptimering af belysningssystemerne på nogle af Danmarks største bro- og tunnelanlæg.
Store energibesparelser
Sidste år blev belysning i tunellen under Øresund udskiftet med LED, og den eksisterende konstruktionsbelysning på Storebæltsbroens østbro er netop nu ved at blive udskiftet med den nyeste LED-armatur teknologi.
Nu er turen kommet til den trafikerede Tårnbytunnel på Amager, som forventes at være klar med fuld LED-belysning til foråret 2023.
70.000 køretøjer passerer hver dag gennem Tårnbytunnelen. For at sikre, at bilisterne har optimalt udsyn og overblik, er tunellen udstyret med ca. 1.800 lysarmaturer. Når de nuværende armaturer henover det næste år udskiftes til LED, giver det store energibesparelser samtidig med, at vedligeholdelsesfrekvensen kan reduceres.
- Vi forventer at spare 6,3 GWh i løbet af lysenes estimerede levetid på 11 år. Det svarer til 4.000 personers elforbrug i et helt år, siger Bjarne Jørgensen, Direktør for Teknisk Drift & Vedligehold.
Udover at udskiftning til LED reducerer energiforbruget, så er en anden gevinst, at der også bliver mindre vedligehold og dermed lavere omkostninger. Det betyder i sidste ende, at sikkerheden øges for de medarbejdere, som skal arbejde med det fremtidige vedligehold. Samtidig øges trafiksikkerheden.
-Vores trafikanter vil få en meget bedre oplevelse, når de kører gennem tunnelen. LED-belysningen giver nemlig et mere jævnt lys, som hverken blinker eller flimrer, fortsætter Bjarne Jørgensen.
Grønne ambitioner
Mens de eksisterende anlæg løbende optimeres, tænkes ny teknologi ind fra start i fremtidige anlæg. Når Femern-forbindelsen åbner i 2029, vil der fra start være tænkt energieffektive lyskilder ind. Ambitionen er, at drift af tunnelen skal være CO2-neutral, og strømforbrug til alle lyskilder vil være dækket af grøn strøm.
- I Sund & Bælt ser vi hele tiden på, hvordan vi kan øge bæredygtigheden ved at optimere på vores anlæg. Da der er tale om ganske store anlæg, er der også en tilsvarende stor gevinst ved at vælge mere energieffektiv kilder til vores belysning, slutter Bjarne Jørgensen.
For at opnå den bedste pris på el, gennemførte Sund & Bælt sidste år et fælles indkøb af grøn strøm til alle anlæg på tværs af hele koncernen. Samtidig er energiledelse sat på dagsorden, så der nu aktivt arbejdes med at reducere elforbruget og minimere CO2 belastningen.
FAKTA OM ENERGIBESPARELSER:
Tårnbytunnelen
- De eksisterende lysarmaturer udskiftes til LED. I alt skiftes ca. 1.800 armaturer.
- Udskiftning til nyeste LED teknologi forventes at spare 6,3 GWh i løbet af lysenes estimerede levetid på 11 år. Det svarer til 4.000 personers elforbrug i et helt år
- De nye LED-belysninger har en brændetid på ca.100.000 timer. Nuværende belysningsprojektører har en brændetid på under 70.000 timer.
- Arbejdet med udskiftningen af lyskilder vil fortrinsvis foregår i nattetimerne, hvor tunnelen vil kunne blive lukket i kortere perioder.
- Udskiftningen starter i april 2022 og forventes at være udført i foråret 2023.
Storebælts østbro
- Konstruktionsbelysningen udskiftes hen over dette forår med den nyeste LED-armatur teknologi, som vil give en energibesparelse på omkring 3,3 GW i løbet af den estimerede levetid. Det svarer til cirka 2.100 personers elforbrug i et 1 år.
- I alt udskiftes 385 lamper på Østbroens pyloner og ankerblokke.
- De nye LED-lysrør har en brændetid på 100.000 timer, mens den nuværende belysning har en brændetid på 70.000 timer.
Øresundsbrons tunnel
- Lysstofrørene i tunnelen blev sidste år udskiftet med LED-lysrør, som forventes at give en energibesparelse på 9,6 GWh i løbet af den elleveårige estimerede levetid. Det svarer til et forbrug på 50 villaers varmepumpeforbrug i 11 år.
- Ved udskiftningen blev ca. 4.500 armaturer skiftet.
- De nye LED-lysrør har en brændetid på 100.000 timer. De tidligere lysstofrør havde en brændetid på 70.000 timer.
Nøgleord
Kontakter
Lene Gebauer ThomsenKommunikationschef
Tlf:+4521704450lgt@sbf.dkBilleder
Information om Sund & Bælt
Sund & Bælt er en teknologidrevet infrastrukturvirksomhed, som ejer og driver forbindelserne over Storebælt og Øresund og om nogle år også forbindelsen over Femern Bælt til Tyskland. Vi bidrager dagligt til at øge mobiliteten for de mere end 250.000 kunder, som benytter vores infrastruktur. Sund & Bælts datterselskab Brobizz A/S driver herudover automatiske betalingsløsninger, som tilbyder elektronisk afregning på veje, broer, færger og parkeringsanlæg i Skandinavien og Europa. Sund & Bælt har sat en ambition om, at vi skal være bedst til at anlægge, drive og finansiere brugerbetalt infrastruktur, der styrker mobiliteten i Danmark og Europa.
Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Påskeferien skaber øget trafik over Storebælt9.4.2025 11:45:59 CEST | Pressemeddelelse
De travleste rejsedage over Storebælt er skærtorsdag samt 1. og 2. påskedag. For at markere helligdagene lyses pylonerne op i gult.
Vedligehold påvirker trafikken på Storebæltsbroen i næste uge3.4.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 7. til fredag den 11. april, bliver der udført vedligeholdelsesarbejde på Storebæltsbroen i aften- og nattetimerne. I denne periode vil der være dobbeltrettet trafik. Broen lukkes kortvarigt ad flere omgange for at omlægge trafikken.
Stigende trafik og vigtige milepæle i projekterne27.3.2025 13:26:54 CET | Pressemeddelelse
I 2024 blev der sat ny rekord for trafikken på begge broer. På Storebæltsbroen var væksten især drevet af lastbiltrafikken, mens det på Øresundsbron var personbiltrafikken, der drev årets vækst. Trafikudviklingen bidrager positivt til resultatet, som lå over forventningerne for året. På Storebæltsbroen steg lastbiltrafikken med 3,0 pct, mens der var et mindre fald i personbiltrafikken på 0,2 i forhold til 2023. I gennemsnit passerede mere end 37.000 køretøjer forbindelsen i døgnet, og vejtrafikken satte ny årsrekord med knap 13,7 mio. køretøjer. Omsætningen fra vejtrafikken på Storebæltsforbindelsen var på 3.237 mio. kr. og steg med 2,6 pct. i forhold til 2023. På Øresundsbron steg personbiltrafikken med 3,8 pct., mens lastbiltrafikken endte med en stigning på 1,2 pct. Vejtrafikken satte ny årsrekord med 7,6 mio. køretøjer, og knap 21.000 kørte dagligt over forbindelsen i 2024. I delårsrapporten fra 3. kvartal var forventningen til årets resultat før dagsværdireguleringer og skat i stø
Sund & Bælt foretager miljøundersøgelser i Østersøen27.3.2025 09:03:24 CET | Pressemeddelelse
Havområderne ved Kriegers Flak og Rønne Banke kan være gode steder at skaffe råstoffer til en Østlig Ringvej, der kan lede trafik uden om de indre dele af København. Derfor gennemfører Sund & Bælt nu undersøgelser af havbunden som led i miljøkonsekvensvurderingen af projektet.
Dykkere finder granater i Københavns Havn21.3.2025 12:48:32 CET | Pressemeddelelse
Marinarkæologer er i disse uger i vandet for at lede efter kulturhistoriske genstande i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen af Østlig Ringvej. Forleden fandt de dog noget langt mere sprængfarligt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum