Prisregn over dansk mode

For femte år i træk afholdte den danske udgave af verdens største modemagasin ELLE sin årlige modeprisuddeling, da DRs Koncertsal i aftes dannede rammerne for ELLE Style Awards 2017. Cremen af den danske modebranche og en lang række modebevidste kendisser var samlet for at opleve det storslåede show og hylde årets 16 vindere.
ERFARNE KRÆFTER MARKEREDE SIG STÆRKT
Prisen for årets makeupartist gik til den erfarne Sine Ginsborg, der som den eneste nu har vundet hele tre ELLE Style Awards. Sine er en af Danmarks førende og mest anerkendte makeupartister, og hun hyldes blandt andet for sin evne til at finde en styrke frem i de kvinder, hun lægger makeup på, med et resultat, der altid er flatterende og i ELLEs ånd.
Designduoen Helle Hestehave & Rikke Baumgarten, der vandt prisen i 2014 kunne for anden gang hjemtage trofæet som årets designer for deres finurlige og legesyge DNA samt genkendelige signatur-designs, der gør Baum Und Pferdgarten oplagt til både hverdag og fest. Også årets mode- og beautyfotograf, Sune Czajkowski, kunne hjemtage sin anden ELLE Style Awards, da han blev året som årets beautyfotograf i 2015.
Årets brand blev Stine Goya, der med sit karakteristiske design har præget dansk mode igennem 10 år, mens årets internationale modehus blev Tommy Hilfiger, der i det seneste år succesfuldt har markeret sig ved at tage ‘See Now, Buy Now’-konceptet til sig og, på forfriskende vis, samarbejdet med topmodellen Gigi Hadid.
En af de helt tunge priser ved ELLE Style Awards er ELLE-prisen, der gives til en modepersonlighed, som i en årrække har været toneangivende i dansk mode og ydet en helt særlig indsats for at sætte dansk mode på verdenskortet. Der er ingen nominerede til prisen; modtageren udvælges eksklusivt af ELLE-redaktionen, og i år gik pri- sen til designeren Malene Birger, der igennem næsten 30 år har præget dansk mode – først som designer hos Jackpot by Carli Gry og Marc O’Polo og senere blandt andet som stifter af de markante brands Day Birger et Mikkelsen og By Malene Birger. Tidligere modtagere af ELLE-prisen er: 2016: Signe Vilstrup, 2015: Uffe Buchard & Kim Grenaa, 2014: Jørgen Nørgaard, 2013: Jacqueline Friis-Mikkelsen.
SMUK ENGEL BLEV ÅRETS UUNDGÅELIGE
I år var der heller ingen nominerede til prisen som Årets uundgåelige – kun én vinder – og årsagen til dette var ganske klar. Kategorien fokuserer nemlig på en uundgåelig faktor i det forgangne år – et medie, et design eller en person – som på sin helt egen unikke vis har været dagsordensættende for modeverdenen i 2016 og/eller domineret de røde løbere og de sociale medier. Derfor herskede der ingen tvivl om, at prisen som Årets uundgåelige skulle gå til den danske topmodel og Victoria’s Secret-model Josephine Skriver.
Siden overrækkelsen af de eftertragtede vinger i starten af 2016 har Josephine Skriver taget verden (endnu) mere med storm, når hun dokumenterer sin hverdag på Insta- gram, hvor hun i skrivende stund har mere end fire millioner følgere. Og selv om Josephine Skrivers modelkarriere i 2016 nåede nye højder, bruger hun stadig sin succes og højstatus som platform til at tale for sin store hjertesag: At være barn af homoseksuelle forældre, hvor hun fortæller sin familiehistorie uden filter for at opmuntre andre i samme situation til at være åbne om deres.
BÆREDYGTIGHED OG SUCCES HÆDRET
Årets CSR-pris gik til det hæderkronede pelshus Kopenhagen Fur, som har lagt endnu en dimension til deres nye og friske designidentitet. Pelshuset har ikke blot optimeret vand- og lysforbrug, seneste tiltag er også et samarbejde med næste generations designere fra Designskolen Kolding om at give nyt liv til gamle pelsfrakker.
Årets powerpris var ny på programmet til dette års ELLE Style Awards og gives til
et moderelateret firma, der har markeret sig ekstraordinært i 2016 ud fra økonomiske og virksomhedsmæssige tiltag. Prisen er således en anerkendelse af de virksomheder, som formår at udnytte aktuelle trends og tendenser kommercielt og udvikle produkter med ekstremt høj efterspørgsel. Den første powerpris gik til Becksöndergaard, som, siden Lis Beck og Anna Søndergaard stiftede virksomheden i 2003, har etableret sig som et succesbrand baseret på accessories og onesize items. I 2016 tog Becksönderga- ard endnu et stort skridt fremad med butiksåbning i Københavns Lufthavn, hvor hele universet for alvor har mulighed for at folde sig ud.
ET HOLD AF STÆRKE DAMER
Værtsrollerne blev indtaget af musikeren Oh Land og tv-værten Signe Lindkvist og til at præsentere og overrække de 16 priser var blandt andre Sara Bro, Iben Hjejle, Medina, Eva Kruse, Birgitte Hjort Sørensen og Pernille Teisbæk. Showet bød på et storslået modeshow samt liveoptræden fra Dúné og Oh Land.
ÅRETS VINDERE ELLE STYLE AWARDS 2017
ÅRETS MAKEUPARTIST: Sine Ginsborg
ÅRETS HÅRARTIST: Sidsel Marie Bøg
ÅRETS STYLIST: Melanie Buchhave
ÅRETS MODEL: Mathilde Brandi
ÅRETS MODE- OG BEAUTYFOTOGRAF: Sune CzajkowskiÅRETS STILIKON: Helle Vestergaard
ÅRETS SMYKKEKOLLEKTION: ‘Darling’ v. Rebekka NotkinÅRETS ACCESSORYKOLLEKTION: ‘Eyes’ v. HeartmadeÅRETS MODEFORMIDLER: Copenhagen Fashion Summit
ÅRETS CSR-PRIS: Kopenhagen Fur
ÅRETS POWERPRIS: Becksöndergaard
ÅRETS BRAND: Stine Goya
ÅRETS DESIGNER: Helle Hestehave & Rikke Baumgarten v. Baum und Pferdgarten ÅRETS UUNDGÅELIGE: Josephine Skriver
ÅRETS INTERNATIONALE MODEHUS: Tommy HilfigerÅRETS ELLE-PRIS: Malene Birger
Se de nominerede i de forskellige kategorier her.
Download billeder fra prisuddelingen her.
Årets ELLE Style Awards-jury består af medlemmer fra ELLE Danmarks redaktion, modebosserne Kim Grenaa (Grenaa Creative) og U e Buchard (Darling Creative) samt As Øland (Dansk Mode & Textil) og Camilla Frank (Danish Fashion Institute).
OM ELLE STYLE AWARDS
ELLE Style Awards blev afholdt første gang i Danmark i 2013, hvor prisuddelingen fandt sted i Skuespilhuset i København. Siden 2014 har DR Koncerthuset dannet ramme. ELLE Style Awards er internationalt anerkendt og afholdes i flere af de i alt 46 ELLE-lande, bl.a. Storbritannien, Kina og Sverige.
L’Oréal Paris og Profil Optik er hovedsponsorer ved ELLE Style Awards. L’Oréal Paris stod for hår og makeup til awardshowet modeshow og var vært for en VIP- lounge i Magasin, hvor udvalgte gæster fik sat hår og lagt makeup inden aftenen.
Følgende virksomheder er også sponsorer ved ELLE Style Awards 2017: Moët & Chandon Champagne, Georg Jensen, Audi, Fredericia, H&M, Kildevæld, Magasin, Egetæpper og Annette von Einem. Georg Jensen, der har en lang tradition for at støtte og hylde talentfulde designere, står bag ELLE Style Awards-statuetten.
FØLG MED PÅ
www.ELLE.dk/ELLE-Style-Awards
www.facebook.com/ELLEDenmark
instagram.com/ELLEDanmark
#ElleStyleAwards2017
#ElleStyleAwardsdk
Nøgleord
Kontakter
Magnus Hviid
Pressekontakt
magnus.hviid@aller.com
+45 28 72 63 85
Magnus HviidKommunikationschefPresse og kommunikation
Tlf:+45 28 72 63 85magnus.hviid@aller.comBilleder
Information om Aller Media
Aller Media er i dag den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden. I Danmark har vi en markedsandel på ugeblade på 70 % og ca. 1 mio magasinlæsere. I alt læser 2,3 millioner danskere med hver måned i en af vores titler og 2 millioner bruger et af vores digitale universer.
Aller Media A/S er en del af Aller Holding A/S og har søstervirksomheder i Sverige, Norge og Finland.
Følg pressemeddelelser fra Aller Media
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aller Media
femina bliver revet væk: Nu kommer magasinet i nyt oplag22.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tidligere på måneden kom femina tilbage som trykt magasin efter at have været væk i et år. Og det er blevet taget rigtig godt imod. I sådan en grad, at Aller nu trykker et nyt oplag for at imødekomme efterspørgslen.
Aller Media Nordic investerer i Aniara for at hjælpe forfattere ud over sprogbarrierer21.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aller Media Nordic har købt en minoritetsandel i Aniara, det svenske forlagsselskab, der hjælper forfattere med at nå nye læsere på tværs af sprogbarrierer. Investeringen på over 500.000 euro markerer begyndelsen på et partnerskab med potentiale for strategisk samarbejde, hvor forlagsarv møder innovation – med det fælles mål at gøre internationale bogmarkeder mere tilgængelige for forfattere.
HULiGENNEM hitter med lydunivers for børn: Nyt public service-medie er tæt på eget mål20.5.2025 08:35:05 CEST | Pressemeddelelse
På under et halvt år har Danmarks nye lydunivers til børn nået 73 procent af det mål, de selv havde sat sig for 18 måneder. Det viser, at der er et behov for podcasts og lyd til børn – ikke mindst når det er skabt på børnenes præmisser, siger chefredaktør.
Her er de nominerede til Det Vi Elsker Prisen i 20251.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag kan Vi Elsker Serier offentliggøre, hvem der er nomineret til Danmarks nye kulturpris, hvor 11 priser på tværs af film, serier, tv, bøger og teater bliver uddelt for første gang. De nominerede spænder bredt fra toneangivende dokumentarer og rørende film til humoristiske serier, neglebidende krimier og store klassikere på de skrå brædder. Det Vi Elsker Prisen finder sted 4. juni 2025 i Store VEGA med vært Afshin Firouzi ved roret.
Direktør Michael Aller bliver ny adm. direktør for Aller Media Nordic A/S efter adm. direktør Dag Sørsdahl, som har valgt at fratræde30.4.2025 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aller Media-koncernen besluttede primo 2024 at foretage en strategisk ændring i organisationsstrukturen og gå fra en landebaseret struktur i de fire nordiske lande til en ny, fælles nordisk struktur, Aller Media Nordic. Dag Sørsdahl blev sat i spidsen for at gennemføre dette. Denne ændring er nu velgennemført og i den forbindelse har Dag Sørsdahl efter dialog med bestyrelsen valgt at fratræde. Michael Aller tiltræder som ny adm. direktør for Aller Media Nordic A/S. Aller Media står solidt blandt de førende nordiske medieselskaber med en markant printposition og mange stærke mærkevarer. Det seneste år har koncernen intensiveret sin digitale satsning, hvilket har sikret nye positioner på de digitale flader. Med stærke nationale publikationer leverer Aller Media den bedste journalistik i Norden, båret frem af en udfordrerkultur og branchens dygtigste folk. ”Denne vigtige og krævende transformation, der inkluderer etableringen af et fælles nordisk lederteam og en opdateret strategi samt sa
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum