Dekan på Aarhus Universitet fylder 60 år
Den 1. januar 2020 stillede han sig i spidsen for det nye Faculty of Technical Sciences (Tech) på Aarhus Universitet. Siden har Eskild Holm Nielsen arbejdet sammen med fakultetets ledelse på at sætte retningen for Tech som det samarbejdende og missionsorienterede fakultet, der er drevet af at skabe grøn omstilling og digital impact i samfundet. En opgave der er både utrolig spændende og udfordrende på samme tid, fortæller Eskild Holm Nielsen:
”Fakultetets fagligheder går på tværs af både klima, miljø, landbrug, natur og teknologiske løsninger. Vi leverer vigtig forskning og afgørende løsninger til den grønne omstilling af samfundet. Det betyder også, at Tech har stor politisk og samfundsmæssig bevågenhed. Omverdenen har høje forventninger til os og til vores undervisning, vores forskning og myndighedsrådgivning og i høj grad også til vores studerende. Vi skal kunne levere på alle parametre, og det er både spændende og udfordrende på samme tid”, understreger dekanen.
En mønsterbryder og en ”entreprenant” dekan
For ham startede dét med at være drevet af missioner tidligt. I stedet for at blive vognmand som sin far, valgte han at tage uddannelsen som ingeniør fra Aalborg Universitet, hvor han blev færdiguddannet som civilingeniør i 1989.
"Jeg har nok altid været lidt af en mønsterbryder. Jeg kan godt lide at udforske nye muligheder og vælger ikke nødvendigvis de nemme løsninger. På den måde er jeg missionsdrevet i min tilgang til livet. Det giver mening for mig at arbejde målrettet og konsekvent for de mål, jeg sætter mig, og det har gennem hele livet været en drivkraft", fortæller Eskild Holm Nielsen.
Efter at være blevet færdiguddannet som civilingeniør fortsatte han karrieren på Aalborg Universitet. I 2008 blev han institutleder ved Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, inden han i september 2010 blev dekan ved Det Tekniske Fakultet for IT og Design. Efter syv år som dekan valgte han at skifte jobtitlen ud med en titel som innovationschef på Aalborg Sygehus:
"Innovation og entreprenørskab har altid fyldt meget. Jeg har altid arbejdet for at skabe udvikling og fremdrift, og gør det også i høj grad i dag. På Tech skal vi bidrage til samfundets vækst ved at uddanne kandidater til fremtidens arbejdsmarked. Derfor skal vi også være endnu stærkere på entreprenørskab og på at styrke koblingen mellem forskning og virksomheder i fremtiden", fastslår Eskild Holm Nielsen.
Ridder af Dannebrog og deltidsprofessorater
Eskild Holm Nielsen er kendt for at udvikle samarbejder mellem erhverv og universiteter, og det er ikke uden grund at han i 2017 blev udnævnt til ridder af Dannebrog for sit virke som dekan på Aalborg Universitet.
Blandt andet stod han bag Aalborg Universitets model om deltidsprofessorater, hvor målet var at styrke de strategiske partnerskaber mellem virksomheder og organisationer. Modellen betød, at forskere kunne ansættes både på universitetet og i virksomheder, hvilketbidragede til at tiltrække virksomhedsafdelinger til Aalborg og at højtprofilerede erhvervsprofiler fra bl.a. B&O og Nokia Siemens Network blev ansat som forskere på kontrakter, hvor en fast del af arbejdstiden foregik på universitetet.
At deltage aktivt i den faglige udvikling har generelt altid præget Eskild Holm Nielsen. Han har haft mange poster nationalt og internationalt, der knytter sig til forskning og uddannelse – blandt andet som formand for Nordtek, som bestyrelsesmedlem i både Universitetet i Stavanger, IPPC, IDA og i bestyrelsen for MADE samt flere poster i ATV.
Lader cyklen stå
Privat bor Eskild Holm Nielsen lige uden for Aalborg, er gift og har to voksne døtre. Derfor var det også en stor beslutning, da han den 1. januar 2020 valgte at sætte sig i stolen som dekan på Faculty of Technical Sciences på Aarhus Universitet. En beslutning han dog aldrig har fortrudt:
”Jeg glæder mig til at komme på arbejde hver eneste dag og er omgivet af så mange dygtige og inspirerende mennesker. Det er et stort privilegium”, siger han.
Én ting har han dog savnet, siden han for godt to år siden skiftede arbejdspladsen i Aalborg ud med Aarhus Universitet:
"Jeg savner at kunne cykle på arbejde. Det er begrænset, hvor meget jeg får cyklet nu, hvor det ikke længere er en del af den daglige rutine. Og det kan altså mærkes på formen", slutter fødselaren.
Eskild Holm Nielsens 60 års fødselsdag fejres på dagen under private forhold sammen med familie og venner.
Kontakter
Eskild Holm Nielsen,
Dekan, Faculty of Technical Sciences,
Aarhus Universitet
Mobil: 21 22 95 11,
Mail: dean.tech@au.dk
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Danske elever undersøger jordens sundhed i Astras Masseeksperiment 202528.4.2025 13:15:02 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan har jorden det egentlig? Det spørgsmål dykker tusindvis af danske skoleelever ned i, når de i år deltager i Astras Masseeksperiment 2025 – et landsdækkende projekt, hvor teori og praksis mødes i jordhøjde.
Ny teknologi kan give 50% mere grøn gas fra biogasanlæg25.4.2025 09:18:33 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Universitet har netop modtaget en millionbevilling til at udvikle og bygge en prototype på en ny biogas-teknologi, der gør det muligt at opskalere ganske betragteligt på både eksisterende og nye biogasanlæg: ”Det er mange års forskning, der kommer ud i den virkelige verden.”
37 fonds-millioner til at transformere det danske landskab23.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Universitet begynder et stort forskningsprojekt sammen med SEGES Innovation og Aarhus Universitet, herudover vil en række andre universiteter, myndigheder og organisations- og businesspartnere deltage. Opgaven er at understøtte lokale aktører i Danmark til at nå målene om ændret arealanvendelse fra aftalen om Den Grønne Trepart.
Aarhus Universitet skal rådgive de grønlandske myndigheder i yderligere fem år23.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når forskerne fra Aarhus Universitet rådgiver de grønlandske myndigheder om råstoffer og miljø, bygger rådgivningen på mere end 40 års virke i Grønland. Nu er nye aftaler faldet på plads, som forlænger samarbejdet i yderligere fem år.
CRISPR kan gøre planteproteiner lettere at fordøje22.4.2025 08:22:41 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har anvendt CRISPR/Cas9-teknologi til at forbedre fordøjeligheden af proteiner i byg og soja. Denne banebrydende metode kan få stor betydning for både fødevare- og foderindustrien ved at give mere fordøjelige fødevarer, forbedre dyrefoder og mindske miljøpåvirkningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum