Frivilligrådet

Stemmerne er talt op: Her er de nyvalgte medlemmer af Frivilligrådet

Del
Tirsdag den 1. marts var deadline for at stemme på kandidaterne til det nye Frivilligråd, hvor 122 organisationer inden for den frivillige sociale sektor har haft muligheden for at opstille kandidater og stemme. Stemmerne er talt op, og otte nye medlemmer af rådet er valgt ud af de tyve opstillede kandidater.
De nyvalgte medlemmer af Frivilligrådet
De nyvalgte medlemmer af Frivilligrådet

Valget til Frivilligrådet er overstået, stemmerne er talt op, og de otte nye medlemmer af rådet er klar til at tiltræde den nye rådsperiode fra april. Siden februar har 122 organisationer inden for den frivillige sociale sektor haft mulighed for at stemme på de i alt 20 kandidater til valget.

Formanden for Frivilligrådet, Anna Bjerre, ser frem til et stærkt samarbejde med de nyvalgte medlemmer af rådet:

– Det er en stor styrke for rådets fremtidige arbejde, at den frivillige sociale sektor er så bredt repræsenteret blandt de valgte, og jeg glæder mig helt vildt til at mødes med dem alle. Det er et stærkt hold med stor viden og erfaring fra sektoren, der som nyt Frivilligråd kan samle alle gode kræfter i arbejdet med at løse svære sociale udfordringer og sikre de bedste rammer for de frivilliges indsats.

Det nye frivilligråd tiltræder per 1. april for en fireårig valgperiode.

I rådet sidder i alt 12 medlemmer:

Ud over de otte valgte medlemmer til Frivilligrådet skal Kommunernes Landsforening samt Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark (FriSe) indstille et medlem hver. Formand Anna Bjerre og Næstformand Charlotte Bach Thomassen er personligt udpegede af Social- og Ældreministeren.

De nyvalgte medlemmer

Maria Blankensteiner, Foreningen til Støtte for Mødre og Børn

Poul Erik Clausen, Børnesagens Fællesråd

Mirka Mozer, Diversity works

Anders Gjesing, Cykling uden alder

Mette Grovermann, Julemærkefonden

Peder Meisner, KFUM’s sociale arbejde

Martha Ahlmann, Red Barnet

Karen Klemmed Hviid, Blå Kors Danmark

Nøgleord

Kontakter

Maria Frederiksen, rådskoordinator ved Frivilligrådet
Telefon: 6196 0001 og e-mail: maf@frivilligraadet.dk


Maja Panduro Kyk, kommunikationschef ved Frivilligrådet
Telefon 3336 7327 og e-mail: mpk@frivilligraadet.dk

Billeder

De nyvalgte medlemmer af Frivilligrådet
De nyvalgte medlemmer af Frivilligrådet
Download

Links

Information om Frivilligrådet

Frivilligrådet
Frivilligrådet
Stationsvej 10
9460 Brovst

33 93 52 93https://frivilligraadet.dk/

Om Frivilligrådets arbejde
Frivilligrådet rådgiver socialministeren og Folketinget i spørgsmål om den frivillige sociale sektor samt gør politikere opmærksomme på lovgivning, der er uhensigtsmæssig for frivillige. Derudover følger rådet udviklingen på det frivillige sociale området og bruger viden til at forbedre forhold og rammer for frivillige.

Rådet har desuden til formål at få flere til at engagere sig i den frivillige sociale indsats samt at fjerne barrierer for det frivillige engagement i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Frivilligrådet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Frivilligrådet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye