VIA University College og Aarhus Teater indgår nyt samarbejde
VIA University College og landets næststørste teater skaber ny teaterpædagogisk efteruddannelse i Anvendt scenekunst. Efteruddannelsen er for lærere, pædagoger, formidlere og andre, der ønsker at beskæftige sig med æstetiske læreprocesser, scenekunst og drama.
Formålet er at sikre, at endnu flere undervisere og formidlere tilegner sig teaterpædagogiske kompetencer, der beviseligt både kan styrke elevers læring og trivsel. I dag er det kun ganske få steder, hvor man kan efteruddanne sig i den dramapædagogiske metode.
Der udbydes to moduler i "Dramapædagogik" og "Scenekunst med børn og unge", og modulerne kan tages selvstændigt eller som en del af den pædagogiske diplomuddannelse. Det første modul igangsættes i januar 2025 og finder sted på VIA i Aarhus og i Aarhus Teater Læring lokaler.
Leder af efter- og videreuddannelse på VIA University College, Klaus Ernst Hansen, udtaler:
“Med det nye samarbejde med Aarhus Teater kan vi sikre, at regeringens ambitioner om mere praktisk og kreativ undervisning bliver ført ud i livet, og her kan Aarhus Teaters teaterpædagogiske undervisere bidrage med en vigtig dimension, så teorien om æstetiske læreprocesser bliver vakt til live og praksisnær.”
KAN STYRKE TRIVSLEN
Den nye teaterpædagogiske efteruddannelse er den foreløbige kulmination på et samarbejde mellem VIA og Aarhus Teater. Her har de to institutioner i fællesskab sikret teaterpædagogisk undervisning på 21 folkeskoler med projektet Ej blot til lyst og indtil videre dygtiggjort over 500 lærerstuderende i "performativ retorik".
Med den nye efteruddannelse i Anvendt scenekunst får kursusdeltagerne teateræstetiske redskaber til at styrke elevernes faglige og sociale udvikling. Forskning har allerede vist, at den teaterpædagogiske metode er en virkningsfuld vej til at fremme børn og unges læring, dannelse, trivsel, sprog og kreativitet, og gennem en blanding af teoretisk og aktionspræget undervisning bliver deltagerne i stand til at anvende redskaberne i deres daglige arbejde.
Morten Daugbjerg, kommunikationschef på Aarhus Teater og leder af Aarhus Teater Læring udtaler:
“Aarhus Teater Læring ser frem til at fortsætte det frugtbare samarbejde med VIA University College. Vi er overbevist om, at teaterpædagogik og arbejdet med æstetiske læreprocesser i endnu højere grad kan styrke trivslen i en tid, hvor regeringen fremhæver, at der skal tages et opgør mellem den opståede ubalance mellem det boglige indhold over for det praktiske og kreative indhold. Vi vil desuden igangsætte et forskningsprojekt sammen med VIA, hvor vi undersøger, hvordan vi gennem den teaterpædagogiske metode kan forebygge børn og unges sociale, emotionelle og faglige trivsel i skolen.”
Der er ansøgningsfrist til modulet "Dramapædagogik" d. 15. november.
FAKTA: ANVENDT SCENEKUNST
Uddannelsesretningen Anvendt scenekunst er del af den pædagogiske diplomuddannelse på VIAUC.
Anvendt scenekunst er for lærere, pædagoger, formidlere m.fl., der vil arbejde professionelt med sammenhængen mellem drama, scenekunst og pædagogik. Det kan fx være i skolen, på et museum eller teater eller i sociale projekter.
Efteruddannelsen finder sted på VIA i Aarhus og på Aarhus Teater.
Anvendt scenekunst består af to moduler:
Dramapædagogik
22.1 – 30.5 2025
Ansøgningsfrist 15.11 2024
Scenekunst med børn og unge
20.08 – 19.12 2025
Ansøgningsfrist 15.5 2025
Kontakter
Kommunikationschef og leder af Aarhus Teater Læring Morten Daugbjerg, tlf: 4213 4700
Efter- og videreuddannelseschef, EVU Ungdomsuddannelse, erhvervspædagogik og vejledning, VIAUC Klaus Ernst Hansen, tlf. 8755 1802
Billeder
Links
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Teater
Fra Sdr. Bjert til Aarhus Teater: Frank Thiel fejrer 25 år som skuespiller15.8.2024 11:33:55 CEST | Pressemeddelelse
Skuespiller Frank Thiel er drevet af et ønske om, at hans arbejde – på scenen, på skærmen og som kommunikationscoach – kan forløse andre mennesker. I år fejrer han sit 25-års jubilæum med forestillingen Blodbadets Gud, der spiller på Aarhus Teater fra den 5. september. Selve jubilæet fejres på Aarhus Teaters Scala-scene efter forestillingen den 25. september.
TRO, HÅB & KÆRLIGHED - urpremiere på teaterversion af Bjarne Reuters elskede romanklassiker20.3.2024 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Teater indleder den nye sæson 2024/25 med en musikspækket sceneudgave af Bjarne Reuters romanklassiker Når snerlen blomstrer om den både famlende og fandenivoldske ungdom. Urpremiere på Aarhus Teater 31. august.
Ville du turde lukke en fremmed ind i dit hjem? Og lege, at han er dig? Ja? Så får du nu chancen!21.11.2023 12:23:18 CET | Pressemeddelelse
Det internationalt lovpriste berliner kunstnerkollektiv Gob Squad kommer til Aarhus Teater fra 7. februar 2024 med den interaktive forestilling IS ANYBODY HOME? På scenen er et enkelt menneske, som inviteres til at se en livestreamet film. En film, som vel at mærke foregår i personens eget hjem, hvor Gob Squads performere flytter ind. Nu søger Gob Squad og Aarhus Teater tre aarhusianere mellem 18 og 28 år, som har lyst til at være gæst for en aften.
Maren Uthaugs bestsellerroman om nekrofili bliver iscenesat på Aarhus Teater19.9.2023 10:01:42 CEST | Pressemeddelelse
Hvorfor fordømmer vi nogle kærlighedsforhold og ikke andre? I monologen EN LYKKELIG SLUTNING fortolker Aarhus Teaters nye huskunstnerpar Maren Uthaugs bestsellerroman om en nekrofil bedemand og menneskets håndtering af døden. Oplev EN LYKKELIG SLUTNING fra den 21. september på Aarhus Teater og fra den 9. november på Revolver i København.
Jens Jørn Spottag fejrer 40-års skuespillerjubilæum med KONG LEAR på Aarhus Teater: ”Det var her, det hele begyndte”31.8.2023 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Jens Jørn Spottag - en af Danmarks førende film-, tv- og teater-skuespillere - træder op på Aarhus Teaters skrå brædder lørdag den 16. september, er det 40 år siden, at han debuterede. Jens Jørn Spottags store skuespillerjubilæum fejres fra scenen med taler efter Kong Lear-forestillingen kl. 16. Hyldest modtager han dog allerede 1. september, hvor han sammen med syv andre skuespillere er nomineret til Teaterflisen 2023 på Frederiksberg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum