DI Roskilde Køge Bugt

Udsigt til hurtigere sagsbehandling og bedre skole-virksomhedssamarbejde i Solrød

Del
Samarbejdet mellem Solrød Kommune, skolerne og de lokale virksomheder skal være endnu tættere, og virksomhederne kan se frem til, at Solrød Kommune gør sit bedste for, at byggesager bliver behandlet hurtigere og mere effektivt i fremtiden. Det gav repræsentanter for DI’s regionale forening, DI Roskilde/Køge Bugt, og kommunen – med borgmester Emil Blücher i spidsen – hinanden håndslag på, da de var samlet til dialogmøde tirsdag på Solrød Rådhus.
Fra venstre: Michael Hoff-Møller, Tømrerfirmaet Egon Olsen A/S, leder af jobcenter og erhverv Jannie Asklund, borgmester Emil Blücher (LA), Jørn Stryger, CP Kelco ApS.
Fra venstre: Michael Hoff-Møller, Tømrerfirmaet Egon Olsen A/S, leder af jobcenter og erhverv Jannie Asklund, borgmester Emil Blücher (LA), Jørn Stryger, CP Kelco ApS.

Hvis sagsbehandlingen af byggesager er for længe undervejs, kan det koste virksomhederne mange penge og betyde, at de må sige nej til ordrer. Og netop ventetiderne er noget af det, som Solrød Kommune er ved at se på, hvordan kommunen kan forbedre, lyder det fra borgmester Emil Blücher.

- Byrådet ønsker at arbejde seriøst med området. Det er et stort område, som vi naturligvis ikke ændrer på henover natten. Vi har allerede bestilt en 360 graders undersøgelse af hele byggesagsbehandlings-området, og en forbedring af sagsbehandlingen bliver en af de opgaver, en ny kommunaldirektør skal have fokus på, sagde borgmesteren.

Tættere samarbejde mellem skoler og virksomheder

Noget andet, der blev diskuteret på mødet, var, at antallet af unge, der søger ind på en erhvervsuddannelse ifølge tal fra Undervisningsministeriet er faldet i forhold til 2021. I år er andelen nede på knap 15 procent af skolernes afgangselever. En andel, som DI meget gerne ser bliver højere, fordi de lokale virksomheder får brug for flere faglærte i fremtiden.

- Efter flere perioder med et stigende antal unge, der søger ind på en erhvervsuddannelse, er vi selvfølgelig nysgerrige på, hvorfor der er sket et dyk i år. Vi gør altid vores bedste for at sikre os, at informationen om erhvervsuddannelser når så bredt ud blandt kommunens unge og deres forældre som muligt, sagde Jannie Asklund, leder af Jobhuset og Erhverv, Job og Socialcenteret.

DI Roskilde/Køge Bugts deltagere på dialogmødet, Jørn Stryger fra CP Kelco ApS og Michael Hoff-Møller fra Tømrerfirmaet Egon Olsen A/S, har begge haft gode erfaringer med projekter sammen med hhv. Uglegårdsskolen og Havdrup Skole.

- Samarbejdet med vores lokale erhvervsliv er meget vigtigt for os. Vi har en fælles dagsorden og lægger meget vægt på, at eleverne i folkeskolen lærer, hvad en erhvervsuddannelse er og hvilke jobmuligheder, de giver, sagde Jannie Asklund, som også lagde vægt på at opdatere den partnerskabsaftale, DI og Solrød Kommune har på området.

Generelt blev der lagt op til et tæt samarbejde. Blandt andet om at skabe job til de ukrainske flygtninge trods sproglige udfordringer og i forhold til varmeforsyningen, hvor Solrød Biogas er en central spiller.

Følg Dansk Industri på:

    

Kontakter

Kontakt:
Seniorchefkonsulent Helen Jensen, DI, hje@di.dk, tlf: 21244702
Kommunikationskonsulent Mette Birkvald Sørensen, Solrød Kommune, tlf: 61126576

Billeder

Fra venstre: Michael Hoff-Møller, Tømrerfirmaet Egon Olsen A/S, leder af jobcenter og erhverv Jannie Asklund, borgmester Emil Blücher (LA), Jørn Stryger, CP Kelco ApS.
Fra venstre: Michael Hoff-Møller, Tømrerfirmaet Egon Olsen A/S, leder af jobcenter og erhverv Jannie Asklund, borgmester Emil Blücher (LA), Jørn Stryger, CP Kelco ApS.
Download

Information om DI Roskilde Køge Bugt

DI Roskilde Køge Bugt
DI Roskilde Køge Bugt



For yderligere information om DI Roskilde/Køge Bugt:

Seniorchefkonsulent Helen Jensen
Mail: hje@di.dk  
Tlf. 2124 4702
Mobil: 2713 4989

Sekretær Susanne Munk Jørgensen
Mail: sul@di.dk
Tlf. 3377 3924

Følg pressemeddelelser fra DI Roskilde Køge Bugt

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Roskilde Køge Bugt

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye