Renere luft til Storkøbenhavn: Danmarks største ladeanlæg til elbusser åbner i Bagsværd
Det store lade-site består af 33 lynladere på 150 kW hver, der kan lade to elbusser op samtidig på tre-seks timer. Med den nye lade-hub er der sikret elektrisk busdrift til 66 busser i Storkøbenhavn – eller omkring en femtedel af Movias planlagte elbusser frem til 2022. Umove, Movia, E.ON og GodEnergis investering er et stort skridt på vejen til en elektrificering af busserne i Storkøbenhavn.
Movia står for busdriften, der varetages af busoperatøren Umove. De har samarbejdet med E.ON og GodEnergi, som håndterer etablering og drift af ladestanderne på det enorme ladeanlæg i Bagsværd.
Med indsættelsen af de nye elbusser vil Movia ved udgangen af 2022 have sat 336 elbusser i drift på hele Sjælland. Det svarer til 24 % af alle deres busser. Busoperatøren Umove vil i alt komme til at køre med 76 elbusser for Movia.
"Med Movias mobilitetsplan har vi sammen med kommuner og regioner på Sjælland sat et meget klart fælles mål for den grønne omstilling. Vores busser skal være CO2-neutrale i 2030, og mindst halvdelen skal køre på el. Alle vores flexbiler skal også køre på el, ligesom vores nye tog skal være eldrevne. Havnebusserne er allerede 100 % eldrevne. En vigtig forudsætning for at nå vores mål er selvsagt, at der så også er tilstrækkelig ladekapacitet," siger administrerende direktør i Movia Dorthe Nøhr Pedersen.
Det store lade-site oplader busser om natten
Et af de vigtigste parametre for ladeanlægget er driftssikkerhed. Busserne vil typisk kunne lade om natten, men der vil også være behov for opladning i løbet af dagen for visse linjer.
“Vi er stolte over sammen med Movia at være den busoperatør i landet, der satte elbusser i drift i stor skala i Roskilde. For os som selskab har det været en stor succes, og vores chauffører er meget glade for de eldrevne busser. Derfor er vi også glade for, at vi nu mønstrer landets største eldrevne flåde og ladeanlæg” siger Johnny Hansen fra Umove og fortsætter ”Vi glæder os meget til at byde alle de nye medarbejdere i de nye busser velkomne.”
E.ON er klar til at bygge flere kæmpe-anlæg i Danmark
Med det nye lade-site har E.ON for alvor sat sig på levering og drift af lynladere til transportsektoren, hvor skridtet efter busser bliver tunge lastbiler, der også er eldrevne. E.ON forventer, at der inden for en relativ kort årrække vil være behov for langt flere af den type lade-hubs – ikke blot til busser, men også langs motorvejsnettet, så fremtidens elektriske lastbilstrafik kan understøttes.
”Elbilerne er virkelig trådt ind på scenen i år blandt de almindelige danskere. Men elbusserne er lige så godt på vej i de danske storbyer, fordi aktører som Umove og Movia går foran og skifter til el. I løbet af to-tre år vil vi for alvor se elektrificeringen af den kommercielle, tunge lastbiltrafik. Og når det sker, så vil det gå langt hurtigere end med elektriske personbiler, fordi det økonomiske og miljømæssige incitament er så meget større for transportbranchen,” siger Pär Möller, Nordisk direktør for eMobility i E.ON. Han uddyber: ”Med de nye elbusser får vi renere luft på gadeplan – især i børnehøjde. Elbusser udleder hverken CO2, NOx og eller skadelige partikler.”
Ladeanlægget i Bagsværd indvies søndag 28. november 2021. Transportminister Benny Engelbrecht vil sætte strøm til den første bus sammen med Gladsaxe Kommunes borgmester Trine Græse, og der vil være repræsentanter fra Movia, Umove, E.ON og GodEnergi. Samtidig fejrer Umove dagen med åbent hus for alle nuværende og kommende medarbejdere med blandt andet prøveture i de nye elbusser.
Kontakt for yderligere information:
Vibeke Agerdal Kristiansen, Head of PR, E.ON Danmark, vibeke.agerdal@eon.dk, Tlf.: 30386164
Kim Koefoed-Larsen, Projektleder & Mobiliseringsansvarlig, Umove,kkl@umove.dk,Tlf.: 40158674
Movia Presse, presse@moviatrafik.dk, Tlf.: 3613 20 10
Nøgleord
Kontakter
Vibeke Agerdal KristiansenHead of PR & Public Affairs
Tlf:30386164vibeke.agerdal@eon.dkBilleder
Information om E.ON Danmark
Energi til mere
E.ON Danmark leverer bæredygtige energiløsninger og rådgivning til danskerne. Vi udvikler, bygger og driver ladeløsninger til din elbil og fjernvarme til dit hus, lejlighed, virksomhed eller kommune. Vi omdanner restprodukter til biogas til gasnettet og omstiller den tunge transport til biogas og el. Med baggrund i vores mange år på markedet, solid kapital i ryggen og vores dygtige specialister kan vi rådgive dig til at vælge de bedste energiløsninger.
Vi stræber altid efter at være en attraktiv leverandør, samarbejdspartner og arbejdsplads. Her hjælper vi hinanden på tværs af afdelinger, så du kan få den bedste service og mest fleksible løsninger.
Vi giver dig energi til mere.
Følg pressemeddelelser fra E.ON Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra E.ON Danmark
E.ON Drive og Henrik Wessel gør det nemt for nye elbil-ejere med hjemmelader og serviceaftale i ét13.6.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu gør bilforhandler Henrik Wessel A/S det endnu nemmere for nye elbil-kunder at blive godt kørende. Det sker med et nyt skræddersyet koncept, som kombinerer de velkendte serviceaftaler på biler med en hjemmeladeboks fra E.ON Drive, som installeres omkostningsfrit hjemme hos kunden på privatadressen.
Slip for roaming når du skal på ferie i elbil - E.ON giver danskerne fast pris gennem Europa7.6.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
E.ON Drive gør det nemmere at køre på tværs af Europa, når alle deres danske kunder kan lade elbilen op på E.ON Drives ladenetværk i Europa til samme pris, som de lader til i Danmark.
Strategisk samarbejde om solceller på taget og ladestandere til elbiler vil forbedre XL-Byg Knud Larsens klimaregnskab7.5.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
XL-Byg Knud Larsen og E.ON Drive har netop indgået en stor og ambitiøs samarbejdsaftale, der skal sikre trælasten en mere bæredygtig profil, optimale ladeforhold for egne biler og butikkens kunder samt favorable aftaler om hjemmeladning til personalet.
Ferien er reddet: Ny aftale sørger for sikker opladning af elbilen til Interesseforeningens sommerhusgæster14.3.2024 10:55:17 CET | Pressemeddelelse
Med flere og flere elbiler på vejene øger behovet for ladebokse til gæster i sommerhuse landet over. Tidligere var det adgang til wi-fi, der kunne afgøre familiens valg af sommerhus, nu er det i højere grad adgang til egen ladeboks.
E.ON opkøber Ingeniør Huse A/S1.2.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Målet er at accelerere udbygningen af fjernvarme og skabe et CO2-neutralt Europa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum