Vi mangler inspiration til madlavning med bælgfrugter

”Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk”.

Sådan lyder ét af kostrådene fra Fødevarestyrelsen, der siden sidste år ikke alene har forsøgt at udvikle danskernes kostvaner i en sundere, men også mere klimavenlig retning med lanceringen af nye officielle kostråd..

Men det er lettere sagt end gjort, og for mange af os er edamame stadig en by i Rusland - sammen med de mange andre bælgfrugter, der blandt andet tæller kikærter, kidneybønner og linser.

Forskere fra Aarhus Universitet har, på foranledning af Fødevarestyrelsen, set nærmere på danskernes forbrug af bælgfrugter. I en ny rapport forklarer de, hvad der afholder os fra at spise bælgfrugter, men også hvad der kan få os til at kaste os ud i en verden af bønner og linser.

Interesse for at spise flere bælgfrugter

Undersøgelsen tager udgangspunkt i en litteraturgennemgang, hvor forskerne er dykket ned i den eksisterende viden på området.

Her står det klart, at der er plads til forbedring, når det kommer til vores forbrug af bælgfrugter.

Det fortæller Ulla Kidmose, der er en af forfatterne bag rapporten:

- Under 10 % af danskerne spiser bælgfrugter ugentligt, og forbruget er størst hos unge og personer bosat i de større byer. De eksisterende undersøgelser viser også, at der generelt er et lavt kendskab til bælgfrugter i befolkningen, men den gode nyhed er, at der faktisk er en interesse for bælgfrugter hos danskerne, og at mange ønsker at øge deres forbrug.

I en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt omkring 600 danskere, med en ligelig fordeling mellem køn og mellem brugere og ikke-brugere af bælgfrugter, har forskerne fra Aarhus Universitet i store træk fået bekræftet resultaterne af litteraturgennemgangen - og de er samtidig kommet endnu tættere på at forstå, hvad der driver danskernes forbrug af bælgfrugter.

- I forhold til interessen for bælgfrugter, så kan vi se, at de hyppige brugere af bælgfrugter er villige til at spise endnu flere, mens ikke-brugerne ikke er lige så villige til at komme i gang, forklarer en af de andre forfattere, Mette H. Løbner.

Succesoplevelser kan sætte skub i forbruget

For at få uddybet resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen, har forskerne afholdt to fokusgrupper, hvor de i den ene har interviewet brugere af bælgfrugter, og i den anden har interviewet ikke-brugere.

Ikke-brugerne fortæller her, at de generelt savner succesoplevelser med bælgfrugter, især fordi de ofte ikke er begejstrede for hverken smagen eller den melede tekstur, og dermed ikke ser bælgfrugter som et positivt indslag i maden:

- Alligevel mener ikke-brugerne ikke, at mangel på erfaring eller færdigheder er en hindring for deres indtag af bælgfrugter. Det er nærmere mangel på inspiration og en god smagsoplevelse, der får dem til at fravælge bælgfrugterne. Særligt efterlyser de retter med få ingredienser, som er nemme at lave, og som er lettilgængelige, uddyber Mette H. Løbner:

- Til gengæld oplever en del af brugerne omvendt, at de mangler færdigheder, og de ønsker mere information og mere viden om, hvordan de kan bruge bælgfrugter i madlavningen. Så der er i begge tilfælde potentiale for at påvirke forbruget med information og opskrifter.