
NREP udbygger kontor-satsning – vælger CASA til renovering af Titan Hus

Da Titan Hus blev opført i 1962, var det en fabriksejendom. Siden har den været benyttet til flere formål, bl.a. som datacentral for det daværende Maersk Data, og bygningen har stadig de karakteristiske tonede vinduer med blå rammer. Inden for de seneste år har bygningen bl.a. fungeret som multibrugerkontorhus.
NREP købte ejendommen i 2019, og en større renovering af kontorområderne er netop påbegyndt i samarbejde med CASA. Dette indebærer at udnytte bygningens unikke egenskaber og skabe nye kontorfaciliteter, som skal huse en række virksomheder samt fremme innovation og samarbejde.
”Titan Hus er en fantastisk bygning, og vi vil gerne være tro imod den originale arkitektur. Derfor fører vi bygningen tilbage til det originale udtryk og udnytter styrkerne heri. Sådan en gammel fabriksbygning har ikke vægge, så vi har en nem og fleksibel indretning af arealerne, som i øvrigt kan klare en masse last. Man ville ikke bygge sådan et hus i dag, så vi skal selvfølgelig udnytte de muligheder, som er i det,” siger Morten Bøgedal Poulsen, Head of Development & Construction hos Woods, som er NREP’s kontorkoncept.
Et mere åbent udtryk
Han tilføjer, at den oprindelige arkitektur i facaderne genskabes, hvilket indebærer at vinduerne udskiftes og der igen opsættes markiser. Samtidig er det ambitionen af give bygningen et mere åbent og moderne udtryk og med tiden åbne en café mod gaden.
Den succesfulde danske startup Seaborg Technologies, der udvikler flydende atomkraftværker med reaktorer baseret på smeltet salt, har allerede indgået en aftale om at leje sig ind på en fjerdedel af det nye kontorhus med en option på yderligere plads:
”Konceptet passer perfekt til os. Vi er en vækstvirksomhed, og vi får mange nye kolleger. Aftalen giver os fleksibilitet og mulighed for at vokse i et dynamisk og inspirerende miljø, hvor vi groft sagt ikke selv skal bekymre os om det praktiske. Vi skal udelukkende have fokus på at udvikle teknologien og forretningen,” siger Troels Schönfeldt, medstifter og CEO, Seaborg Technologies.
Endnu et samarbejde med CASA
CASA er nu i gang med at renovere 11.400 kvm af Titan Hus. Dette omfatter, som nævnt, facaderne og også indendørsarealer, hvor NREP’s kontorkoncept Woods bliver implementeret. Den del af ejendommen, som pt. er udlejet, vil fortsat være i brug under den omfattende renovering.
”Vi er glade for endnu engang at indgå i et samarbejde med NREP. Vi har for nylig gennemført renoveringen af Herlev Bymidte – en del af det store renoverings- og nybygprojekt vi gennemfører for NREP. Renoveringen af Titan Hus er endnu en spændende opgave, som vi ser frem til at løse sammen,” siger Torben Modvig, CEO, CASA.
Det er arkitekter fra Arkitema, som tegner ombygningen af Titanhus til Woods-konceptet, som er målrettet små, mellemstore og større virksomheder. Woods-konceptet giver virksomhederne større fleksibilitet og understøtter en række arbejdssituationer. Endvidere tilstræber Woods, at arbejdspladsen har kvaliteter, der giver medarbejderne lyst til at møde ind. NREP åbnede i foråret det første Woods-kontorhus – Augusthus nær DR Byen. Andre Woods-kontorhuse under udvikling i københavnsområdet er beliggende i Valby, Nordhavn, Teglholmen og altså på Nørrebro.
Fakta om projektet:
- Projektform: Totalentreprise
- Bygherre: NREP
- Totalentreprenør: CASA ApS
- Byggeperiode: Q1 2022 – Q3 2023
- Areal: 11.400 m2
- Arkitekt: Arkitema
- Ingeniør: NIRAS
- Oprindeligt byggeår: 1962
Om CASA
CASA blev grundlagt i 2006 og er på få år vokset til at være en landsdækkende ejendomsudvikler og totalentreprenør med afdelinger i både Horsens og København. I 2021 blev virksomheden købt af en paneuropæisk ejendomsfond under ActivumSG.
CASAs mere end 250 medarbejdere arbejder hver dag dedikeret for at udvikle den virksomhed, de er en del af. Med en forventet 2021-omsætning omkring 3 milliarder DKK og landsdækkende aktiviteter indenfor udvikling, byggeri og renovering, er CASA blandt Danmarks førende ejendomsudviklere og entreprenører. Virksomheden har en grøn profil og en målsætning om, at minimum 95% af byggerierne skal være bæredygtighedscertificerede i 2023.
Se mere på: casa-as.dk
Billeder

Information om Nrep A/S
NREP A/S er en nordisk ejendomsvirksomhed med base i København som udvikler, administrerer, investerer og innoverer for at forbedre det byggede miljø til fordel for alle stakeholdere. NREP har en langsigtet tilgang til værdiskabelse på tværs af sine primære segmenter: Boliger, logistik, plejehjem og kontorer. Virksomheden har flere end 500 ansatte, og ejendomsporteføljen på mere end 5,5 mio. kvadratmeter i Danmark, Finland, Sverige, Norge og Polen har en samlet værdi på over 90 mia. kr. NREP foretager i gennemsnit mere end en investering om ugen og er en anerkendt pioner inden for bæredygtighed, kundefokus og brug af ny teknologi. Se mere på www.nrep.com
Følg pressemeddelelser fra Nrep A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nrep A/S
Jernbanebyen lægger hus til årets Copenhagen Street Festival16.5.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Copenhagen Street Festival hylder en gang årligt streetmiljø og mangfoldighed. I år afholdes festivalen den 27. maj i Spor10 i Jernbanebyen. Spor10 lægger hus til festivalen med en ambition om at sætte gang i aktiviteter og brugerinddragelse, som kan skabe et fundament for fremtidens nye grønne og levende bydel.
Northern Horizon køber portefølje af friplejehjem af NREP14.3.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
NREP har indgået en aftale med Northern Horizon om salget af en portefølje bestående af seks friplejehjem og tilknyttede aktiver. Northern Horizon har et langsigtet nordisk fokus på segmentet, mens NREP bevarer friplejehjemskompetencer og fortsat vil afsøge muligheder på området.
Fire parter går sammen om den samlede udvikling af Jernbanebyen6.2.2023 10:02:28 CET | Pressemeddelelse
DSB, NREP, Industriens Pension og Novo Holdings har indgået en aftale om en samlet udvikling af Jernbanebyen i København i et fælles konsortium. Målet er at skabe en attraktiv og sund bydel med fokus på klima, fællesskab og det moderne liv.
Afgørelse om rådhusgrundens fremtid: NREP skal udvikle et nyt boligområde i Herlev26.1.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny begynder de fremtidige konturer at tegne sig for rådhusgrunden, som er et omdrejningspunkt for det centrale Herlev.
NREP køber kontorejendom i Valby – føjer endnu en adresse til Woods-koncept13.10.2022 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
NREP har indgået en aftale med Ny Valby Udvikling v/FB Gruppen om købet af kontorejendommen i Magnolia Hus på Grønttorvet i Valby. Kontorerne bliver en del af NREP’s Woods-koncept, som tilbyder virksomheder fleksibilitet samt attraktive og inspirerende rammer for deres medarbejdere.