NREP ansætter Arne Becker som direktør for byggeri
NREP har oprettet en særskilt byggeafdeling. Den overordnede ambition er at sikre succes som bygherre i opførelsesfaser samt øge virksomhedens generelle byggerimæssige vidensniveau. Arne Becker skal være direktør for afdelingen.
”Hos NREP har vi udviklet os markant inden for de seneste år, og vi er i dag en af landets største bygherrer. Derfor ser vi frem til at styrke holdet med Arne, som skal lede vores byggeafdeling og vores mangfoldige portefølje af projekter,” siger Olli Fischer, investeringsdirektør, NREP.
Arne Becker har beskæftiget sig med den nordiske byggebranche i mere end 20 år med ledende stillinger hos bl.a. NCC og MT Højgaard, senest som CCO hos Barslund.
Hos NREP bliver han chef og sparringspartner for 10-15 projektchefer og -direktører, som han selv skal ansætte flere af. Udover at lede og udvikle byggeafdelingen, bliver hans vigtigste bidrag at skabe en struktur og kompetenceplatform, så NREP lykkes i sin bygherrefunktion.
En nøglerolle hos NREP
”Arne har erfaring med byggestyring på højt niveau, store projekter og porteføljeledelse. Han er en nærværende og inspirerende personaleleder, og han har et godt netværk i branchen. Vi ser frem til et godt samarbejde og stærke resultater,” siger Olli Fischer.
Som leder af NREP’s nyoprettede byggeafdeling får Arne Becker porteføljeansvar for et projektomfang på 10.000 boliger – primært i hovedstadsområdet. Han skal endvidere styrke NREP’s byggestyringskompetencer og får dermed en nøglerolle i virksomheden.
”NREP er en markedsleder, som udvikler sine egne projekter, og som gerne vil forandre branchen i en mere bæredygtig retning. Det er noget, som jeg har set frem til at blive en del af, ligesom jeg gælder mig til at sætte mine evner til byggestyring i spil i en bygherrerolle. Endelig ser jeg frem til at arbejde med dygtige kolleger i et visionært og udviklingsorienteret miljø,” siger Arne Becker, direktør for byggeri, NREP.
Arne Becker har erfaring med at udvikle og lede forretningsenheder inden for indkøb, risikostyring, projektudvikling, design og konstruktion. Inden byggebranchen arbejdede han i fem år hos Arthur Andersen og Boston Consulting Group. Han er uddannet ingeniør fra DTU i 1996.
Arne Becker havde første arbejdsdag hos NREP den 7. februar.
Kontakter
Anders RosendahlPressekontakt
Tlf:+45 40483766anro@nrep.comBilleder
Information om Nrep A/S
NREP A/S er en nordisk ejendomsvirksomhed med base i København som udvikler, administrerer, investerer og innoverer for at forbedre det byggede miljø til fordel for alle stakeholdere. NREP har en langsigtet tilgang til værdiskabelse på tværs af sine primære segmenter: Boliger, logistik, plejehjem og kontorer. Virksomheden har flere end 400 ansatte, og ejendomsporteføljen på mere end 5,5 mio. kvadratmeter i Danmark, Finland, Sverige, Norge og Polen har en samlet værdi på over 90 mia. kr. NREP foretager i gennemsnit mere end en investering om ugen og er en anerkendt pioner inden for bæredygtighed, kundefokus og brug af ny teknologi. Se mere på www.nrep.dk
Følg pressemeddelelser fra Nrep A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nrep A/S
Jernbanebyen lægger hus til årets Copenhagen Street Festival16.5.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Copenhagen Street Festival hylder en gang årligt streetmiljø og mangfoldighed. I år afholdes festivalen den 27. maj i Spor10 i Jernbanebyen. Spor10 lægger hus til festivalen med en ambition om at sætte gang i aktiviteter og brugerinddragelse, som kan skabe et fundament for fremtidens nye grønne og levende bydel.
Northern Horizon køber portefølje af friplejehjem af NREP14.3.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
NREP har indgået en aftale med Northern Horizon om salget af en portefølje bestående af seks friplejehjem og tilknyttede aktiver. Northern Horizon har et langsigtet nordisk fokus på segmentet, mens NREP bevarer friplejehjemskompetencer og fortsat vil afsøge muligheder på området.
Fire parter går sammen om den samlede udvikling af Jernbanebyen6.2.2023 10:02:28 CET | Pressemeddelelse
DSB, NREP, Industriens Pension og Novo Holdings har indgået en aftale om en samlet udvikling af Jernbanebyen i København i et fælles konsortium. Målet er at skabe en attraktiv og sund bydel med fokus på klima, fællesskab og det moderne liv.
Afgørelse om rådhusgrundens fremtid: NREP skal udvikle et nyt boligområde i Herlev26.1.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny begynder de fremtidige konturer at tegne sig for rådhusgrunden, som er et omdrejningspunkt for det centrale Herlev.
NREP køber kontorejendom i Valby – føjer endnu en adresse til Woods-koncept13.10.2022 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
NREP har indgået en aftale med Ny Valby Udvikling v/FB Gruppen om købet af kontorejendommen i Magnolia Hus på Grønttorvet i Valby. Kontorerne bliver en del af NREP’s Woods-koncept, som tilbyder virksomheder fleksibilitet samt attraktive og inspirerende rammer for deres medarbejdere.