Nyt intelligent madunivers sætter brugeren i centrum

Måltidet er stadig samlingspunkt og en vigtig brik i ”det gode liv” i de danske husstande. Faktisk spiser 85% af husstande i Danmark sammen mindst fem gange om ugen. Og det stiller store krav, ikke blot til kreativiteten i køkkenet, men også til diverse hensyn til allergier, intolerancer og særlige kostpræferencer. For vores madvaner har ændret sig, og vi stiller høje krav til måltidet. Både i forhold til nydelse og smag, men også til f.eks. økologi, e-numre, dyrevelfærd og individuelle kostplaner – kort sagt, hvad vi og vores børn spiser.
Den 14. juni lancerer Aller Media det nye SPIS BEDRE madunivers. Her har man samlet over 3000 opskrifter med udførlige og dybdetaggede ingredienslister, der giver forbrugeren nye, intelligente muligheder for at tilpasse og skræddersy måltidet til individuelle behov, diæter og madtrends og hjælpe til at gøre hverdagen lettere.
– At spise sammen har stadig en vigtig social funktion. Og vi ved, at vi danskere elsker at invitere gæster eller samle familien omkring måltidet. Men vi ved også, at tiden er knap, og at mange følger bestemte kostretninger i disse tider, mens andre har allergier, som gør det svært at samles om maden, siger Iben Rouw, chefredaktør for SPIS BEDRE, og fortsætter:
– Alt det har vi taget højde for på spisbedre.dk. Her skræddersyr man let efter, om man f.eks. er vegetar, har allergier eller særlige kostpræferencer. Der er også udregnet næringsoplysninger og kalorietal på alle opskrifterne. På den måde gør vi det lettere at finde frem til en opskrift, der tilgodeser alles behov, så man fortsat kan samles om ét fælles måltid uden et væld af individuelle tilpasninger.
Og det er ikke alene en fordel for forbrugeren, som sparer tid og kan samle familie og venner om et fælles måltid. Det nye Spisbedre.dk bringer som medie og et aktivt værktøj også helt nye og attraktive annonceringsmuligheder. Og her ser Charlotte Riparbelli, udgiverdirektør i Aller Media, et stort potentiale.
– Det her er jo på ingen måder ”bare et nyt mad-opslagsværk”. Spisbedre.dk er et unikt og gennemarbejdet værktøj, som sikrer topkvalitet til forbrugeren, men også til annoncørerne, der får nye muligheder for at aktivere deres produkter i forbindelse med nøje udvalgte opskrifter og madinspiration. Derudover er Spisbedre.dk i direkte forlængelse af Aller Medias overordnede strategi og målsætning om at bidrage til bedre liv for vores læsere og brugere, siger Charlotte Riparbelli og pointerer:
– Mad er jo ikke længere bare mad. Det er noget, vi identificerer os selv, vores livsstil og vores værdier med. Og det er selvfølgelig interessant for vores mange samarbejdspartnere, der ønsker at matche sig med de trends, livsstile og tendenser, som er blandt vores mange brugere og læsere. Og her er Spisbedre.dk helt unikt.
Om Spisbedre.dk
- Spisbedre.dk går i luften den 14. juni.
- Sitet er bygget op om en unik og gennemarbejdet database på over 3.000 opskrifter og med endnu flere på vej.
- Universet giver den enkelte mulighed for at finde netop sine yndlingsopskrifter og tilpasse og gemme dem i sin helt egen, personaliserede kogebog.
- Spisbedre.dk er opbygget af dybdetagget data, der giver en intelligent struktur, som f.eks. muliggør tilpasning efter individuelle allergier, intolerancer, kostpræferencer, ønsket kalorieindtag og andre særlige ønsker og krav til kost.
- Opskrifterne på Spisbedre.dk kan skaleres op og ned, så de matcher præcis det antal personer, man gerne vil lave mad til.
Relaterede links
Nøgleord
Kontakter
Magnus Hviid
Pressekontakt
magnus.hviid@aller.com
+45 28 72 63 85
Magnus HviidKommunikationschefPresse og kommunikation
Tlf:+45 28 72 63 85magnus.hviid@aller.comBilleder

Information om Aller Media
Aller Media er i dag den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden. I Danmark har vi en markedsandel på ugeblade på 70 % og ca. 1 mio magasinlæsere. I alt læser 2,3 millioner danskere med hver måned i en af vores titler og 2 millioner bruger et af vores digitale universer.
Aller Media A/S er en del af Aller Holding A/S og har søstervirksomheder i Sverige, Norge og Finland.
Følg pressemeddelelser fra Aller Media
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aller Media
Børnene har taget nyt lydunivers til sig – HULiGENNEM har nået målet1.7.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
HULiGENNEM havde i deres udbudsansøgning selv sat som mål at nå 34.000 app-downloads på 18 måneder. Det mål er allerede nået – og overgået – efter blot syv måneder. Det beviser, at målgruppen er der og værdsætter kvalitet, mener chefredaktør.
Heartbeats overtager Allers native-afdeling26.6.2025 10:32:39 CEST | Pressemeddelelse
Tidligere har produktionen af native-indhold været udliciteret, men nu har Aller taget det hjem til deres eget selskab Heartbeats.
Her er prismodtagerne ved Det Vi Elsker Prisen 20254.6.2025 22:04:27 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 4. juni var en bred vifte af morgendagens stjerner og garvede kræfter samlet i Store VEGA for at hylde fortællingerne, der samler os ved Det Vi Elsker Prisen 2025. Med 11 kategorier fordelt på tværs af film, serier, tv, bøger og teater afspejlede aftenens nominerede og prismodtagere ligeledes den alsidige kultur, der har inspireret og underholdt os det forgangne år. Holdene på og bag Pigen med nålen og Fuld af kærlighed kunne skåle en ekstra gang, da de hver modtog to priser ved Det Vi Elsker Prisen 2025.
femina bliver revet væk: Nu kommer magasinet i nyt oplag22.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tidligere på måneden kom femina tilbage som trykt magasin efter at have været væk i et år. Og det er blevet taget rigtig godt imod. I sådan en grad, at Aller nu trykker et nyt oplag for at imødekomme efterspørgslen.
Aller Media Nordic investerer i Aniara for at hjælpe forfattere ud over sprogbarrierer21.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aller Media Nordic har købt en minoritetsandel i Aniara, det svenske forlagsselskab, der hjælper forfattere med at nå nye læsere på tværs af sprogbarrierer. Investeringen på over 500.000 euro markerer begyndelsen på et partnerskab med potentiale for strategisk samarbejde, hvor forlagsarv møder innovation – med det fælles mål at gøre internationale bogmarkeder mere tilgængelige for forfattere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum