Aller Media

Podcastpremiere på ’True Cybercrime’: Husker du dj’en der hackede de kendtes computere?

Del
Hvis ikke du allerede har dækket det lille kamera foran dig, så får denne podcast dig nok til at gøre det. I premiereafsnittet på podcast-serien ’True Cybercrime’ tager vært Martin Hylander dig med tilbage til årene 2013 og 2014, da en dansk dj hackede sig ind på venner og bekendtes computere, herunder blogger Mascha Vang og model Nicoline Toft og fulgte med i alt, hvad de lavede bag deres private webcam.

Den danske dj erkender at have hacket sig ind på hele 47 menneskers computere, ofte ved brug af en såkaldt Trojansk hest - en mail med link til hans nye musik. Ofrene var hans egne venner og bekendte, som uden bagtanker klikkede på de links han sendte dem. Ét klik var nok. Han fik nu fri adgang til deres private computer og så alt, hvad de skrev, søgte på og gjorde foran skærmen.

Selvom det er ubehageligt nok at få blottet sit privatliv, så er der endnu værre sager at finde om f.eks. identitetstyveri, lækning af personfølsomme data og hacking af myndigheder. I podcastens 10 afsnit bliver lytteren taget igennem nogle af de mest omstridte og opsigtsvækkende sager om cyberkriminalitet. Nok er denne podcast ny, men stemmen bag er velbevandret i true crime-fortællinger. Den tilhører nemlig Martin Hylander, der også er vært på den populære podcastserie ’True Story’.

- Under mit arbejde med ’True Cybercrime’ er det virkelig gået op for mig, hvor skrøbelig vores digitaliserede samfundsstruktur er. Det er samtidig en verden, hvor de, der udfører de kriminelle handlinger, ikke behøver at forlade sofaen eller kontorstolen, hvilket gør sagerne endnu mere fascinerende og samtidig enormt skræmmende, siger vært Martin Hylander.

Podcasten er produceret af Heartbeats i samarbejde med it-leverandøren Atea. Undervejs i podcasten får lytteren desuden gode råd fra Ateas it-sikkerhedseksperter, så man undgår at ende som ofrene i serien.

- Som it-sikkerhedsleverandør mener vi, at vi har et samfundsmæssigt ansvar for at dele den viden, vi ligger inde med, og formidle den i øjenhøjde med danskerne. Med en podcast-serie i et velfortalt true crime-format håber vi at nå bredere ud og gøre det tydeligt for enhver, hvordan hackerne rammer os, og hvordan vores digitale adfærd som privatpersoner, medarbejdere, virksomheder og samfund kan gøre livet enten nemmere eller sværere for it-kriminelle, siger Vice President i Atea Security, Søren Haven.

Podcasten har premiere onsdag 18. november 2020 på Heartbeats.dk og ligger herefter tilgængelig i alle podcasttjenester. 

Relaterede links

Nøgleord

Kontakter

Magnus Hviid
Pressekontakt
magnus.hviid@aller.com
+45 28 72 63 85

Billeder

Information om Aller Media

Aller Media
Aller Media
Havneholmen 33
1561 København V

http://aller.dk/

Aller Media er i dag den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden. I Danmark har vi en markedsandel på ugeblade på 71 % og ca. 800.000 magasinlæsere. I alt læser 2,1 millioner danskere med hver måned i en af vores titler og mere end 2,5 millioner bruger et af vores digitale universer.

Aller Media A/S er en del af Aller Holding A/S og har søstervirksomheder i Sverige, Norge og Finland.

Følg pressemeddelelser fra Aller Media

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aller Media

Her er prismodtagerne ved Det Vi Elsker Prisen 20254.6.2025 22:04:27 CEST | Pressemeddelelse

Onsdag den 4. juni var en bred vifte af morgendagens stjerner og garvede kræfter samlet i Store VEGA for at hylde fortællingerne, der samler os ved Det Vi Elsker Prisen 2025. Med 11 kategorier fordelt på tværs af film, serier, tv, bøger og teater afspejlede aftenens nominerede og prismodtagere ligeledes den alsidige kultur, der har inspireret og underholdt os det forgangne år. Holdene på og bag Pigen med nålen og Fuld af kærlighed kunne skåle en ekstra gang, da de hver modtog to priser ved Det Vi Elsker Prisen 2025.

Aller Media Nordic investerer i Aniara for at hjælpe forfattere ud over sprogbarrierer21.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Aller Media Nordic har købt en minoritetsandel i Aniara, det svenske forlagsselskab, der hjælper forfattere med at nå nye læsere på tværs af sprogbarrierer. Investeringen på over 500.000 euro markerer begyndelsen på et partnerskab med potentiale for strategisk samarbejde, hvor forlagsarv møder innovation – med det fælles mål at gøre internationale bogmarkeder mere tilgængelige for forfattere.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye