Nordjylland mister borgere og arbejdskraft
29.10.2021 07:00:00 CEST | DI Aalborg | Pressemeddelelse
I de seneste mange år er der blevet flere danskere, men desværre gælder det ikke for landområderne. Og den dårlige nyhed for Nordjylland er, at det kommer til at fortsætte. Fra 2020 til 2045 vil antallet af personer i den arbejdsdygtige alder fra 20-64 år falde med 7,3 procent viser den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik. Værst ser det ud i landkommunerne – kun i Rebild og Aalborg kommuner vil den nordjyske befolkning stige.
- Det er en af Nordjyllands største og vigtigste opgaver at få vendt den her udvikling. Vi skal være attraktive for kommende, nye borgere, men endnu vigtigere skal vi have fokus på vores unge. Regionens fremtid afhænger af, at de unge har lyst til at blive boende. Eller ligeså vigtigt, at de har lyst til at komme hjem igen, når de har været afsted for at begynde uddannelse og karriere. Derfor skal vi både give dem gode lokale muligheder og gode minder, siger Peter Rindebæk, formand for DI Aalborg.
Udviklingen ser især kritisk ud for otte ud af 11 nordjyske kommuner, som i perioden falder med over 14 procent i antallet af borgere mellem 20 og 64 år. Det gælder Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Thisted og Vesthimmerlands kommuner. I landkommunerne vil tre ud af ti personer være mindst 65 år i 2045. Nordjylland får altså nogle af de hårdest ramte kommuner i landet.
- Udviklingen er alarmerende i flere af de nordjyske kommuner, som virkelig har hånden på kogepladen. Det samme har virksomhederne, og derfor skal løsningerne findes i fællesskab. Et eksempel er ungestrategien i Hjørring Kommune, som bygger på et forpligtende samarbejde mellem kommunen og mere end 100 lokale virksomheder. Den type samarbejde kan vise sig at være en vigtig nøgle, siger Peter Rindebæk.
Eneste kommuner i Nordjylland, som kan forvente en positiv befolkningsudvikling, er Aalborg og Rebild kommuner.
Inden for hver enkelt kommune vil borgerne samle sig om det lokale kraftcenter, den største by. Kraftigst i byer på mellem 20.000 til 50.000 indbyggere. Der sker en såkaldt urbanisering på lokalt niveau, altså vi klumper os sammen i byer rundt om i landet. Der er allerede nu en positiv udvikling i de store provinsbyer – og ifølge DI fortsætter den.
- Hovedbyerne i Nordjylland vokser heldigvis. Der kommer især mange nye til Aalborg. Men det er også nødvendigt, hvis vi vil fortsætte den positive udvikling heroppe, og hvis vi vil forfølge vores drøm og potentiale inden for det grønne område. Jeg ser det faktisk lidt som en game changer, at vi får håndteret den her udfordring, og at vi gør det sammen, siger Peter Rindebæk.
På landsplan sker den største befolkningstilvækst til de store byer som København, Aalborg og Aarhus. Væksten i København og Frederiksberg kommer dog ikke længere fra tilflytning fra de andre kommuner – den kommer udelukkende fra mange fødsler, indvandring og stigende levealder. I Aarhus og Aalborg var der indtil 2020 stadig nettotilflytning.
Udvikling i antallet af personer i alderen 20-64 år
Udvikling i 20-64 årige fra 2020 til 2045
|
Område |
Antal, 1.000 personer |
Udvikling i pct. |
|
Nordjylland |
-24,4 |
-7,3 |
|
Brønderslev |
-1,2 |
-6,3 |
|
Frederikshavn |
-6,3 |
-19,8 |
|
Hjørring |
-6,5 |
-18,7 |
|
Jammerbugt |
-2,9 |
-14,3 |
|
Læsø |
-0,2 |
-25,1 |
|
Mariagerfjord |
-3,4 |
-14,8 |
|
Morsø |
-2,0 |
-18,9 |
|
Rebild |
1,2 |
7,1 |
|
Thisted |
-3,8 |
-16,3 |
|
Vesthimmerlands |
-3,3 |
-16,8 |
|
Aalborg |
4,2 |
3,2 |
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fra formand for DI Aalborg Peter Rindebæk via DI’s pressekoordinator Lars Bøgeskov på 2236 3138
Information om DI Aalborg
For yderligere information om DI Aalborg:
Chefkonsulent Henrik Marcher Larsen
Mail: heml@di.dk
Tlf. 3377 3962
Mobil: 4015 8858
Sekretær Susanne Graversen
Mail: sug@di.dk
Tlf.: 3377 3372
Følg pressemeddelelser fra DI Aalborg
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Aalborg
Erhvervslivet samler kræfterne i nyt DI Nordjylland4.3.2026 12:43:27 CET | Pressemeddelelse
Nordjylland får ny stor erhvervsorganisation - DI Aalborg og DI Vendsyssel lægges sammen. De nordjyske virksomheder får nu en stærk og samlet organisation, der sikrer en tydelig erhvervspolitisk stemme i hele Nordjylland.
Analyse: Så meget bidrager nordjyske virksomheder til samfundet13.11.2025 09:09:30 CET | Pressemeddelelse
I alle nordjyske kommuner ligger virksomhedernes samfundsbidrag under landsgennemsnittet, men hvor er samfundsbidraget mindst og størst? Find din kommune på listen.
DI slår alarm: Nordjyske folkeskoleelevers faglighed er i frit fald5.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med faldende ungdomsårgange og faldende karaktergennemsnit i folkeskolen står Nordjylland over for en alvorlig udfordring. DI lancerer nu et kommunalt ungeudspil, der skal hjælpe kommunalpolitikerne med at investere mere i de unge og få dem godt ind på arbejdsmarkedet.
DI's valgbus kører 30 kandidater på virksomhedsbesøg i Aalborg24.10.2025 14:22:11 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industris to valgbusser kører i 10 dage rundt i 37 kommuner i Danmark. Allerede første dag mandag kører valgbussen med cirka 30 byrådskandidater i Aalborg Kommune, hvor de besøger og debatterer på en stor lokal byggeplads.
Virksomheder efterlyser bedre dialog med Aalborg Kommune4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunen havner på en plads som nummer 62 i Dansk Industris årlige måling af Lokal Erhvervsvenlighed
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
