SYNERGI: Varmehjælp er nødvendig symptombehandling – men fortsat behov for langsigtet kur mod energikriser

En mia. kr. til de danskere, der er hårdest af stigende energipriser. Og 250 mio. kr. til at udfase gas og i stedet udbrede fjernvarmen. Det er resultatet af de politiske forhandlinger om en kompensation for følgerne af den verserende energikrise, der blev præsenteret tidligere i dag.

Direktør i SYNERGI Katrine Bjerre M. Eriksen glæder sig over planen om mere fjernvarme og et farvel til gasfyr, men ærgrer sig over, at man ikke gør noget for at gribe fat ved problemets rod: Danmarks unødigt høje energiforbrug.

”Det bedste værn mod energikriser er først og fremmest at mindske vores unødvendigt høje energiforbrug i Danmark og samtidig udbygge forsyningen af grøn energi. Desværre er der i dagens aftale ikke initiativer, der substantielt gør noget for at mindske danskernes energispild. Etableringen af mere fjernvarme og flere varmepumper bliver ellers langt grønnere, hvis man kombinerer det med energirenoveringer af boligmassen, fx bedre isolering, nye vinduer, digital styring osv. Derfor håber jeg ikke, at Christiansborg med dagens aftale er færdige med at beskytte danskerne mod energikriser. Både for klimaet og pengepungens skyld skal Danmark have grønnere boliger, og så skal kommunerne rulle fjernvarmen ud i alle egne af landet, hvor det giver mening,” siger Katrine Bjerre M. Eriksen.

Med aftalen om varmehjælp får nogle af de mindst velstillede danskere et økonomisk plaster på såret. Men varmechecken ændrer ikke ved, at det fortsat er danskerne med de dårligst isolerede boliger, der er mest udsatte ved høje energipriser. Et gammelt hus med energimærke G bruger ca. 20 gange mere energi end et velisoleret hus med energimærke A20. Skal regeringen og de røde støttepartier for alvor sikre de mindre velstillede danskere på lang sigt, er der behov for en målrettet indsats for at mindske energiforbruget og dermed energiregningen for de ældste og dårligst isolerede boliger.

”Familier med lave indkomster bruger typisk en langt større del af deres indkomst på energi end familier med høje husstandsindkomster. Derfor bliver lavindkomstgrupper forholdsvis hårdere ramt, når energipriserne stiger. Næste skridt må derfor være at se på, hvordan vi kan få løftet alle boliger op fra energimærkerne G, F og måske endda E. Flere lande i Europa er allerede i gang med netop det, og EU-Kommissionen har foreslået det samme i deres udspil til ’Fit For 55’. Det vil værne udsatte danskere mod fremtidige energikriser,” siger Katrine Bjerre M. Eriksen.

SYNERGIs direktør er til rådighed for yderligere kommentarer til pressen via am@synergiorg.dk eller 30 66 77 84.