KL: Det er tid til at forkorte isolationsperioden
21 pct. Så meget af personalet i landets dagtilbud var i perioden 17.-19. januar fraværende, fordi de var hjemsendt til test, isolation, som nærkontakt, syge eller lignende. Det er en stigning fra 16 procent i sidste uge.
Tallene dækker over store variationer, og 15 procent af dagtilbuddene svarer, at de mangler mere end 1/3 af personalet. I sidste uge var det kun tilfældet for 5 procent.
Det viser en ny undersøgelse fra KL med svar fra 70 af landets 98 kommuner.
Reglerne har brug for eftersyn
Samme billede ses på en række andre velfærdsområder, herunder ældreområdet. Og det får nu KL til at slå alarm og appellere til, at regeringen og sundhedsmyndighederne hurtigst muligt får set på reglerne for isolation.
”Jeg har kolossal respekt for alle de medarbejdere, der yder en kæmpe indsats for at få tingene til at fungere i den her svære tid. Men mange steder hænger hverdagen simpelthen ikke ordentlig sammen, og det er derfor tid til at kigge på de nuværende isolationsregler. For lige nu betyder de, at vi har raske, utålmodige medarbejdere siddende derhjemme, der ikke kan hjælpe deres pressede kollegaer med at få hverdagen til at fungere. Vi har brug for, at de raske medarbejdere kan komme hurtigere tilbage,” siger Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg.
I lighed med andre arbejdsgivere foreslår KL nu, at man ser grundigt på, hvor længe man skal være isoleret ved smitte, hvis man ikke har symptomer. Og på hvem der skal defineres som nær kontakt, der skal gå i isolation, og hvor længe denne periode skal være. Endelig bør man også se på, om man behøver være symptomfri i 48 timer, før man må bryde isolationen.
”Vi er efterhånden en bred kreds af arbejdsgivere og medarbejdergrupper, som råber op her. Det er tæt på umuligt at få enderne til at mødes, og derfor bør man se på, om reglerne er for strikse,” siger Michael Ziegler.
Nøgleord
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Information om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
Årets økonomiaftale fastholder sidste års sporskifte og giver mulighed for at udvikle velfærden27.5.2025 13:13:21 CEST | Pressemeddelelse
Økonomiaftalen for 2026 er på plads. Der kommer flere penge til at løfte velfærden og bygge og renovere rammerne omkring den. Det er en fortsættelse af det ønske om at udvikle velfærden, der blev søsat ved sidste års økonomiaftale. Det er helt nødvendigt for at gøre vores samfund mere robust og skabe tryghed i hverdagen.
Aftale om udmøntningen af beskæftigelsesreformen er på plads21.5.2025 18:16:17 CEST | Pressemeddelelse
Med aftalen om, hvordan beskæftigelsesreformen skal udmøntes, får kommunerne bl.a. mere tid til at finde de planlagte besparelser på beskæftigelsesindsatsen, og samtidig afsættes der flere midler til at klæde medarbejderne på til at skulle arbejde på en ny måde.
Ny psykiatriaftale får ros fra KL: Et vigtigt skridt mod en bedre hverdag for flere børn, unge og voksne19.5.2025 11:08:51 CEST | Pressemeddelelse
I KL glæder formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek, sig over den nye politiske aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien. Særligt løftet af socialpsykiatrien og opbakningen til det lettilgængelige tilbud til børn og unge møder ros.
Ny kommunal digitaliseringsstrategi skal give stærkere velfærd19.5.2025 07:06:24 CEST | Pressemeddelelse
Med ambitiøse mål og fokus på AI, grøn omstilling og stærkere digital service vil kommunerne sammen løfte velfærd, sikkerhed og borgernes oplevelser med digitalisering i de kommende år.
Nyt KL-udspil: Vi skal styrke samfundets robusthed i en ustabil verden14.5.2025 07:08:03 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt udspil peger KL på, hvad der er brug for, hvis vi skal styrke vores samfunds robusthed og kriseberedskab i den nye ustabile sikkerhedspolitiske virkelighed. Fem anbefalinger viser vejen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum