Klimabevægelsen i Danmark

Socialdemokratiet i København skævvrider kommissionens udtalelse fire dage før valget "de virker desperate".

Del
Socialdemokratiet forsøger at skabe en nyhed om, at EU-kommissionen har dømt Lynetteholmen lovlig. Men det er en fejlagtig fortolkning af EU’s behandling af sagen, som blev foretaget for 73 dage siden.
Foto: Claus Bech / Transportministeriet.
Foto: Claus Bech / Transportministeriet.

I eftermiddags sendte Transportministeriet og Københavns Kommune en pressemeddelse ud, hvori det påstås at EU-kommissionen i en skriftlig udtalelse af 21. september har konkluderet, at miljøundersøgelserne af Lynetteholmen overholder EU’s miljødirektiver. Det er imidlertid ikke kommissionens konklusion.

“Man må formode, at Socialdemokratiet med den her iscenesatte nyhed, forsøger at påvirke valget med skævvredne udsagn i ellevte time. Benny Engelbrecht og Lars Weiss påstår, at kommissionen har vurderet at miljøundersøgelserne af Lynetteholm overholder EU’s miljødirektiver. Det er ikke det, som kommissionen konkluderer.” - siger Frederik Sandby, sekretariatsleder i Klimabevægelsen.

I udtalelsen, som blev fremført på et møde i Borgerklageudvalget den 1. september, blev der konkluderet følgende:

For det første, konkluderes det at kommissionen ikke kan identificere et brud på EIA-direktiverne, baseret på den information som Klimabevægelsen har forelagt.

For det andet, konkluderes det at EU-kommissionen kun fokuserer på sager med stor principiel betydning eller ved systematiske lovovertrædelser, og henviser derfor til, at en sag om overtrædelse af direktiverne bør vurderes af nationale domstole, som er bedre placeret til at vurdere enkeltsager som Lynetteholmen.

Kommissionen har således ikke konkluderet, om der foreligger en overtrædelse af direktiverne i forbindelse med Lynetteholmen.

På baggrund af denne konklusion, meddelte Europa Parlamentets Borgerklageudvalg, at man vil holde sagen åben og rette henvendelse til miljøminister Lea Wermelin for at få yderligere oplysninger som grundlag for vurderingen af sagen.

Klimabevægelsen har fulgt kommissionens anvisning, og rejst en retssag mod Transportministeriet og By & Havn i Danmark.

Pressemeddelelsen fra Engelbrecht og Weiss er et uærligt kampagneelement

Mødet, hvor kommissionen fremførte udtalelsen, blev afholdt for 73 dage siden (link), og har allerede været diskuteret meget i medierne.

Klimabevægelsen ser et muligt sammenfald mellem pressemeddelelsen, med skævvredne udlægninger af en gammel nyhed, og de seneste meningsmålinger.

Meningsmålingerne viser nemlig, at valget på tirsdag, sandsynligvis betyder et nyt flertal i Københavns Kommunes Borgerrepræsentation, der kan sætte Lynetteholmen på pause, mens de retslige instanser i Danmark og EU finder ud af, om folketinget og kommunen har gjort noget ulovligt.

At forsøge at få sagen dysset ned, med skævvredne udlægninger af en gammel udtalelse fra kommissionen, weekenden før valget, bør derfor ses i en kontekst, hvor Socialdemokratiet har interesse i at lægge låg på de juridiske problemer med Lynetteholmen. Især blandt tvivlende vælgere.

Retssagen går i øvrigt nu sin gang. Transportministeriet og By & Havn skal afgive svar senest den 22. november.

Kontakter

Billeder

Foto: Claus Bech / Transportministeriet.
Foto: Claus Bech / Transportministeriet.
Download

Information om Klimabevægelsen i Danmark

Klimabevægelsen i Danmark
Klimabevægelsen i Danmark
Grundtvigs Sidevej 2, kld.
1865 Frederiksberg C

+45 9393 0879https://www.klimabevaegelsen.dk/

Klimabevægelsen arbejder målrettet med at mobilisere befolkningen, og vise den folkelige opbakning til ambitiøs og vidtrækkende klimapolitik.

Vi handler på klimaforskernes utvetydige og alvorlige konklusioner. Vores grundlag er videnskab.

Vi sørger sammen for, at politikerne bidrager til at skabe en sikker fremtid. Vores styrke er fællesskab. 

Vi tager et globalt ansvar, fordi vi ved, at klimakrisen først rammer befolkningsgrupper uden skyld, udenfor Danmarks grænser. Vores overbevisning er retfærdighed.

Følg pressemeddelelser fra Klimabevægelsen i Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Klimabevægelsen i Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye