Stærk fremgang for If

God lønsomhed, kundevækst og høj evne til at holde på kunderne er stikordene for If efter tredje kvartal 2021.
- Vi er yderst tilfredse med dette kvartalsresultat og med vores stabile, positive udvikling. Der er fortsat visse positive effekter af pandemien i resultatet, i form af færre bilskader og nedsat rejseaktivitet, men samtidigt ser vi tydeligt, at vi er på vej ud af coronas skygge. If står et stærkt sted for den nye normal, siger Ifs koncernchef Morten Thorsrud.
Færre storskader end normalt i tredje kvartal har bidraget positivt til resultatet, men samtidig blev flere af Ifs største erhvervskunder ramt af de store oversvømmelser i Tyskland i juli.
- Det vi følger tæt fremover nu, er inflationen. Inden for bestemte områder har der været en nærmest eksplosiv udvikling, og det er vigtigt for os at følge de nye prisniveauer, siger Morten Thorsrud.
Koncernresultat for tredje kvartal
Koncernresultatet for tredje kvartal 2021 viser en fortsat stærk fremgang for Nordens største forsikringsselskab. Det er cirka 1 %-point af selskabets combined ratio, som kan relateres til positive effekter af pandemien.
- Combined ratio for tredje kvartal er 80,2 (82,9 % i tredje kvartal 2020).
For årets 9 første måneder er combined ratio på 80,8 (82,4 % i 2020). - Forsikringsteknisk resultat for tredje kvartal er 3.512 MDKK (3.157).
- Præmieindtægt i tredje kvartal var 16.928 MDKK (16.250).
- If har samlet en præmievækst på 3,3 % i tredje kvartal og 4,1 % efter årets første ni måneder.
- Investeringsresultatet var på 294 MSEK for tredje kvartal (542).
Det danske resultat
På grund af en positiv engangseffekt fra en større projektforsikring i Danmark sidste år, var væksten ekstraordinær høj i 2020. Justeret for dette forhold betegner If væksten i Danmark og det danske resultat i tredje kvartal 2021, som godt.
- Præmieindtægter i tredje kvartal var 748 MDKK (752 MDKK i tredje kvartal 2020).
- Forsikringsteknisk resultat endte på 155 MDKK (107 DKK i tredje kvartal 2020).
- Combined ratio for tredje kvartal er 81,7 (87,0 %). For årets første ni måneder er combined ratio på 92,7 (90,8 %).
Kontakter
Birgitte RIngbæk, Head of Communication, If Skadeforsikring
birgitte.ringbaek@if.dk - tlf. +45 6120 5009 / +45 3687 4912
Billeder

Links
Information om If Forsikring
If er Nordens største forsikringsselskab, og hver fjerde husstand i Norden er forsikret i If. Mere end 7.000 medarbejdere tager sig af vores 3,8 millioner kunder, der spænder fra privatpersoner til globale virksomheder. Vores ambition er at være det mest omsorgsfulde forsikringsselskab. If har været klimaneutral siden 2011 og valgte i 2021 at tilslutte sig organisationen Science Based Targets (SBTi). Vi vil være i front, når det gælder om at opfylde ambitiøse klimamål på vegne af os selv og vores kunder. Vi er et full-service forsikringsselskab med en stærk og omsorgsfuld medarbejderkultur og høj kundetilfredshed. If er ejet af den nordiske forsikringskoncern Sampo.
Følg pressemeddelelser fra If Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra If Forsikring
Danskere stresser i stilhed: Husker dårligere og sover ringere15.5.2025 13:09:15 CEST | Pressemeddelelse
Selvom Danmark er det land i Norden, hvor færrest oplever hyppig stress, viser en ny, omfattende rapport fra Nordens største forsikringsselskab, If, at mange danskere lever med skjulte symptomer på mental belastning.
Syv ud af ti danskere oplever negativ stress – disse aldersgrupper stikker ud6.5.2025 06:35:00 CEST | Pressemeddelelse
En stor del af danskerne døjer med negativ stress. Det viser en ny, nordisk helbredsrapport, som Verian har foretaget for If, Nordens største forsikringsselskab.
Virksomheder udpeger cyberangreb som største trussel – men halvdelen har ikke styrket sikkerheden30.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens danske virksomheder ser cyberangreb som den største trussel, har overraskende mange ikke styrket IT-sikkerheden.
If oplever boom i udvidet vanddækning8.4.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Frygt for oversvømmelser: Forsikringsselskabet If har oplevet en stigning på 60 procent blandt kunder, der over de senere år har tilkøbt dækning af udvidet vandskade. De stigende antal hændelser med omfattende vandskader efter ekstrem nedbør har gjort klimaforandringerne mere konkrete for boligejerne.
Hul i beredskabet: Danskerne frygter for boliger og infrastruktur18.3.2025 14:31:29 CET | Pressemeddelelse
Halvdelen af danskerne har lav eller ingen tillid til, at myndighederne kan beskytte boliger og infrastruktur ved alvorlige vejrhændelser. Trods en aftale på over 600 millioner mener beredskabsekspert, at der er brug for over en milliard for at kunne følge med klimaforandringerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum