
Kulturminister under teaterbesøg på Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret: Holstebro kan noget særligt

"Jeg ønsker mig, at ikke bare uddannelser men også kunst og kultur er til stede i hele landet,” sagde kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen under et pressemøde på Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret, der ligger i Holstebro, mandag i denne uge.
Det skete dagen inden, at regeringen tirsdag annoncerede fordelingen af de uddannelser, som man har besluttet skal udflyttes til områder uden for landets største byer, og i den forbindelse kom det frem, at der er blevet afsat knap 20 millioner kroner til at gøre Holstebro til det nye hjemsted for en række uddannelser inden for dans og musik.
Vigtigt med besøg fra regeringen
Inden pressemødet mandag havde kulturministeren fået en rundvisning på Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret, der har ligget i Holstebro siden 1966, og her oplevede hun en række smagsprøver på de ensembler og forestillinger, som det verdensberømte teaterlaboratorium har at byde på.
Ane Halsboe-Jørgensen fremhævede da også Holstebro som et sted, der både kan og vil noget helt specielt med kultur og især teater.
Hun pegede på Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret som et godt eksempel det særlige, som Holstebro kan, og det bliver understreget af, at hun er den anden kulturminister, der besøger stedet på under et år. Sidste år var det Joy Mogensen, der blev budt velkommen med teater, sang og dans.
”At få besøg af en kulturminister er altid en vigtig begivenhed, og derfor er vi også utroligt glade for, at Ane Halsboe-Jørgensen valgte at komme forbi her på Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret, så vi kunne give hende et indblik i den kunst, vi bedriver her for Holstebro, for Danmark og for hele verden,” siger teaterleder Per Kap Bech Jensen.
Kørte fra Amsterdam søndag nat
Kulturministeren havde et tæt pakket program for dagen, og derfor blev det kun til et kort visit, men Per Kap Bech Jensen havde alligevel sørget for, at en stor del af teatrets skuespillere og musikere var til stede og kunne performe i forbindelse med besøget.
Det betød blandt andet, at et af de tre kunstneriske basisensembler Ikarus Stage Arts var blevet kørt fra en festival i Amsterdam i løbet af søndag nat, så de kunne stå klar på taget af teatret og imponere kulturministeren med et show mandag. Besøget gjorde heldigvis stort indtryk på hende:
”Det var overvældende, og jeg kommer igen!,” lovede Ane Halsboe-Jørgensen.
For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Pressemøde med kulturminister Ane Halsboe-JørgensenVideokanal
Nøgleord
Kontakter
Amanda AppelPR og Kommunikation
Tlf:2562 9493amanda@odinteatret.dkBilleder

Links
Information om Nordisk Teaterlaboratorium
Følg pressemeddelelser fra Nordisk Teaterlaboratorium
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nordisk Teaterlaboratorium
Nordisk Teaterlaboratorium overdrager 55 års teaterhistorie til Det Kongelige Bibliotek20.1.2025 13:00:00 CET | Aktuelt
Nordisk Teaterlaboratorium starter 2025 ud med at tage et vigtigt skridt for teatrets historie, og overleverer sit fysiske arkiv til Det Kongelige Bibliotek. I alt er over 68 flyttekasser med arkivalier blevet flyttet fra teatret i Holstebro, og er nu overdraget til nationale hænder, hvor det sikres til eftertiden. Materialet består blandt andet af brevkorrespondancer, dagbogsdokumentation, fotos, noder og udviklingsmateriale fra forestillinger. Denne overdragelse værner om arkivsamlingens værdi, og giver samtidig rum til fremtiden.
Age Against the Machine Festival Holstebro – En fejring af liv, fællesskab og aldring4.11.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Vi står på tærsklen til noget helt særligt. Nordisk Teaterlaboratorium er stolte af at præsentere den allerførste Age Against the Machine Festival i Holstebro – en festival, der bringer generationer sammen, og som tør tage livtag med de emner, vi alt for ofte undgår: aldring, livets faser og de menneskelige relationer, der binder os sammen.
Unge talenter skal også være med til at bestemme.29.10.2024 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Nordisk Teaterlaboratorium i Holstebro går helt nye veje, når de i den kommende tid skal udvælge værker til de kommende sæsoner som primær netværksscene i Danmark, da de sammen med Dansk Talentakademi har indgået et samarbejde om at lade unge talenter fra Dans- og Musical- & Teaterlinjerne være medkuratorer.
Udnævnt som primær netværksscene i Turnénetværk Danmark12.9.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordisk Teaterlaboratorium (NTL) i Holstebro er stolte over at kunne meddele, at vi er blevet optaget som en primær netværksscene i Turnénetværk Danmark. Denne udnævnelse er en anerkendelse af vores mangeårige arbejde med at skabe og formidle scenekunst af højeste kvalitet til et bredt publikum både lokalt, nationalt og internationalt.
Den sidste turist i Europa besøger New York22.8.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordisk Teaterlaboratorium deltager på amerikansk festival: ”Dream Up Festival” på Manhattan, New York, med forestillingen Babel, Babel, Babel 25. august til 1. september 2024 og senere på året også til Rom og Paris. Forestillingen handler om englen Babylon der sendes til jorden, og i en babylonisk blanding af sprog forsøger at hitte rede på menneskenes verden.