Vinternetværk ruster Bornholms Middelaldercenter til næste sæson
Øvelser i at fortælle historier og improvisere. Oplæg om fiskeriets udvikling på Bornholm. Taleteknik og stemmetræning. Det er bare nogle af de aktiviteter, de cirka 40 nuværende og sæsonansatte hos Bornholms Middelaldercenter kan tilmelde sig hen over otte mødegange i det nye vinternetværk. Direktør Jane Lindedam fortæller:
- Formålet med vinternetværket er at gøre vores sæsonansatte robuste til sæsonstart. Vi styrker fællesskabet og fylder ny viden og nye kompetencer på. Det er både til gavn for Middelaldercentret, og kan øge chancen for at finde arbejde i vinterperioden.
Fællesskab forebygger stress
Jane Lindedam fortæller, at de ansatte til dagligt ikke ser hinanden ret meget, fordi de ofte står alene med rundvisninger forskellige steder på øen. Netværket byder derfor også på sociale aktiviteter som en inspirationstur på Hammershus, efterfulgt af æbleskiver hos direktøren.
- Nu bruger vi vinterperioden til at tage os tid til at snakke sammen og skabe et fælleskab. At vi kender hinanden godt, gør det lettere at række ud, hvis vi føler os pressede på arbejdet. Jo gladere, sundere og mere robuste medarbejdere, vi har, jo bedre en virksomhed kan vi drive, siger Jane Lindedam.
En del af vinternetværket er også at opbygge et kompetencekatalog, som kortlægger den enkelte deltagers viden og færdigheder. Samtidig er en nyuddannet stress- og trivselsvejleder med i netværket. Hun vil komme med input om fysisk og mental sundhed på netværksmøderne, og deltagerne kan booke hende til gratis én til én-samtaler.
Inspiration for andre
Vinternetværket er et projekt, der er støttet af Velliv Foreningen, som arbejder for at styrke den mentale sundhed på danske arbejdspladser. Programchef Lars Bo Pedersen fra Velliv Foreningen siger:
- Det her er en fantastisk idé for de arbejdspladser, som har mange sæsonansatte, og som ønsker at fastholde og udvikle deres medarbejdere. Vi ved, hvor vigtigt det er for den mentale sundhed at føle sig som en del af et fællesskab. Jeg tror, at mange andre arbejdspladser kan blive inspirerede af Bornholms Middelaldercenter.
Kontakter
Jane Lindedam, direktør for Bornholms Middelaldercenter, tlf. 23286740, mail: jane@bornholmsmiddelaldercenter.dk
Lars Bo Pedersen, Programchef, Velliv Foreningen, tlf. 22600714, mail: lbp@vellivforeningen.dk
Christina Gro Storm-AndersenVelliv Foreningen
Tlf:22600718cga@vellivforeningen.dkBilleder
Information om Velliv Foreningen
Fakta om Bornholms Middelaldercenter
Bornholms Middelaldercenter er en fællesbetegnelse for en række aktiviteter: Et stort levendegjort frilandsmuseum i Østerlars, et bredt udvalg af guidede ture på Hammershus, en eventyrlig skattejagt Bornholm rundt, rundvisninger i Østerlars Rundkirke og en omfattende skoletjeneste.
Middelaldercenteret beskæftiger cirka 40 personer i sommersæsonen og 8 personer i vintersæsonen og har desuden en stor gruppe af frivillige tilknyttet.
Læs mere på www.bornholmsmiddelaldercenter.dk
Fakta om Velliv Foreningen
Velliv Foreningen har ca. 370.000 medlemmer, som er kunder hos pensionsselskabet Velliv. En del af foreningens overskud går til almennyttige projekter for mental sundhed i arbejdslivet. Midlerne kan søges af alle virksomheder, foreninger og organisationer.
Velliv Foreningen har støttet projekt Vinternetværk i Bornholms Middelaldercenter med ca. 83.000kr.
Læs mere på www.vellivforeningen.dk
Følg pressemeddelelser fra Velliv Foreningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Velliv Foreningen
Det går den forkerte vej: Flere yngre bliver sygemeldte med stress7.10.2024 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blandt de yngre grupper på arbejdsmarkedet bliver flere sygemeldt med stress. Det kan blandt andet skyldes generationers forskellige opfattelser af sygdom og trivsel, siger generationsekspert Karen Christina Spuur.
Danmarks Mentale Sundhedsdag: Der er brug for at bygge bro imellem generationer7.10.2024 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Én tendens er tydelig, når danske arbejdspladser for sjette år i træk fejrer Danmarks Mentale Sundhedsdag: Flere af aktiviteterne handler om at forstå og lære at værdsætte forskelle mellem yngre og ældre generationer.
Velliv Foreningen afsætter 100 mio. kr. til mental sundhed og sender 400 mio. kr. ud til medlemmerne19.4.2024 09:54:52 CEST | Pressemeddelelse
Repræsentantskabet i Velliv Foreningen har den 18. april godkendt årsrapporten for 2023 samt udbetaling af medlemsbonus og til støtte af almennyttige projekter, der skal styrke danskernes mentale sundhed.
Danskerne er dårlige til at tale om mental sundhed på jobbet6.10.2023 09:43:51 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke chef eller kolleger, vi går til, når vi har problemer med mistrivsel på arbejdspladsen.
Velliv Foreningen stifter Necto8.5.2023 15:22:20 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag d. 3. maj var der stiftende generalforsamling for et nyt initiativ for mental sundhed. Necto hedder det, og ønsket er at iværksætte arbejdspladsindsatser i samarbejde med små og mellemstore danske virksomheder med afsæt i forskningsviden om mental sundhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum