
NTL - Odin Teatret styrker kommunikationsindsats med nyansættelse

Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret i Holstebro har ansat Amanda Appel i en nyoprettet stilling som kommunikationsmedarbejder, hvor hun skal være med til at kvalificere den udvikling, som det internationalt berømte teater står over for med øget fokus på digitale kanaler, visuel identitet og udveksling med resten af det danske scenekunstmiljø.
Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatrets leder, Per Kap Bech Jensen, siger: Det er gået stærkt i sidste 10 år inden for kommunikation. Ja, det er nærmest eksploderet. I dag, hvor det hæderkronede begreb, ’public service’, altså at være i offentlighedens tjeneste, i den grad har skiftet betydning, har det været nødvendigt at tage sagen i egen hånd og skabe en informationsplatform via de sociale medier på den mest intelligente måde for at kunne formidle de oplysninger, vi har, og som er nødvendige både for os selv og vores samfunds borgere.
Amanda Appel, der satte sig bag skrivebordet på sit kontor den 1. februar, kommer fra en tilsvarende stilling i Struer Kommune og har tidligere blandt andet arbejdet med formidling via video, lyd og animation for Buster – CPH Film Festivals og DR Ramasjang. Med en stor interesse for og erfaring med områder som kunst, kultur og formidling er hun et perfekt match for teatret.
Nordisk Teaterlaboratorium - Odin Teatret er et egnsteater med base i Vestjylland. En konsekvent teaterscene, der gerne rusker og udfordrer publikums verdensbillede og har stor indsigt i teaterformer inden for både vestlige og ikke-vestlige traditioner. Det er derfor også en arbejdsplads med mange forskellige interessenter, internationale samarbejder og målgrupper. Det bliver Amanda Appels primære opgave at styrke Nordisk Teaterlaboratorium - Odin Teatrets profil og skabe en rød tråd uanset platform, samt tydeliggøre teatrets nutidige kunstneriske praksis og forhåbninger for fremtiden.
Amanda Appel er kandidat i Film- og Medievidenskab fra Københavns Universitet. Hun er født og opvokset i Holstebro og bor i dag i Idom-Råsted udenfor Holstebro med sin familie. Amanda har fortalt, hvordan hun tydeligt husker Odin Teatret fra sin barndom, og det kan vel ikke trække fra, når det netop er det teater, hvor hun fremtidigt skal have sin arbejdsplads.
Nøgleord
Billeder

Links
Information om Nordisk Teaterlaboratorium
Følg pressemeddelelser fra Nordisk Teaterlaboratorium
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nordisk Teaterlaboratorium
Nordisk Teaterlaboratorium overdrager 55 års teaterhistorie til Det Kongelige Bibliotek20.1.2025 13:00:00 CET | Aktuelt
Nordisk Teaterlaboratorium starter 2025 ud med at tage et vigtigt skridt for teatrets historie, og overleverer sit fysiske arkiv til Det Kongelige Bibliotek. I alt er over 68 flyttekasser med arkivalier blevet flyttet fra teatret i Holstebro, og er nu overdraget til nationale hænder, hvor det sikres til eftertiden. Materialet består blandt andet af brevkorrespondancer, dagbogsdokumentation, fotos, noder og udviklingsmateriale fra forestillinger. Denne overdragelse værner om arkivsamlingens værdi, og giver samtidig rum til fremtiden.
Age Against the Machine Festival Holstebro – En fejring af liv, fællesskab og aldring4.11.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Vi står på tærsklen til noget helt særligt. Nordisk Teaterlaboratorium er stolte af at præsentere den allerførste Age Against the Machine Festival i Holstebro – en festival, der bringer generationer sammen, og som tør tage livtag med de emner, vi alt for ofte undgår: aldring, livets faser og de menneskelige relationer, der binder os sammen.
Unge talenter skal også være med til at bestemme.29.10.2024 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Nordisk Teaterlaboratorium i Holstebro går helt nye veje, når de i den kommende tid skal udvælge værker til de kommende sæsoner som primær netværksscene i Danmark, da de sammen med Dansk Talentakademi har indgået et samarbejde om at lade unge talenter fra Dans- og Musical- & Teaterlinjerne være medkuratorer.
Udnævnt som primær netværksscene i Turnénetværk Danmark12.9.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordisk Teaterlaboratorium (NTL) i Holstebro er stolte over at kunne meddele, at vi er blevet optaget som en primær netværksscene i Turnénetværk Danmark. Denne udnævnelse er en anerkendelse af vores mangeårige arbejde med at skabe og formidle scenekunst af højeste kvalitet til et bredt publikum både lokalt, nationalt og internationalt.
Den sidste turist i Europa besøger New York22.8.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordisk Teaterlaboratorium deltager på amerikansk festival: ”Dream Up Festival” på Manhattan, New York, med forestillingen Babel, Babel, Babel 25. august til 1. september 2024 og senere på året også til Rom og Paris. Forestillingen handler om englen Babylon der sendes til jorden, og i en babylonisk blanding af sprog forsøger at hitte rede på menneskenes verden.