Nrep A/S

NREP ansætter Arne Becker som direktør for byggeri

Del
I løbet af de næste 4-5 år opfører NREP 10.000 boliger i Danmark. Størstedelen er egenudviklede projekter. For at styrke sine kompetencer som bygherre har NREP derfor oprettet en særskilt byggeafdeling med ansvar for al byggeledelse fra udbud til aflevering. Arne Becker er netop blevet ansat til at stå i spidsen for den nye afdeling.
Arne Becker er ansat som direktør for byggeri hos NREP.
Arne Becker er ansat som direktør for byggeri hos NREP.

NREP har oprettet en særskilt byggeafdeling. Den overordnede ambition er at sikre succes som bygherre i opførelsesfaser samt øge virksomhedens generelle byggerimæssige vidensniveau. Arne Becker skal være direktør for afdelingen.

”Hos NREP har vi udviklet os markant inden for de seneste år, og vi er i dag en af landets største bygherrer. Derfor ser vi frem til at styrke holdet med Arne, som skal lede vores byggeafdeling og vores mangfoldige portefølje af projekter,” siger Olli Fischer, investeringsdirektør, NREP.

Arne Becker har beskæftiget sig med den nordiske byggebranche i mere end 20 år med ledende stillinger hos bl.a. NCC og MT Højgaard, senest som CCO hos Barslund.

Hos NREP bliver han chef og sparringspartner for 10-15 projektchefer og -direktører, som han selv skal ansætte flere af. Udover at lede og udvikle byggeafdelingen, bliver hans vigtigste bidrag at skabe en struktur og kompetenceplatform, så NREP lykkes i sin bygherrefunktion.

En nøglerolle hos NREP
”Arne har erfaring med byggestyring på højt niveau, store projekter og porteføljeledelse. Han er en nærværende og inspirerende personaleleder, og han har et godt netværk i branchen. Vi ser frem til et godt samarbejde og stærke resultater,” siger Olli Fischer.

Som leder af NREP’s nyoprettede byggeafdeling får Arne Becker porteføljeansvar for et projektomfang på 10.000 boliger – primært i hovedstadsområdet. Han skal endvidere styrke NREP’s byggestyringskompetencer og får dermed en nøglerolle i virksomheden.

”NREP er en markedsleder, som udvikler sine egne projekter, og som gerne vil forandre branchen i en mere bæredygtig retning. Det er noget, som jeg har set frem til at blive en del af, ligesom jeg gælder mig til at sætte mine evner til byggestyring i spil i en bygherrerolle. Endelig ser jeg frem til at arbejde med dygtige kolleger i et visionært og udviklingsorienteret miljø,” siger Arne Becker, direktør for byggeri, NREP.

Arne Becker har erfaring med at udvikle og lede forretningsenheder inden for indkøb, risikostyring, projektudvikling, design og konstruktion. Inden byggebranchen arbejdede han i fem år hos Arthur Andersen og Boston Consulting Group. Han er uddannet ingeniør fra DTU i 1996.

Arne Becker havde første arbejdsdag hos NREP den 7. februar.

Kontakter

Billeder

Arne Becker er ansat som direktør for byggeri hos NREP.
Arne Becker er ansat som direktør for byggeri hos NREP.
Download

Information om Nrep A/S

Nrep A/S
Nrep A/S
Southamptongade 4
2150 Nordhavn

+45 3948 4900https://nrep.com/

NREP A/S er en nordisk ejendomsvirksomhed med base i København som udvikler, administrerer, investerer og innoverer for at forbedre det byggede miljø til fordel for alle stakeholdere. NREP har en langsigtet tilgang til værdiskabelse på tværs af sine primære segmenter: Boliger, logistik, plejehjem og kontorer. Virksomheden har flere end 400 ansatte, og ejendomsporteføljen på mere end 5,5 mio. kvadratmeter i Danmark, Finland, Sverige, Norge og Polen har en samlet værdi på over 90 mia. kr. NREP foretager i gennemsnit mere end en investering om ugen og er en anerkendt pioner inden for bæredygtighed, kundefokus og brug af ny teknologi. Se mere på www.nrep.dk 

Følg pressemeddelelser fra Nrep A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nrep A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye