Greve Kommune oplever udfordringer i erhvervsvenligheden
Greve Kommune opnår en samlet 78. plads ud af i alt 91 i Dansk Industris (DI) årlige måling af kommunernes erhvervsvenlighed. Dette er en tilbagegang fra sidste års placering som nr. 72 og afspejler et behov for fortsatte forbedringer.
Der er plads til forbedringer af rammerne for erhvervslivet i Greve Kommune. Det viser dette års måling af erhvervsvenligheden i landets kommuner. Men selvom kommunen samlet går tilbage i målingen, er der også lyspunkter, hvor kommunen klarer sig relativt godt.
Det gælder bl.a. inden for kategorien ’uddannelse’, hvor Greve Kommune opnår en placering som nr. 26 i 2024 mod en placering som nr. 39 i 2023. Udviklingen er i høj grad drevet af, at flere unge søger ind på en erhvervsuddannelse efter folkeskolen.
- Det glæder mig at se fremgangen på uddannelsesområdet i Greve Kommune. Helt konkret glæder jeg mig over, at næsten en fjerdedel af de unge i Greve Kommune nu søger mod erhvervsuddannelserne sammenlignet med under en femtedel i 2023. Virksomhederne efterspørger i høj grad faglært arbejdskraft, siger bestyrelsesleder i DI Roskilde/Køge Bugt Christina Wiemann.
Et andet styrkeområde er kategorien ’information og dialog med kommunen’, hvor Greve Kommune forbedrer sin placering fra nr. 86 i 2023 til nr. 57 i 2024. Denne forbedring indikerer, at kommunens målrettede arbejde for at forbedre kommunikationen og samarbejdet med det lokale erhvervsliv, er lykkedes.
– Det er meget positivt at se, at virksomhederne kvitterer for den styrkede dialog og samarbejde mellem kommunen og erhvervslivet i forlængelse af Greve Kommunes nye vækst- og erhvervspolitik forankret i ErhvervsCentret Greve og andre gode initiativer, siger Christina Wiemann.
Nogle af de største udfordringer, som kommunen skal adressere for at forbedre sin erhvervsvenlighed findes i kategorierne ’infrastruktur og transport’, ’grøn udvikling’ og ’brug af private leverandører’.
I kategorien ’infrastruktur og transport’ falder Greve Kommune fra en placering som nr. 33 i 2023 til nr. 61 i 2024 drevet af bl.a. reducerede investeringer i det kommunale vejnet.
- God infrastruktur er ifølge virksomhederne det vigtigste konkurrenceparameter for virksomhedernes fortsatte vækstmuligheder. Derfor er det ærgerligt at se Greve Kommune gå væsentligt tilbage i denne kategori. Effektiv og pålidelig transport er afgørende for virksomhedernes drift og mulighed for at tiltrække den nødvendige arbejdskraft, så det er vigtigt at få prioriteret dette område, siger Christina Wiemann.
I kategorien ’grøn udvikling’ er der tale om en fastlåst lav placering som nr. 80, hvor særligt den lave andel af energiforbruget, der dækkes af vedvarende energi, trækker nedad. Derudover går Greve Kommune 17 pladser tilbage fra en 54. plads til en 71. plads i brugen af private leverandører, hvor virksomhederne er mindre tilfredse med kommunens udbudsproces overfor private leverandører.
- Den grønne udvikling er helt afgørende for fremtidens samfund og erhvervsliv, og der er et stort potentiale i Greve Kommune for at fremme klimavenlig el og varme og samtidig prioritere bæredygtige, grønne indkøb samt en højere grad af konkurrenceudsættelse, slutter Christina Wiemann.
FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2024
- DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2024, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 15. år i træk DI foretager laver en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
- 7.479 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.
- Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
- Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
- 91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De syv kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø, Dragør, Vallensbæk og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.
For mere information:
Camilla Weigel, presserådgiver, tlf. 2834 5366, mail CAWE@di.dk
Pernille Dalgaard-Duus, chefkonsulent i DI Roskilde/Køge Bugt, tlf. 2612 3040
Christina Wiemann, bestyrelsesleder i DI Roskilde/Køge Bugt, tlf. 3068 3195
Følg pressemeddelelser fra DI Roskilde Køge Bugt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Roskilde Køge Bugt
Solrød er den mest erhvervsvenlige kommune i Østsjælland4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Solrød Kommune går én plads frem i Dansk Industris årlige måling af erhvervsvenlighed og indtager dermed en 45. plads ud af de i alt 91 kommuner. Det afspejler et stabilt erhvervsklima i kommunen.
Erhvervsvenligheden i Roskilde tager et lille dyk4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Roskilde Kommune går 14 pladser tilbage i Dansk Industris årlige måling af erhvervsvenlighed. Dermed er Roskilde på en samlet 71. plads ud af de i alt 91 kommuner. Særligt tilfredsheden med den kommunale administration har fået et dyk.
Erhvervsvenligheden i Lejre tager et dyk4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lejre Kommune kommer i år ind på samlet en 67. plads over landets mest erhvervsvenlige kommuner. Det er et stort tilbageskridt i forhold til de seneste års placeringer og et tydeligt signal om, at der igen skal fokus på erhvervsklimaet i kommunen.
Fortjent fremgang i erhvervsvenlighed for Køge Kommune4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsvenligheden er i fremgang i Køge, som i år indtager en samlet 49. plads ud af i alt 91 på Dansk Industris liste over de mest erhvervsvenlige kommuner. Det er en klar forbedring fra sidste års placering som nr. 56.
Erhvervsvenligheden i Greve er i fin fremgang4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Greve Kommune kommer ind på samlet en 64. plads i Dansk Industris årlige måling af erhvervsvenlighed i landets kommuner. Det er en fremgang på 14 pladser i forhold til sidste års placering som nr. 78. Greve gør det særligt godt, når det gælder uddannelse og arbejdskraft.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum