E.ON DanmarkE.ON Danmark

E.ON opkøber Ingeniør Huse A/S

Del

Målet er at accelerere udbygningen af fjernvarme og skabe et CO2-neutralt Europa.

Peter Jonsson, CEO i E.ON Danmark og Rasmus Fauerholdt, direktør og stifter af Ingeniør Huse A/S skriver under på opkøb - og dermed fremtidige visioner om, at trykke på speederen for fossil-fri varme i Danmark. Peter Jonsson, CEO i E.ON Danmark og Rasmus Fauerholdt, direktør og stifter af Ingeniør Huse A/S skriver under på opkøb - og dermed fremtidige visioner om, at trykke på speederen for fossil-fri varme i Danmark.
Peter Jonsson, CEO i E.ON Danmark og Rasmus Fauerholdt, direktør og stifter af Ingeniør Huse A/S skriver under på opkøb - og dermed fremtidige visioner om, at trykke på speederen for fossil-fri varme i Danmark. Peter Jonsson, CEO i E.ON Danmark og Rasmus Fauerholdt, direktør og stifter af Ingeniør Huse A/S skriver under på opkøb - og dermed fremtidige visioner om, at trykke på speederen for fossil-fri varme i Danmark.

Danmark har et politisk mål om at udfase fossile brændsler til opvarmning inden 2030, og samtidigt har Ruslands krig i Ukraine sat yderligere skub i processen med at frigøre Danmark fra russisk gas. Det har sat turbo på fjernvarmen til danske husstande.

Alene i 2024 vil der være 190.000 husstande i Danmark, som man kan udbrede fjernvarme til.

EU har som mål at blive CO2-neutralt i 2050 – og det er en ambition, E.ON også arbejder henimod. E.ON-koncernen er Europas største privatejede energiselskab og investerede i 2022 35 milliarder kroner i grøn omstilling.

Derfor har E.ON Danmark opkøbt Ingeniør Huse A/S for at styrke sine tekniske kompetencer, så E.ON også fremover kan imødekomme efterspørgslen på bæredygtige varme- og energiløsninger. I Danmark – og i Europa.

Ingeniør Huse A/S er et rådgivende ingeniørfirma med speciale i fremtidens, forbrændingsfri fjernvarme og i varme, Power-to-X og køling målrettet fjernvarme- og køleindustrien.

E.ON vil med opkøbet af Ingeniør Huse understøtte den grønne omstilling væk fra fossile brændsler i forsyningen, som er en samfundsopgave, der understøtter Danmarks politiske aftaler og FN’s verdensmål.

For Ingeniør Huse er konsolideringen med en international partner et vigtigt skridt i retning af at realisere vækstambitionerne og samtidig skabe endnu større faglig tyngde.

E.ON og Ingeniør Huse vil tilsammen tilbyde rådgivning og etablering af fremtidens energisystemer – hele vejen rundt.

På vej mod målet om et CO2-neutralt Europa

Ingeniør Huse og E.ON samarbejder allerede i dag om flere projekter, og i E.ON glæder man sig over, at Ingeniør Huse nu bliver en del af E.ON-koncernen.

”Vi har ambitiøse planer om at vokse og udvide vores forskellige varmetilbud og tilpasse vores forretning til markedets behov for en hurtig grøn omstilling. E.ON vil være den foretrukne partner inden for grøn omstilling, og i 2022 investerede vi mere end 4,7 milliarder euro, eller ca. 35 milliarder kroner, i vedvarende energiløsninger i Europa. E.ON har en strategi for at vækste i den grønne omstilling for at skabe et CO2-neutralt Europa,” fortæller Peter Jonsson, CEO i E.ON Danmark.

E.ON har blandt andet introduceret konceptet byvarme, der går ud på, at man kan etablere varmecentraler i mindre byer som selvstændige værker ejet af byens borgere. Den slags innovative projekter giver mulighed for at få en højere hastighed, end man har været vant til i etableringen af fjernvarme. Der er allerede mere end 10 mindre byer på Sjælland, som er i gang med at se, om byvarme kan etableres hos dem, og flere er på vej.

Udviklingen går nu så stærkt, at E.ON Danmark har brug for yderligere specialiserede kræfter for at kunne løfte opgaven, og her skal Ingeniør Huse også hjælpe til. Samtidig ser E.ON store muligheder i at udvikle endnu flere nye og innovative varmeløsninger, som er målrettet kundernes konkrete behov for billig, effektiv og fossilfri varme.

”Der er behov for, at vi kan realisere store projekter i et relativt højt tempo med de rigtige kompetencer. De kompetencer besidder Ingeniør Huse, der siden 2015 har vist, at de kan samle dygtige ingeniører og maskinmestre og på bedste vis realisere de projekter, de er involveret i. Ingeniør Huse er en værdsat samarbejdspartner i E.ON i dag, og det er med stor glæde, vi byder dem velkommen i E.ON-koncernen,” siger Peter Jonsson.

Fordele i stor energikoncern

Direktør og stifter af Ingeniør Huse A/S Rasmus Fauerholdt glæder sig også over at blive en del af E.ON-koncernen. Rasmus Fauerholdt bliver ved roret som direktør i Ingeniør Huse, som fortsætter som selvstændig virksomhed i eget navn.

”Energimarkedet er i gang med en større transformation i hele Europa. Jeg ser mange fordele i at være en del af en stor energikoncern som E.ON, der netop udvikler nye koncepter inden for el/varme, køling og Power-to-X i hele Europa. I fællesskab vil vi kunne realisere de projekter, der kan være med til at skabe en helt ny måde at tænke fjernvarme på og sætte yderligere fokus på udfasningen af naturgas,” siger Rasmus Fauerholdt og fortsætter:

”I første omgang vil Ingeniør Huse fortsætte med at vækste i Danmark, men planen er på sigt, at Ingeniør Huse skal eksportere vores viden om fjernvarme, køling og Power to X til hele Europa.”

Helt konkret har E.ON ambitioner om at spille en endnu større rolle som drivkraft og samarbejdspartner for kommuner og forsyningsselskaber i grøn omstilling, og her spiller Ingeniør Huses kompetencer inden for forbrændingsfri produktion en nøglerolle. Sammen vil de to partnere tilbyde rådgivning og etablering af fremtidens energisystemer.

E.ON og Ingeniør Huse ser store muligheder i at etablere varme- og køleanlæg på bæredygtige energikilder og med nye forretningsmodeller, som de mener, der er behov for, når man står over for at skulle udfase fossile kilder i varmesektoren frem mod 2030.

  • Fakta om aftalen:

    • E.ON Danmark A/S overtager ejerskabet af Ingeniør Huse A/S.
    • Ingeniør Huse fortsætter i eget navn og vil fortsat have egne kunder. E.ON er allerede i dag en af de kunder, og Ingeniør Huse vil fremadrettet være en del af E.ONs projekter og vækststrategi.
    • Rasmus Fauerholdt fortsætter som direktør i Ingeniør Huse.
    • Ingeniør Huse bibeholder hovedkontoret i Aarhus. Medarbejderne med placering i København flytter til E.ONs hovedkontor på Frederiksberg i løbet af foråret 2024.
    • E.ON Danmark er en del af E.ON-koncernen, som er Europas største privatejede energiselskab.

 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

E.ON opkøber Ingeniør Huse for at accelerere udbygningen af fjernvarme. På billedet fra venstre: Bjørk Paamand Olsen, Varmechef, E.ON. Peter Jonsson, CEO, E.ON. Rasmus Fauerholdt, Direktør, Ingeniør Huse. Jonas Kjær, Afdelingsleder Sjælland, Ingeniør Huse.
E.ON opkøber Ingeniør Huse for at accelerere udbygningen af fjernvarme. På billedet fra venstre: Bjørk Paamand Olsen, Varmechef, E.ON. Peter Jonsson, CEO, E.ON. Rasmus Fauerholdt, Direktør, Ingeniør Huse. Jonas Kjær, Afdelingsleder Sjælland, Ingeniør Huse.
Download

Om E.ON Danmark

E.ON Danmark leverer bæredygtige energiløsninger og rådgivning til danskerne. E.ON udvikler, bygger og driver ladeløsninger til din elbil og fjernvarme til dit hus, lejlighed, virksomhed eller kommune. E.ON omdanner restprodukter til biogas til gasnettet og omstiller den tunge transport til biogas og el. Med mange år på markedet, solid kapital i ryggen og dygtige specialister kan E.ON rådgive i valget af de bedste energiløsninger til kunderne. E.ON Danmark er en del af E.ON-koncernen, som er Europas største privatejede energiselskab.

E.ON stræber altid efter at være en attraktiv leverandør, samarbejdspartner og arbejdsplads, hvor man hjælper hinanden på tværs af afdelinger, så kunderne kan få den bedste service og mest fleksible løsning.

E.ON giver dig energi til mere.

Om Ingeniør Huse 

Ingeniør Huse A/S er et rådgivende ingeniørfirma med speciale inden for fremtidens fjernvarme, som bliver forbræningsfri og inden for varme, Power-to-X og køling, målrettet fjernvarme- og køleindustrien.

Rådgivningen har særligt fokus på vedvarende energiformer samt projektering af bæredygtige produktionsanlæg og lagringsløsninger.

Fjernvarme, Power-to-X og fjernkøling er et område i stærk udvikling, så en af Ingeniør Huses kerneopgaver er også altid at være opdateret og vidende om den seneste udvikling. Ingeniør Huse inddrager altid kunderne i den viden i projektforløbet, så man i fællesskab træffer de rigtige beslutninger undervejs, og fordi den løbende vidensdeling er afgørende for samarbejdet – med hensyn til den gensidige tillid såvel som en effektiv og problemfri projektafvikling.

Følg pressemeddelelser fra E.ON Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra E.ON Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye