Min barndom i helvede vinder landets største TV-pris
Hele den danske TV-branche var i aftes samlet til uddelingen af BILLED-BLADETs TV-GULD på Hotel d’Angleterre i København. Landets største TV-pris på 100.000 kroner gik til ”Min barndom i helvede” af instruktør Mette Korsgaard for bedste danske dokumentarfilm vist på TV i 2012.
Den stærkt personlige fortælling skabte debat og chokerede hele Danmark, da den blev vist på DR1 i maj sidste år. Og for instruktør Mette Korsgaard var Lisbeth Zornig Andersens konfrontation med fortiden en historie, der var nødvendig at fortælle.
”Da jeg mødte Lisbeth første gang og hørte hendes historie, havde jeg aldrig set og hørt om noget lignende før. Lisbeths rejse var en rejse, jeg gerne ville følge og fortælle, og jeg er super stolt over, at modtage prisen foran et meget stærkt felt af nominerede kandidater. Det er en stærk film, som er båret af en meget stærk og unik hovedperson, der giver os indblik i et miljø, der er svært at forstå findes. Det vil jeg gerne takke hende for, og jeg har stor beundring for hendes mod,” fortæller instruktør Mette Korsgaard.
Helt ekstraordinært var filmens hovedperson Lisbeth Zornig Andersen også til stede under uddelingen af BILLED-BLADETs TV-GULD, og salen rejsete sig i respekt, da hun modtog prisen sammen med Mette Korsgaard.
”Mette har hjulpet mig til at finde ud af, hvad der egentligt er normalt – for det aner man ikke, når man kommer fra de kredse jeg kommer fra. At lave filmen har været en rejse, hvor Mette har været et fantastisk spejl, der gav mig mulighed for at reflektere over min opvækst. På grund af Mette er det faktisk muligt for mig at sove i dag – tak Mette,” sagde en tydeligt bevæget Lisbeth Zornig Andersen i hendes takketale.
Min barndom i helvede er produceret af Gitte Randløv, Mastomedia og støttet af Egmont Fonden.
Dyster dokumentar skal belønnes
Vinderen af BILLEB-BLADETs TV-GULD for Årets bedste TV-dokumentar vælges af en komité, der består af filminstruktør Bille August, direktør Bent Fabricius-Bjerre, filminstruktør Søren Kragh-Jacobsen, filmproducent Per Holst, producer Mads Egmont Christensen, skuespiller Cecilie Stenspil, executive producer Karen Boel Thomsen, cand. mag. Preben Wilhjelm, forfatter Sara Blædel, advokat Johan Schlüter og chefredaktør Annemette Krakau.
”Igen i år har vi til BILLED-BLADETs TV-GULD være begavet med et meget stærkt, men også meget forskelligt felt. Mette Korsgaard har skabt en på én gang rørende, spændende og dyster dokumentar om Lisbeth Zornig Andersens forfærdelige barndom og har meget overbevisende indfanget konfrontationerne i hendes søgen efter svar. Filmen gør et meget stærkt indtryk, og udover at chokere og skabe debat er det en bekræftelse af livets muligheder – uanset næsten umulige odds,” fortæller BILLED-BLADETs chefredaktør og komitémedlem Annemette Krakau.
Ud over Min barndom i helvede var Putins Kys (DR2), Pigen der ikke ville dø (DR1), Adoptionens pris (TV 2) og Hvorfor fattigdom? Kvinder med power (DR2) også nomineret til BILLED-BLADETs TV-GULD. Prisen er blevet uddelt siden 1989, og formålet er at støtte produktionen af danske dokumentarprogrammer, der bygger på kvalitet, engagement og professionalisme. Sammen med de 100.000 kroner modtager vinderen en statuette skabt af kunstneren Flemming Rodian.
Sidste år gik BILLED-BLADETS TV-GULD til instruktøren Janus Metz for den anmelderroste og debatskabende Armadillo, der på dramatisk vis skildrer unge danske soldaters indsats i Afghanistan. Armadillo, der blev vist sidste år på TV 2, solgte derudover godt 118.000 biografbilletter og vandt flere internationale filmpriser. Armadillo blev produceret af Sara Stockmann og Ronnie Fridthjof fra Fridthjof Film.
Ud over dokumentarprisen er der til BILLED-BLADETs TV-GULD også blevet uddelt priser for årets bedste TV-værter og TV-program:
- Ibi Støving (TV 2) blev årets kvindelige TV-vært
- Mikkel Beha Erichsen (TV 2) blev årets mandlige TV-vært
- Thomas Skov Gaardsvig (DR) blev årets stjerneskud
- Vild med dans (TV 2) blev årets TV-program
Hele BILLED-BLADETs TV-GULD-fest, prisvinderne, alle gæsterne, de flotte gallakjoler og nattefesten kan ses i BILLED-BLADET, der udkommer på tirsdag den 7. maj.
Foto: Materialet kan frit bruges i forbindelse med omtale af BILLED-BLADETs TV-GULD.
Kontakter
Magnus Hviid
Pressekontakt
magnus.hviid@aller.com
+45 28 72 63 85
Magnus HviidKommunikationschefPresse og kommunikation
Tlf:+45 28 72 63 85magnus.hviid@aller.comInformation om Aller Media
Aller Media er i dag den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden. I Danmark har vi en markedsandel på ugeblade på 70 % og ca. 1 mio magasinlæsere. I alt læser 2,3 millioner danskere med hver måned i en af vores titler og 2 millioner bruger et af vores digitale universer.
Aller Media A/S er en del af Aller Holding A/S og har søstervirksomheder i Sverige, Norge og Finland.
Følg pressemeddelelser fra Aller Media
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aller Media
Børnene har taget nyt lydunivers til sig – HULiGENNEM har nået målet1.7.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
HULiGENNEM havde i deres udbudsansøgning selv sat som mål at nå 34.000 app-downloads på 18 måneder. Det mål er allerede nået – og overgået – efter blot syv måneder. Det beviser, at målgruppen er der og værdsætter kvalitet, mener chefredaktør.
Heartbeats overtager Allers native-afdeling26.6.2025 10:32:39 CEST | Pressemeddelelse
Tidligere har produktionen af native-indhold været udliciteret, men nu har Aller taget det hjem til deres eget selskab Heartbeats.
Her er prismodtagerne ved Det Vi Elsker Prisen 20254.6.2025 22:04:27 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 4. juni var en bred vifte af morgendagens stjerner og garvede kræfter samlet i Store VEGA for at hylde fortællingerne, der samler os ved Det Vi Elsker Prisen 2025. Med 11 kategorier fordelt på tværs af film, serier, tv, bøger og teater afspejlede aftenens nominerede og prismodtagere ligeledes den alsidige kultur, der har inspireret og underholdt os det forgangne år. Holdene på og bag Pigen med nålen og Fuld af kærlighed kunne skåle en ekstra gang, da de hver modtog to priser ved Det Vi Elsker Prisen 2025.
femina bliver revet væk: Nu kommer magasinet i nyt oplag22.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tidligere på måneden kom femina tilbage som trykt magasin efter at have været væk i et år. Og det er blevet taget rigtig godt imod. I sådan en grad, at Aller nu trykker et nyt oplag for at imødekomme efterspørgslen.
Aller Media Nordic investerer i Aniara for at hjælpe forfattere ud over sprogbarrierer21.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aller Media Nordic har købt en minoritetsandel i Aniara, det svenske forlagsselskab, der hjælper forfattere med at nå nye læsere på tværs af sprogbarrierer. Investeringen på over 500.000 euro markerer begyndelsen på et partnerskab med potentiale for strategisk samarbejde, hvor forlagsarv møder innovation – med det fælles mål at gøre internationale bogmarkeder mere tilgængelige for forfattere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum