Aller Media

Her er vores to vigtigste erfaringer med native advertising video

Del

For de fleste medievirksomheder er video i en kommerciel kontekst allerede en integreret del af kommunikationsstrategien. Men da native video stadig er den forholdsvis nye elev i klassen, er der derfor kun få virksomheder, som har erfaret hvad der bør gøres, når videoens budskab bliver modtaget – mod al forventning – kritisabelt. Omvendt skal enhver virksomhed vide, hvordan muligheden udnyttes mest optimalt, når en kommerciel video engagerer brugere på en værdifuld måde og ændrer betydelige, kulturelle synspunkter.

De sidste to år har Aller oplevet begge sider af native-medaljen med to disparate kampagner – og i dette blogindlæg kigger vi på de erfaringer, vi tog med os. Vi tager derfor nu et tilbageblik på 2016 og 2017, som blev årene hvor vi lærte to særdeles essentielle ting om det kommercielle videoformat.

Native video er blevet lovprist

Ja, har nærmest opnået en guddommelig status i løbet af kort tid. Hvis du som virksomhed ikke har implementeret video i din nuværende native advertising strategi, så har du måske allerede tabt i den benhårde markedskonkurrence om at nå brugernes fulde opmærksomhed. Video er blevet en af de mest efterspurgte måder at servere kommercielt indhold til forbrugeren på, og det er med god grund – for video har mere end bevist at være den helt ideelle måde at engagere brugere på tværs af digitale platforme. Effekten af videoens opblomstring er, at uanset hvilken medievirksomhed du spørger, vil du sikkert få at vide, at video er en af de bedste løsninger til at nå igennem digitale og mentale adblockers, så læsere og brugere involveres i det pågældende produkt eller brand.

På Aller har vi længe arbejdet med video som en integreret del af native advertising, og med kunder som blandt andet Maldon, Ellos og Triumph har vi leveret et utal af videomateriale på tværs af mad, mode, skønhed og livsstilsbrands. Men da vi sidste år lancerede en digital native kampagne i samarbejde med Nilens Jord, gik det ikke som planlagt. I de næste par minutter af din opmærksomhed skruer vi derfor tiden tilbage til efteråret 2017, hvor strategien fejlede – og så alligevel ikke.

Femina x Nilens Jord

Den digitale native kampagne som fokuserede på læsernes velkendte skønhedsproblem ’mørke rande under øjnene’, blev blandt andet eksekveret med digitorials på femina.dk og video som det bærende element på feminas Facebook og Instagram. Til videoen, som skulle demonstrere hvordan læserne selv kunne fjerne mørke rande under øjnene, havde vi valgt en model, som vi mente, passede godt til opgaven. Dog blev videoen mødt med stor kritik. Læserne mente i et overvældende flertal ikke, at modellen havde mørke rande under øjnene til at starte med, og kampagnens produktbudskab druknede pinefuldt i de negative SoMe-kommentarer. For at sikre, at troværdigheden for både Nilens Jord og femina blev opretholdet, måtte vi handle hurtigt. Meget hurtigt.

Vi besluttede derfor at producere endnu en video, som imødekom den ærlige kritik. Vi kontaktede tre kvinder bag de tre mest kritiske kommentarer, og inviterede dem inden for i vores professionelle studie for at bevise, at produkterne også virkede på dem. Follow-up videoen blev en af de mest sete videoer på feminas Facebook til dato og skabte en unik troværdighed, som ikke ville have været mulig uden den negative respons til at starte med.

Du kan læse mere om kampagnen og se videoerne her

Vi Unge x Garnier

I efteråret 2016 lancerede vi kampagnen ”Du er smuk, som du er”, som satte selvtillid og venskab på dagsordenen for landets teenagepiger. Indsigter havde på forhånd tegnet et skræmmende billede af danske teenagepiger med lav selvtillid og som aldrig følte sig helt tilstrækkelige. Videoens budskab var derfor, at du er god, som du er, fortalt af Vi Unge læserne selv.

Kampagnen blev modtaget meget positivt, og med over 322.000 visninger havde videoen en særdeles god organisk performance. Hvad vi var allermest tilfredse med, var, at det faktisk ændrede negative holdninger blandt målgruppen. Mange teenagepiger taggede deres veninde under videoen og fortalte hende, at hun er skøn, smuk og dygtig – ligesom hun er. Kampagnen blev taget så godt imod, at vi indstillede den til Native Advertising Awards 2017 – og vandt en 2. plads i kategorien ”Best Use of Facebook”.

Du kan læse mere om kampagnen og se videoerne her

Hvad har vi lært af de to meget forskellige måder videoformatet blev modtaget på? Først og fremmest har vi lært, at hvis man kender sin målgruppe grundigt, så kan det faktisk lykkes at skabe engagerende indhold, som rammer præcist og dybt ned i en større, kulturel kontekst – og at kommerciel video derfor, ved størst effekt, kan være med til at påvirke en negativ samtidstendens i en mere sund og hensigtsmæssig retning. Og når native advertising strategien omvendt tager en uventet, negativ drejning, så har ingen virksomhed hverken tid eller råd til at sidde passivt tilbagelænet. Video kan derfor fungere som den allerstærkeste spiller til at vende en situation 180 grader og derved styrke både troværdighed og tillid mellem brand og bruger.

 

***

Af Kirstine Juhl, Native Advertising Development Manager, Aller Media A/S. Kontakt: kirstine.juhl@aller.com og Maibritt Holm, Head of Native Advertising. Kontakt: maibritt.holm@aller.com

Related links

For at se dette indhold fra res.cloudinary.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.

Nøgleord

Kontakter

Magnus Hviid
Pressekontakt
magnus.hviid@aller.com
+45 28 72 63 85

Billeder

Information om Aller Media

Aller Media
Aller Media
Havneholmen 33
1561 København V

http://aller.dk/

Vi er den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden. I Danmark har vi en markedsandel på 70% på ugeblade og 43% på magasiner. I alt læser hele 1,8 mio. danskere med hver måned i mindst en af vores titler – og vores stærke digitale universer har mere end 2,1 mio. brugere og over 50 mio. sidevisninger hver eneste måned.

Følg pressemeddelelser fra Aller Media

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aller Media

Her er de nominerede til Det Vi Elsker Prisen i 20251.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I dag kan Vi Elsker Serier offentliggøre, hvem der er nomineret til Danmarks nye kulturpris, hvor 11 priser på tværs af film, serier, tv, bøger og teater bliver uddelt for første gang. De nominerede spænder bredt fra toneangivende dokumentarer og rørende film til humoristiske serier, neglebidende krimier og store klassikere på de skrå brædder. Det Vi Elsker Prisen finder sted 4. juni 2025 i Store VEGA med vært Afshin Firouzi ved roret.

Direktør Michael Aller bliver ny adm. direktør for Aller Media Nordic A/S efter adm. direktør Dag Sørsdahl, som har valgt at fratræde30.4.2025 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Aller Media-koncernen besluttede primo 2024 at foretage en strategisk ændring i organisationsstrukturen og gå fra en landebaseret struktur i de fire nordiske lande til en ny, fælles nordisk struktur, Aller Media Nordic. Dag Sørsdahl blev sat i spidsen for at gennemføre dette. Denne ændring er nu velgennemført og i den forbindelse har Dag Sørsdahl efter dialog med bestyrelsen valgt at fratræde. Michael Aller tiltræder som ny adm. direktør for Aller Media Nordic A/S. Aller Media står solidt blandt de førende nordiske medieselskaber med en markant printposition og mange stærke mærkevarer. Det seneste år har koncernen intensiveret sin digitale satsning, hvilket har sikret nye positioner på de digitale flader. Med stærke nationale publikationer leverer Aller Media den bedste journalistik i Norden, båret frem af en udfordrerkultur og branchens dygtigste folk. ”Denne vigtige og krævende transformation, der inkluderer etableringen af et fælles nordisk lederteam og en opdateret strategi samt sa

Vi Elsker Serier løfter sløret for Danmarks nye kulturpris: Det Vi Elsker Prisen9.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Vi Elsker Serier er stolte af at kunne præsentere Danmarks nye kulturpris Det Vi Elsker Prisen, som ønsker at hylde fortællingerne, der samler os. Når Det Vi Elsker Prisen løber af stablen for første gang den 4. juni 2025 i Store VEGA, kan publikum se frem til en storslået aften i underholdningens tegn. Her vil aftenens vært Afshin Firouzi guide publikum gennem uddelingen af 11 priser på tværs af film, serier, tv, bøger og teater.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye