Her er TREFOR El-net Østs nye bestyrelse
![Valget til bestyrelsen i TREFOR El-net Øst er overstået og bestyrelsen er nu fuldtallig. Foto: TREFOR](/data/images/00085/b8baa91a-6289-459d-9a5b-4fe9ffa96033-w_720.jpg)
Valget til bestyrelsen i TREFOR El-net Øst er afsluttet, og bornholmerne har peget på de to kandidater, som skal være forbrugernes stemme i bestyrelsen.
De nyvalgte bestyrelsesmedlemmer er Laila Larsen Kildesgaard, der til daglig arbejder som direktør i Kommunernes Landsforening (KL) og Maja Felicia Bendtsen, der er Chief Business Officer i Rønne Havn.
Desuden er Poul Sonne-Pedersen valgt til 1. suppleant, og Hans Jørgen Jensen er valgt til 2. suppleant.
”Det er to meget kvalificerede repræsentanter, som bornholmerne har stemt ind i bestyrelsen. Vi er i en spændende og udfordrende tid, som vi nu er endnu bedre rustet til. Jeg glæder mig til samarbejdet og til at komme i gang med bestyrelsesarbejdet med de nye medlemmer,” siger Charles Nielsen, der er bestyrelsesformand og direktør i TREFOR Infrastruktur.
Udover de to nyvalgte forbrugerrepræsentanter og formanden, består bestyrelsen desuden af reguleringsspecialist i indkøbs- og servicefællesskabet SERVIA, Christian Parbøl, samt administrerende direktør i Frederiksberg Forsyning, Rasmus Sielemann Christensen.
Et klart mandat fra bornholmerne til de nye medlemmer
Med en stemmeprocent på 12,7 har der – i forsyningsmæssigt perspektiv – været stor interesse for deltagelse i valget til bestyrelsen.
De to kandidater har tilsammen fået næsten halvdelen af de afgivne stemmer, med henholdsvis 24,1 procent til Laila Larsen Kildesgaard og 23,6 procent til Maja Felicia Bendtsen. De to suppleanter har fået 8,3 procent og 6,2 procent af stemmerne.
”Det er et utvetydigt resultat, der sammen med bornholmernes store engagement giver et godt grundlag for at komme videre. Nu vil vi som bestyrelse arbejde for at honorere forbrugernes forventninger,” siger Charles Nielsen.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information kontakt venligst:
Charles Nielsen, direktør i TREFOR Infrastruktur, på telefon 26 88 33 65
Anya Palm, PR- og pressechef i EWII Koncernen, på telefon 51 15 25 55
Billeder
![Valget til bestyrelsen i TREFOR El-net Øst er overstået og bestyrelsen er nu fuldtallig. Foto: TREFOR](/data/images/00085/b8baa91a-6289-459d-9a5b-4fe9ffa96033-w_240.jpg)
Links
Information om TREFOR
Følg pressemeddelelser fra TREFOR
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TREFOR
TREFOR El-net Øst ændrer abonnement for helårsboliger og sommerhuse4.6.2024 08:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Det bornholmske elnetselskab flytter fra efteråret en del af opkrævningen for private kunder væk fra nettariffen og over til det faste abonnement. Modellen, der er godkendt af Forsyningstilsynet, skal sikre en mere jævn fordeling af udgiften mellem helårsboliger og for eksempel sommerhuse og flexboliger.
TREFOR Vand bygger vandværk og vartegn16.5.2024 13:16:29 CEST | Pressemeddelelse
TREFOR Vand har taget det første spadestik til at fremtidssikre vandforsyningen på det vestlige Fyn. Det er første gang i mere end 35 år, at forsyningsselskabet bygger et nyt vandværk. Et projekt til 75 millioner kroner, der vil højne forsyningssikkerheden og være synlig i området.
Kom med input til elnettet på Bornholm5.4.2024 15:48:20 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan ser udviklingen af elnettet på Bornholm ud de kommende ti år? Det er TREFOR El-net Øst kommet med deres bud på. Netudviklingsplan 2025 indeholder en overordnet plan for, hvor og hvordan netselskabet skal investere for at følge udviklingen og den grønne omstilling på Bornholm. Planen er i høring indtil 1. maj.
Varmeforsyningschef går på pension efter 40 år13.3.2024 12:58:31 CET | Pressemeddelelse
Varmeforsyningschef i TREFOR Varme, Helge Schlott Hansen, går ved udganngen af marts på pension efter mere end 40 år i varmens tjeneste.
Æstetisk transformer sikrer strøm til ny pumpesluse og Marina City23.2.2024 11:45:00 CET | Pressemeddelelse
Udviklingen af bydelen Marina City i Kolding kræver masser af strøm til blandt andet pumpesluse, lystbådehavn og boliger. Derfor opfører TREFOR El-net en ny transformerstation, hvor den træbeklædte arkitekttegnede bygningen er designet til at passe ind i områdets maritime udtryk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum