Erann DD lægger ansigt og musik til ny datomærkningskampagne fra Too Good To Go

“Hvem bestemmer egentlig, at storhedstiden er forbi. At noget er så godt som glemt. Det gør du!”
I en ny kampagne fra madspildsaktøren Too Good To Go toner en gammel kending frem på skærmen med et vigtigt budskab: At noget er ‘bedst før’ en bestemt dato, betyder ikke nødvendigvis, at det skal kasseres. Tværtimod kan det ofte holde sig længe efter. Og måske bliver det ligefrem bedre med tiden. Som visse øl. Og visse musikere.
Nogen vil måske mene, at Erann DD havde sin storhedstid i starten af 00’erne, hvor han stod bag kæmpehits som ‘Still believing’ og ‘I Wanna Wake Up With You”. Men Erann-æraen er langt fra forbi.
Derfor har Too Good To Go vurderet, at han er det perfekte match til kampagnen, der bakker op om virksomhedens mest omfattende datomærkningsinitiativ til dato.
Se, duft, smag!
53% af de europæiske forbrugere kender ikke forskellen på datomærkningerne ‘bedst før’ og ‘sidste anvendelsesdato’.
Derfor har Too Good To Go udviklet et mærkat, der skal guide forbrugerne til at se, dufte og smage på varer mærket ‘bedst før’, inden de smider dem ud. ‘Bedst før’ er nemlig kun en vejledende dato, mens ‘sidste anvendelsesdato’ indikerer, at man kan blive syg af at indtage varen, hvis datoen er overskredet.
Mærkatet bliver en integreret del af emballagen på en række kendte brands i både ind- og udland, oginitiativet bliver fulgt op af kampagner i 10 europæiske lande. Og i Danmark har Erann DD altså fået til opgave at servere kampagnes pointe på en letfordøjelig måde.
“Erann er for os at se den helt rigtige formidler af det budskab, vi gerne vil ud med. At man skal bruge sine sanser, inden man automat-kasserer. Vi har i den forbindelse draget parallel til musikbranchen, hvor holdbarheden så at sige ofte er kort. Og her er Erann det perfekte eksempel på, at det ikke behøver at være sådan. Han gør det jo stadig fantastisk, og hans stemme bliver bedre og bedre,” fortæller landechef for Too Good To Go, Heidi Boye.
Erann DD lægger både ansigt og lydspor til kampagnen i form af en musikvideo med en sang, der måske handler om kærlighed, måske om madspild. Én ting er sikker: Der er Erann-vibe fra første anslag.
Om sin baggrund for at medvirke i kampagnen siger Erann DD:
“Jeg går generelt meget op i madspild, så det krævede ikke mange minutters betænkningstid, da Too Good To Go hev fat i mig. Især fordi, kampagnens budskab jo ikke kun er isoleret til mad. Vi skal generelt blive bedre til at bruge vores sanser og udfordre uberettigede udløbsdatoer. Jeg har både æg og juice i køleskabet, som er gået på dato, men som smager helt, som det skal. Giv det en chance!” siger Erann DD.
For yderligere information
Se kampagnevideo med Erann DD her
Mediekit med yderligere info om initiativet, fakta om madspild, data fra relevante undersøgelser, oversigt over medvirkende producenter, info om kampagnen med Erann DD og flere billeder er vedhæftet.
Pressemeddelelse om det nye mærkat er også vedhæftet.
Nøgleord
Kontakter
Tanja Møller AndersenPressechef | PR Manager
Tlf:81773718presse@toogoodtogo.dkBilleder
Vedhæftede filer
Links
Information om Too Good To Go ApS
Madspildsappen Too Good To Go blev lanceret i Danmark i 2016, og de nu over 46 mio. brugere har siden da reddet mere end 98 millioner lykkeposer med overskudsvarer, hvilket svarer til over 245.000 tons sparet CO2e. Too Good To Go har dermed gjort en væsentlig forskel i kampen mod madspild i de 17 lande, hvor appen er aktiv.
I appen kan man redde lykkeposer/bokse med overskudsmad fra bl.a. bagerier, supermarkeder, restauranter, kantiner og producenter.
Too Good To Go har sideløbende iværksat en lang række oplysnings- og uddannelsestiltag for at fremme viden om madspild.
Følg pressemeddelelser fra Too Good To Go ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Too Good To Go ApS
Too Good To Go opfordrer til højere ambitioner i EU's nye madspildsmål24.2.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
I onsdags vedtog EU for første gang juridisk bindende mål for nedbringelse af madspild som en del af affaldsrammedirektivet. Det er et vigtigt skridt, men ambitionerne skal være højere, ifølge Too Good To Go.
Ny juletradition skal mindske madspild: Too Good To Go lancerer ‘Spis Op Dag’ den 27. december19.12.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 27. december introducerer Too Good To Go initiativet ‘Spis Op Dag’ – en dag dedikeret til at mindske madspild og opfordre danskerne til at genbruge resterne fra julens store måltider.
10.345 skoleelever deltog sidste år: 'Smag på Overskuddet' skal uddanne flere børn i madspild i 202422.10.2024 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Smag på Overskuddet, et undervisningsinitiativ udviklet af Madkulturen, Too Good To og Lidl, vender tilbage i 2024 med ambitionen om at nå endnu flere børn og skoler. Initiativet, der debuterede i 2023, med en flot tilslutning på 16% af de danske folkeskoler, har til formål at bekæmpe madspild ved at engagere skoleelever i kreativ og madspildsreducerende madlavning.
Kan man klare en uge uden at smide mad ud? Too Good To Go dedikerer en hel uge til at ændre danskernes madspildsvaner20.9.2024 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Too Good To Go inviterer danskerne til at deltage i Uge Uden Madspild, der lanceres den 23. september. Initiativet, som rulles ud i ni lande, har til formål at skabe konkrete forandringer i vores daglige vaner og give deltagerne de nødvendige redskaber til at reducere madspild.
Madspildsskolen vender tilbage for femte år i træk: Børnefamilier kan lære af tidligere generationers forhold til madspild18.9.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det vellykkede initiativ, Madspildsskolen, der er skabt i samarbejde mellem Too Good To Go, Arla, Arla Fonden og føtex, sætter i efterårsferien i år fokus på at bruge tidligere generationers viden og madkultur i nutidens køkkener.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum