Danske Professionshøjskoler

Unges søgning mod universiteterne er eksploderet

Del
Mens sygehuse, folkeskoler og børnehaver mangler uddannet personale, er antallet af studenter fra det almene gymnasium, som optages på universiteterne, steget med 76 pct. over de seneste 25 år.

Det er en dobbelt så stor stigning sammenlignet med optaget af studenter på uddannelserne til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver.

Det viser en ny analyse fra Danske Professionshøjskoler, som også viser, at antallet af dimittender fra universiteterne er steget med 68 pct. siden 2010, mens antallet af nye lærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgiver kun er steget med 8 pct.

Udviklingen bør få alarmklokkerne til at ringe hos politikerne på Christiansborg, som i disse uger følger op på den store uddannelsespolitiske aftale ”Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark”.

Det mener Jens Stenbæk, formand for bestyrelsesformændenes kollegie i Danske Professionshøjskoler. Han er enig i intentionen bag aftalen om at skabe et Uddannelsesdanmark i bedre balance. Men han efterlyser langt større politisk fokus på, hvor fremtidens lærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere skal komme fra.

- Jeg bliver bekymret, når en så omfattende aftale ikke i tilstrækkelig grad tager højde for, at vores skoler, børnehaver og sygehuse allerede i dag mangler uddannede medarbejdere. Det er en af vores største politiske udfordringer i dag, og prognoser viser, at problemet kun vil vokse i de kommende år, siger Jens Stenbæk, som også er tidligere regionsrådsformand i Region Sjælland.

Den populære universitetsvej

Den såkaldte ’Udflytningsaftale’ lægger bl.a. op til at reducere antallet af uddannelsespladser på universiteterne med op til 10 pct. i de store byer. Det er der, ifølge Stefan Hermann, formand for Danske Professionshøjskolers rektorkollegie, rigtig gode grunde til at holde fast i, når de unge studenter finder en universitetsuddannelse markant mere attraktiv end en uddannelse til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver. Han mener, at det er nødvendigt at sløjfe loftet over optaget på velfærdsuddannelserne i de store byer, der i høj grad mangler fx pædagoger og sygeplejersker.

- Det er simpel matematik – hvis der ikke reduceres i studiepladser på universiteterne, så får vi færre studerende til pædagog-, lærer- og sygeplejerskeuddannelserne. Samtidig skal loftet over disse uddannelser i de store byområder annulleres. Vi er i øjeblikket vidne til et trafikuheld i slowmotion, som vil svække centrale institutioner i vores samfund. Det er i høj grad et politisk valg, om det skal undgås, siger Stefan Hermann.

Han tilføjer, at ungdomsårgangene bliver 9 pct. mindre i de kommende år, hvilket kun øger behovet for politisk prioritering. Der bliver simpelthen færre unge at uddanne.

Lav ledighed og hurtigt i første job

Analysen viser også, at nyuddannede lærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere er markant mindre ledige, end fx kandidater fra universiteterne. Den gennemsnitlige ledighed for nyuddannede pædagoger, lærere, sygeplejersker og socialrådgivere er 5,7 pct. målt i 4.-7. kvartal efter dimission i 2018. Til sammenligning er den gennemsnitlige ledighed 12,2 pct for dimittender fra universiteterne.

De studerende fra uddannelserne til pædagog, lærer, sygeplejerske og socialrådgiver er typisk også i det første job godt en måned efter dimission, hvilket er markant hurtigere end dimittender fra både de øvrige professionsbachelor- og kandidatuddannelser.

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Nøgleord

Kontakter

Vedhæftede filer

Information om Danske Professionshøjskoler

Danske Professionshøjskoler
Vester Voldgade 107
1552 København V

+45 92 92 35 75https://xn--danskeprofessionshjskoler-xtc.dk/

Danske Professionshøjskoler er interesseorganisation for de seks danske professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. 

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Følg pressemeddelelser fra Danske Professionshøjskoler

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Professionshøjskoler

Danske Professionshøjskoler: Der er behov for en ambitiøs og helhedsorienteret reform af professionsuddannelserne2.5.2024 09:07:00 CEST | Pressemeddelelse

Danmark mangler uddannede fagprofessionelle - både på velfærdsområdet, men også til life-science-industrien og de erhverv, der knytter sig til den grønne omstilling og digitalisering. Samtidig har de unges søgning til samfundsbærende professions- og erhvervsrettede uddannelser været stærkt nedadgående de senere år; ikke mindst til de store velfærdsrettede professionsuddannelser til fx pædagog, socialrådgiver og sygeplejerske. Fx har der siden 2014 været et fald i antallet af kvalificerede 1. prioritetsansøgere til pædagoguddannelsen på 42 pct., mens der på sygeplejerske-, fysioterapeut- og ergoterapeutuddannelsen har været et fald på omkring 40 pct. i samme periode. Regeringen forventes inden for kort tid at præsentere et udspil til en reform af de professions- og erhvervsrettede uddannelser. I den forbindelse kommer Danske Professionshøjskoler for første gang i dag med et bud på, hvad en reform bør indeholde, hvis vi skal lykkes med at løse den store samfundsmæssige udfordring, Danmar

Nye kvote 2-søgetal understreger det akutte behov for en ambitiøs reform af velfærdsrettede professionsuddannelser15.3.2024 15:01:22 CET | Pressemeddelelse

Dagens søgetal for kvote 2 viser samlet set et fald i søgningen mod de fire store velfærdsrettede professionsuddannelser på 5 pct. siden sidste år og hele 44 pct. over de seneste 10 år. Det understreger behovet for en ambitiøs reform, der vender udviklingen og gør det mere attraktivt for unge at vælge en professionsuddannelse og -karrievej.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye