Kristine Lund Karlsson ny chefredaktør på nyoprettet redaktion

Kristine Lund Karlsson, 52, tiltræder pr. 1. februar 2021 i Aller Medias nyoprettede New Media-redaktion, hvor hun bliver chefredaktør for et nyt, digitalt produkt, der lanceres i 2021.
Kristine kommer fra en stilling som redaktionschef og kreativ programudvikler i Eddy Media. Inden da har hun bl.a. været redaktør i programafdelingen hos TV 2 og redaktionschef i Warner Bros.
I New Media skal hun bidrage til at styrke den digitale indholdsproduktion og den fortsatte udvikling af nye digitale koncepter, men først og fremmest sikre og udvikle brandidentiteten og indholdsprofilen på Allers kommende digitale produkt.
Om ansættelsen siger Camilla Kjems, mediechef, New Media:
- I Aller Media ligger vi inde med en guldgrube af indhold fra vores eksisterende formater og brands, som vi på New Media-redaktionen skal bygge videre på og versionere til nye platforme. Men ovenpå det skal vi også producere en lang række unikke podcasts, videokoncepter, og artikelserier, der skal udkomme i en ny mediekanal. Derfor henter vi nye kræfter ind i form af Kristine Lund Karlsson, der kommer med en unik erfaring fra tv-branchen med bl.a. udvikling af skarpe kanalprofiler og med at spotte og udvikle kreative koncepter til forskellige målgrupper og platforme.
Om tiltrædelsen siger Kristine Lund Karlsson:
- Aller Media har som moderne mediehus et øget fokus på den digitale transformation, og den rejse glæder jeg mig til at blive en del. Jeg ser frem til at komme ombord og bidrage med min erfaring, særligt fra tv-branchen, både på det indholdsmæssige, det strategiske og kreative plan i udviklingen af det digitale indhold. En af mine fornemmeste opgaver bliver at bidrage til at styrke samarbejdet på tværs af hele organisationen med fokus på at producere det bedste indhold til danskerne.
Kort om Kristine Lund Karlsson
Kristine Lund Karlsson er uddannet cand.comm. fra RUC og har mere en 20 års erfaring i mediebranchen, som redaktionschef, programudvikler og redaktør.
Nøgleord
Kontakter
Magnus Hviid
Pressekontakt
magnus.hviid@aller.com
+45 28 72 63 85
Magnus HviidKommunikationschefPresse og kommunikation
Tlf:+45 28 72 63 85magnus.hviid@aller.comBilleder
Information om Aller Media
Aller Media er i dag den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden. I Danmark har vi en markedsandel på ugeblade på 71 % og ca. 800.000 magasinlæsere. I alt læser 2,1 millioner danskere med hver måned i en af vores titler og mere end 2,5 millioner bruger et af vores digitale universer.
Aller Media A/S er en del af Aller Holding A/S og har søstervirksomheder i Sverige, Norge og Finland.
Følg pressemeddelelser fra Aller Media
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aller Media
Børnene har taget nyt lydunivers til sig – HULiGENNEM har nået målet1.7.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
HULiGENNEM havde i deres udbudsansøgning selv sat som mål at nå 34.000 app-downloads på 18 måneder. Det mål er allerede nået – og overgået – efter blot syv måneder. Det beviser, at målgruppen er der og værdsætter kvalitet, mener chefredaktør.
Heartbeats overtager Allers native-afdeling26.6.2025 10:32:39 CEST | Pressemeddelelse
Tidligere har produktionen af native-indhold været udliciteret, men nu har Aller taget det hjem til deres eget selskab Heartbeats.
Her er prismodtagerne ved Det Vi Elsker Prisen 20254.6.2025 22:04:27 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 4. juni var en bred vifte af morgendagens stjerner og garvede kræfter samlet i Store VEGA for at hylde fortællingerne, der samler os ved Det Vi Elsker Prisen 2025. Med 11 kategorier fordelt på tværs af film, serier, tv, bøger og teater afspejlede aftenens nominerede og prismodtagere ligeledes den alsidige kultur, der har inspireret og underholdt os det forgangne år. Holdene på og bag Pigen med nålen og Fuld af kærlighed kunne skåle en ekstra gang, da de hver modtog to priser ved Det Vi Elsker Prisen 2025.
femina bliver revet væk: Nu kommer magasinet i nyt oplag22.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tidligere på måneden kom femina tilbage som trykt magasin efter at have været væk i et år. Og det er blevet taget rigtig godt imod. I sådan en grad, at Aller nu trykker et nyt oplag for at imødekomme efterspørgslen.
Aller Media Nordic investerer i Aniara for at hjælpe forfattere ud over sprogbarrierer21.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aller Media Nordic har købt en minoritetsandel i Aniara, det svenske forlagsselskab, der hjælper forfattere med at nå nye læsere på tværs af sprogbarrierer. Investeringen på over 500.000 euro markerer begyndelsen på et partnerskab med potentiale for strategisk samarbejde, hvor forlagsarv møder innovation – med det fælles mål at gøre internationale bogmarkeder mere tilgængelige for forfattere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum