Iceage-frontmand skriver musik til Romeo & Julie på Aarhus Teater
Musikalsk trekløver
Elias Bender Rønnenfelt repræsenterer den rå og ufortyndede rock, hvor musikken er dødelig alvor. Hans band Iceage har i efterhånden 10 år spillet koncerter i hele verden med udgangspunkt i deres fem anmelderroste albums. Bandets intensitet tiltrak Marie Koldkjær Højlund (Kh Marie og huskomponist på Aarhus Teater), som komponerer musik til Romeo & Julie på Aarhus Teater - nu i samarbejde med Elias Bender Rønnenfelt og det musikalske multitalent Nis Bysted.
Marie Koldkjær Højlund fortæller, at hun i Rønnenfelt ser en slags virkelighedens Romeo-figur:
”Hvis jeg skulle pege på en musiker i Danmark, som var en form for Romeo-figur i sin inkarnation, så ville det være Elias Rønnenfelt fra Iceage: Han er inkarnationen af ungdommelig vildskab og vanvittig udtryksfuld. Det spændende er, at hans måde at synge på er meget lidt teateragtig, men hans vildskab og råhed vil jeg gerne putte ind i forestillingen.”
Hun fortsætter:
”Jeg kan virkelig godt lide at arbejde med forlæg, som i forvejen er kendt og elsket af mange, som Romeo & Julie er det. Fordi man så på en måde har et forspring til at kunne gøre noget nyt og spændende med materialet, ligesom i "Lyden af de skuldre vi står på", hvor jeg arbejdede med at lave nye versioner af gamle danske sange. På den anden side kan det også være udfordrende, netop fordi mange allerede har bestemte forventninger, og derfor spurgte jeg Elias og Nis om de ville hjælpe mig, fordi de begge er eminente til at skubbe grænserne og stadig tale direkte til hjertet.”
Marie Koldkjær Højlund har netop afsluttet sin Danmarksturné med sit band Kh Marie i anledning af hendes kommende plade og på ryggen af hendes intet er nok-plade, som hun også fremførte til en sansekoncert på Aarhus Teaters Store Scene i efteråret 2020.
Den musikalske altmuligmand Nis Bysted er også med i skabelsen af musikken til Romeo & Julie; han er producer, manager, komponist og står bag pladeselskabet Escho, hvor både Iceage og Kh Marie hører til. I Aarhus Teaters Romeo & Julie-opsætning optræder Marie Koldkjær Højlund live på scenen.
Kærlighedshistorie for pulserende udblæsning
Romeo og Julie bliver en eksplosiv rejse ud over kærlighedens og hjertets svimlende afgrund. I hovedrollerne som Romeo og Julie medvirker Aarhus Teaters to nye stjernefrø Mette Klakstein, der i 2020 fik Reumerts Talentpris og Viktor Pascoe Medom, der spiller Romeo. Et originalt norsk makkerpar tilføjer dramaet og de sceniske billeder nye dimensioner; den internationalt fremadstormende instruktør Maren Bjørseth og scenograf Olav Myrtvedt, der tidligere har høstet en Reumert for bedste scenografi i Shakespeares Helligtrekongersaften på Aalborg Teater.
Udover Marie Koldkjær Højlund er der på scenen også dansere fra Holstebro Dansekompagni, Aarhus Teaters Kor og ikke mindst et fornemt hold af Aarhus Teaters skuespillere.
FAKTA
Romeo & Julie
Store Scene 3. feb – 12. mar 2022
HOLDET BAG
AF William Shakespeare
OVERSÆTTELSE Niels Brunse
ISCENESÆTTELSE Maren Bjørseth
SCENOGRAFI & KOSTUMEDESIGN Olav Myrtvedt
MUSIK Elias Bender Rønnenfelt, Nis Bysted og Marie Koldkjær Højlund
KOREOGRAF Ida Wigdel
LYDDESIGN Lars Gaarde
LYSDESIGN Mathias Hersland
SKUESPILLERE
Mette Klakstein
Viktor Pascoe Medom
Anders Baggesen
Simon Mathew
Marie Marschner
Kjartan Hansen
Emil Prenter
Marie Døssing
Christian Hetland
MUSIKER
Marie Koldkjær Højlund
DANSERE fra Holstebro Dansekompagni
Izzy Moloney
Jessica van de Koot
Jacob B. Vahlun
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger hos kommunikationschef Morten Daugbjerg, tlf. 42134700 / presse@aarhusteater.dk
Billeder
Links
Information om Aarhus Teater
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Teater
Ny Thomas Helmig-teaterkoncert kickstarter 125-års jubilæum på Aarhus Teater og åbner Aarhus Festuge 202528.11.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Thomas Helmigs ikoniske sangunivers har i fire årtier sat sit aftryk i danskerne på tværs af generationer. Til august går to af Aarhus’ to store kulturinstitutioner sammen og hylder en af byens og Danmarks allerstørste kunstnere med en groovy og varmblodet TEATERKONCERT THOMAS HELMIG. Forestillingen får urpremiere 28. august 2025 på Aarhus Teater, og Aarhus Festuge afholder sit 60-års jubilæum med gallaåbning 29. august 2025. Billetsalget til de første forestillinger er åbnet.
Landets to største teatre præsenterer Danmarkspremiere på prisvindende musical20.11.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er blevet en ny tradition, at landets to største teatre - Det Kongelige Teater og Aarhus Teater - forener de kunstneriske kræfter til glæde for publikum i hele Danmark. Den kommende sæson er ingen undtagelse. Til foråret 2026 er der nemlig Danmarkspremiere på den hjertegribende Grammy-, Tony- og Olivier Awards-vindende musical DEAR EVAN HANSEN, der handler om længslen efter at blive set og høre til. Billetsalget er netop åbnet.
VIA University College og Aarhus Teater indgår nyt samarbejde30.10.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
VIA University College og landets næststørste teater skaber ny teaterpædagogisk efteruddannelse i Anvendt scenekunst. Efteruddannelsen er for lærere, pædagoger, formidlere og andre, der ønsker at beskæftige sig med æstetiske læreprocesser, scenekunst og drama.
Fra Sdr. Bjert til Aarhus Teater: Frank Thiel fejrer 25 år som skuespiller15.8.2024 11:33:55 CEST | Pressemeddelelse
Skuespiller Frank Thiel er drevet af et ønske om, at hans arbejde – på scenen, på skærmen og som kommunikationscoach – kan forløse andre mennesker. I år fejrer han sit 25-års jubilæum med forestillingen Blodbadets Gud, der spiller på Aarhus Teater fra den 5. september. Selve jubilæet fejres på Aarhus Teaters Scala-scene efter forestillingen den 25. september.
TRO, HÅB & KÆRLIGHED - urpremiere på teaterversion af Bjarne Reuters elskede romanklassiker20.3.2024 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Teater indleder den nye sæson 2024/25 med en musikspækket sceneudgave af Bjarne Reuters romanklassiker Når snerlen blomstrer om den både famlende og fandenivoldske ungdom. Urpremiere på Aarhus Teater 31. august.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum