Danske fødevarevirksomheder skal inspirere Tyskland til mere økologi og bæredygtighed
Interessen for omlægning til økologi i Tyskland er stigende. Blandt andet bliver der arbejdet på højtryk for at få mere økologi i offentlige kantiner. Her er tyskerne inspireret af Danmark. Både i forhold til at få mere økologi i kantinerne, men også arbejdet med mere bæredygtighed i fødevareproduktionen.
Tyskland er Danmarks største handelspartner og importen fra den danske fødevareklynge er steget markant de seneste ti år.
Netop fødevarer og bæredygtig produktion er på dagsordenen, når Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Kronprinsen den 11. november overværer åbningen af et stort dansk erhvervsfremstød i Berlin, der har fokus på løsninger inden for grøn energi, sundhed, fødevarer og bæredygtig produktion.
Blandt deltagerne er 15 danske ingrediens- og fødevarevirksomheder.
- De tyske forbrugere købte i 2020 økologiske fødevarer for 14,99 milliarder EUR, hvilket var en stigning på 22 procent i forhold til året før. Vi forventer, at den udvikling også vil afspejle sig i foodservicesektoren, når det tyske samfund åbner langsomt op efter corona. Vi har gennem længere tid bearbejdet det tyske foodservice-marked for økologi, og nu vurderer vi, at der endelig er hul igennem. Derfor er der på erhvervsfremstødet en række danske virksomheder med, som gerne vil have endnu mere gang i eksporten af økologiske og bæredygtigt producerede fødevarer til Tyskland, siger Mette Gammicchia.
En af de virksomheder der deltager i erhvervsfremstødet er DAVA Foods, der i mange år har solgt økologiske æg til detailhandlen i og omkring Berlin, men gerne vil tættere på foodservice. Især de regionale grossister omkring Berlin.
- Derudover har vi fødevarer og hudplejeprodukter baseret på hamp med fra Møllerup Gods, som vi håber kan passe ind i den grønne omstilling der foregår i Berlin lige nu. Berlin er et interessant område for os, da her er mange firstmovers som går foran med nye trends, siger Jens Madsen, Eksport & Foodservice Direktør, DAVA FOODS
Også Copenhagen Distillery, der producerer økologisk spiritus i høj kvalitet og allerede leverer til en række restauranter og barer i Danmark, håber at skabe kontakter indenfor den økologiske sektor i Tyskland.
-Vi vil gerne gøre opmærksom på, at vi tilbyder en række økologiske produkter og dermed gøre os interessante for restauranter og barer i blandt andet Berlin, siger Jesper Mathiesen, sales manager, Copenhagen Distillery.
Tyskland og Danmark har i dag en samhandel til en værdi af 329,6 mia. kr., hvilket gør Tyskland til Danmarks største samhandelspartner. Cirka 14 pct. af Danmarks vareeksport går til det tyske marked, men der er fortsat et stort potentiale for danske løsninger inden for klima, energi, sundhed og fødevarer.
Fokus for erhvervsfremstødet i Berlin vil derfor være disse sektorer – de står højest på den aktuelle politiske dagsorden og rummer samtidig et betydeligt markedspotentiale for danske virksomheder.
Yderligere info via Mille Marie Christensen, presserådgiver i Landbrug & Fødevarer, mic@lf.dk, 61702047
Information om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Forbrugerne mangler viden om økologisk produktion1.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver femte dansker ville købe mere økologi, hvis de fik mere viden om forholdene i økologisk produktion. Det viser en ny analyse fra Landbrug & Fødevarer.
L&F om finanslovsudspil: Vigtigt forslag om ændringer i ejendomsvurderinger og stor ros til regeringen for at sætte handling bag ord i forhold til at nå det økologiske fordoblingsmål29.8.2025 12:57:43 CEST | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer glæder sig over et finanslovsudspil med et markant løft til økologien og et forslag, der skal sikre, at landbrugere ikke risikerer en urimelig høj ejendomsskat på grund af en fejlagtig ejendomsvurdering, men undrer sig over manglende ressourcer til at styrke den globale samhandel.
Salget af økologi til foodservice sætter ny rekord26.8.2025 10:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Der blev i 2024 solgt økologiske fødevarer til foodservice for 3,6 mia. kr., og det er ny rekord. Det er en stigning på 6 procent i forhold til året før.
48 procent af danskerne forventer at købe mere økologi i fremtiden18.8.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ser danskerne 1-3 år frem i tiden, så forventer 48 pct., at de vil øge deres forbrug af økologiske fødevarer sammenlignet med deres forbrug i dag. Det viser en ny analyse fra Landbrug & Fødevarer.
Mere grønt på gaflen: Den Nationale Grøntuge skal inspirere og vende ærgerlig udvikling18.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Halvdelen af danskerne undlader at spise grøntsager på daglig basis, og de fleste kender ikke de officielle anbefalinger. Den Nationale Grøntuge, der løber af stablen fra i dag, har til formål at vende udviklingen og gøre danskerne klogere på grøntsagernes kvalitet og mangfoldighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum