Klimaforandringer er topledernes største bekymring. Nu begynder de at handle på den
Klimaforandringerne er den ubetinget største bekymring og udfordringer for topledere i Danmark og globalt. Stort set alle har mærket de negative konsekvenser af klimaforandringer, viser nye tal fra Deloitte. Samtidig er der i stigende grad optimisme at spore i de globale hjørnekontorer. Knap ni ud af ti (88%) mener, vi kan begrænse skaderne ved klimaforandringerne, hvis vi handler nu. En markant stigning fra sidste år, hvor det var seks ud af ti (63%) topledere.
”Det er overraskende, at stort set alle topledere har mærket klimaforandringernes negative konsekvenser og udtrykker bekymring over dem. Det afspejler jo i virkeligheden nok det samme, som mange føler: Vi kan alle se, at isen smelter. Men toplederne har stadig lang vej fra deres observationer og erkendelse og så til rent faktisk at gøre noget markant ved udfordringerne”, siger Anders Dons, CEO for Deloitte i Danmark og Norden.
Tallene viser, at cirka to tredjedele af toplederne er meget bekymrede over klimaforandringerne. Otte ud af ti (79%) mener, verden står ved at vendepunkt. Det er en stigning i forhold til sidste år, hvor seks ud af ti (59%) var bekymrede. Samtidig stiger optimismen.
”Bestyrelser, kunder, investorer, medarbejdere og andre stakeholders forventer, at virksomhederne handler på det her punkt. Virksomhederne mærker et stærkt pres for at gøre noget. Det næste store skub bliver at få den bevidsthed om klimaforandringernes konsekvenser ud i organisationens arme og ben, så der for alvor bliver handlet på dem”, siger Anders Dons.
To ud af tre CxO’er siger blandt andet, deres organisationer bruger mere klimavenlige materialer samt er blevet mere energieffektive. Men de færreste topledere vælger at give sig i kast med mere krævende og omkostningstunge metoder. Det er for eksempel at udvikle nye, klimavenlige produkter eller services, stille højere klimakrav til deres underleverandører eller koble ledelsens aflønning til konkrete mål indenfor bæredygtighed.
”Når topledere lykkes med at transformere deres organisationer grundlæggende, så skyldes det, at nogen skubber på med hårde, konkrete mål, de kan navigere efter. Dels de regulatoriske mål, politikerne sætter. Dels de mål, deres bestyrelse eller andre stakeholders sætter. Vi har som samfund brug for, at myndighederne får sat nogle hjørneflag, så alle kender den bane, de spiller på. At politikerne for eksempel bliver konkrete på co2-afgift og andre adfærdsregulerende forhold”, siger Anders Dons.
De bevidste danskere
Rapporten er baseret på svar fra 2.083 topledere verden over, hvoraf 50 kommer fra Danmark. Og de danske topledere skiller sig da også lidt ud.
Til trods for at danske topchefer personligt har mærket mindre til klimaforandringer end deres globale kolleger, mener danske topchefer i højere grad mener, verden står i en klimamæssig nødsituation.
Godt seks ud af ti danske topchefer har personligt mærket konsekvenserne af et andet klima, sammenlignet med otte ud af ti globale chefer. 94% af danske topledere mener i højere grad end deres internationale kolleger (89%), at verden står i en klimamæssig nødsituation.
Når det kommer til konkrete handlinger, skiller de danske topchefer (60%) sig ud ved i højere grad end deres globale kolleger (46%) at stille krav om bæredygtighed til deres underleverandører – men også være mere tilbageholdende, når det gælder om at koble ledelsens løn- og bonusordninger sammen med deres evne til at gøre organisationen mere bæredygtig. 34% af danske topchefer har indført løn- og bonusordninger, der er bundet op på det parameter, sammenlignet med 37% af de globale topchefer.
”I Norden har vi en førertrøje på, når det kommer til klima. Den skal vi bevare. Det er årtusindets business opportunity at holde fast i den førertrøje”, siger Anders Dons.
Nøgleord
Kontakter
Mette SchønnemannKommunikationsdirektør
Tlf:22 25 28 18mschoenne@deloitte.dkLinks
Information om Deloitte
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Karriereudvikling topper generation Z’s ønskeliste på jobbet23.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De 20-30-årige danskere overrasker ved at være mindre interesserede i work/life-balance og mere ivrige efter karriereudvikling og ledelse end resten af verdens unge arbejdstagere. Samtidig er leveomkostninger og klima markante bekymringer, viser ny Deloitte-rapport.
Deloitte og Kraka med fremtidsscenarier for Danmark i 2050: Svære valg skal træffes i dag7.5.2025 06:54:18 CEST | Pressemeddelelse
Fem udfordringer skal løses i dag for at opretholde Danmarks styrkepositioner frem mod 2050. Hvis danske beslutningstagere formår at sætte ind på disse områder, vil Danmark kunne stå lige så stærkt om 25 år, som Danmark gør i dag.
Deloitte fastslår: Medarbejderudvikling giver plus på bundlinjen28.3.2025 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
Organisationer, der prioriterer personlig udvikling, kreativitet og fordybelse, klarer sig bedre økonomisk og skaber større værdi for samfundet. Det viser en ny, global undersøgelse fra Deloitte.
Virksomheders brug af AI i kraftig fremgang25.3.2025 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Selv om udbredelsen af generativ kunstig intelligens øges markant, er der stadig væsentlige barrierer på vejen, førend vi indfrier det fulde potentiale. En ny undersøgelse fra Deloitte indikerer samtidig, at adoptionen ikke helt kan følge med den teknologiske udvikling.
Deloitte udpeger fremtidens teknologiske tendenser: ”Alt er bundet op på AI"24.2.2025 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Hvilke teknologiske trends skal erhvervslivet og den offentlige sektor kende til for at få en strategisk fordel? Rådgivningsgigant og tech-partner Deloitte udpeger seks centrale tendenser med potentiale til at ændre måden, vi arbejder, interagerer og laver forretning på.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum