Aller Media

BILLED-BLADETs TV-GULD: Her er alle vinderne

Del
Priserne ved BILLED-BLADETs årlige TV-GULD-fest blev fredag aften, den 1. marts, uddelt ved den store, traditionsrige gallafest på Hotel d’Angleterre i København, hvor toppen af den danske TV-branche var samlet.

Der var næsten fuldt hus til TV 2 i værts- og programkategorierne, mens DR til gengæld løb med den prestigefulde TV-dokumentarpris. Og så var det et stort og bevægende øjeblik for alle i salen, da BILLED-BLADET ekstraordinært dedikerede en Ærespris til en helt særlig person.

Her er vinderne af BILLED-BLADETs TV-GULD 2019:

Årets kvindelige underholdningsvært blev Sofie Linde. Hun vandt foran Sarah Grünewald, Puk Elgård, Lene Beier og Cecilie Frøkjær. Det er første gang, at X Factor-værten vinder BILLED-BLADETs TV-GULD.

Årets mandlige underholdningsvært blev Peter Ingemann (TV 2). Han vandt foran Mikkel Kryger, Anders Agger, Anders Breinholt og Jakob Kjeldbjerg. Peter Ingemann har tre gange tidligere, i 2014, 2017 og 2018, modtaget BILLED-BLADETs TV-GULD.

Årets kvindelige nyhedsvært blev Cecilie Beck (TV 2). Hun vandt prisen for anden gang, første gang i 2013 –foran Natasja Crone, Tine Gøtzsche, Janni Pedersen og Karin Cruz Forsstrøm.

Årets mandlige nyhedsvært blev Kåre Quist (DR). Han vandt foran Lasse Sjørslev, Johannes Langkilde, Poul Erik Skammelsen og Mikael Kamber. Det er femte år i træk, at Kåre Quist vinder prisen for årets nyhedsvært.

Årets kvindelige sportsvært blev Stine Bjerre Mortensen (TV 2). Hun vandt foran Tina Müller, Josefine Høgh, Camilla Nørgaard og Camilla Martin. Det er tredje år i træk, at Stine Bjerre Mortensen vinder TV-GULD-prisen.

Årets mandlige sportsvært blev Morten Ankerdal (TV 2). Han vandt foran Christian Müller Bækgaard, Thomas Kristensen, Rasmus Staghøj og Mads Laudrup. Det er sjette gang, at Morten Ankerdal vinder BILLED-BLADETs TV-GULD.

Årets NYE TV-program blev “De sjældne danskere” (TV 2). Programmet vandt i kategorien foran ”Sygeplejeskolen” (TV 2 CHARLIE) og ”Fremtiden ifølge Ingemann” (TV 2). Kategorien omfatter programmer, der har haft premiere i 2018.

Årets TV-program blev for femte gang “Badehotellet” (TV 2). Programmet vandt foran ”Den store bagedyst” (DR), ”Vild med dans” (TV 2), “Størst” (TV 2) og ”Familien fra Bryggen” (TV 3).

Årets TV-dokumentar:

Prisen og de 100.000 kroner gik til TV-dokumentaren “Olegs krig” (DR2).

Dokumentaren, der også var med i kapløbet om en Oscar, blev kåret foran “Den anden side” (TV 2) og “Mændene, der plyndrede Europa” (DR1). Det er TV-GULD-komitéen, der kårer vinderen af Årets TV-dokumentar.

Æresprisen:

BILLED-BLADET dedikerede i år en Ærespris til journalist Ole Stephensen for hans journalistiske karriere og virke, som i alle genrer har sat barren højt for hele branchen. 

Om TV-GULD-komitéen

TV-GULD-komitéen bestod af filminstruktør Bille August, komponist Bent Fabricius-Bjerre, filminstruktør Søren Kragh-Jacobsen, filmproducent Per Holst, skuespiller Cecilie Stenspil, programchef Karen Boel Thomsen, tidligere chef for DR-Dokumentar, cand.mag. Preben Wilhjelm, skuespiller og instruktør Hella Joof, radiovært og satiriker Huxi Bach, forfatter Sara Blædel, chefredaktør på BILLED-BLADET Annemette Krakau og producer Mads Egmont Christensen, der også er formand for komitéen.

Nøgleord

Kontakter

Magnus Hviid
Pressekontakt
magnus.hviid@aller.com
+45 28 72 63 85

Billeder

Information om Aller Media

Aller Media
Aller Media
Havneholmen 33
1561 København V

http://aller.dk/

Aller Media er i dag den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden. I Danmark har vi en markedsandel på ugeblade på 71 % og ca. 800.000 magasinlæsere. I alt læser 2,2 millioner danskere med hver måned i en af vores titler og 2,1 millioner bruger et af vores digitale universer.

Aller Media A/S er en del af Aller Holding A/S og har søstervirksomheder i Sverige, Norge og Finland. 

Følg pressemeddelelser fra Aller Media

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aller Media

Her er prismodtagerne ved Det Vi Elsker Prisen 20254.6.2025 22:04:27 CEST | Pressemeddelelse

Onsdag den 4. juni var en bred vifte af morgendagens stjerner og garvede kræfter samlet i Store VEGA for at hylde fortællingerne, der samler os ved Det Vi Elsker Prisen 2025. Med 11 kategorier fordelt på tværs af film, serier, tv, bøger og teater afspejlede aftenens nominerede og prismodtagere ligeledes den alsidige kultur, der har inspireret og underholdt os det forgangne år. Holdene på og bag Pigen med nålen og Fuld af kærlighed kunne skåle en ekstra gang, da de hver modtog to priser ved Det Vi Elsker Prisen 2025.

Aller Media Nordic investerer i Aniara for at hjælpe forfattere ud over sprogbarrierer21.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Aller Media Nordic har købt en minoritetsandel i Aniara, det svenske forlagsselskab, der hjælper forfattere med at nå nye læsere på tværs af sprogbarrierer. Investeringen på over 500.000 euro markerer begyndelsen på et partnerskab med potentiale for strategisk samarbejde, hvor forlagsarv møder innovation – med det fælles mål at gøre internationale bogmarkeder mere tilgængelige for forfattere.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye