Mange ejerledere kommer stærkt igennem COVID-19-pandemien

Ejerlederanalysen 2021 fra PwC viser, at et stigende antal ejerledere har opnået en høj samlet vækst i løbet af de seneste tre år. Hele 38 % kan således berette om en samlet vækst over 50 % for den treårige periode. Til sammenligning svarede 25 % det samme i 2020. Desuden tror hele 69 % af ejerlederne på en øget vækst på mere end 25 % over de næste tre år. Det tal var 43 % sidste år.
“Analysen bekræfter, at mange ejerledere generelt har klaret sig godt under COVID-19-pandemien, og en høj andel ser lyst på vækstmulighederne i de kommende år. Pandemien har naturligvis ramt nogle brancher hårdere end andre, men ifølge analysen er hver anden ejerleders vækstforventninger helt upåvirket af pandemien,” fortæller Ulrik Ræbild, partner i PwC, der glæder sig over, at hele ni ud ud af ti af ejerledere er tilbage på sporet fra før pandemien.
PwC’s ejerlederanalyse viser desuden, at færre ejerledere er blevet kontaktet vedrørende muligheden for salg (62 % i 2021 mod 73 % i 2020), ligesom ejerlederne ønsker at holde fast i deres virksomhed i længere tid før en eventuel overdragelse. Således svarer 37 %, at der vil gå mindst 10 år før et evt. salg mod 27 % i 2020.
“Efter et rekordår i 2020 med stor efterspørgsel fra køber, er interessen for ejerskifte på den korte bane dæmpet en smule. Det sidste års afsluttede og igangværende virksomhedshandler har da også været massiv, men der er ingen tvivl om, at investorerne fortsat er meget interesseret i de danske ejerledede virksomheder. Vores analyse viser også, at flere ejerledere generelt er åbne for et salg på længere sigt,” siger Ulrik Ræbild, der hæfter sig ved, at kun hver fjerde ejerleder nu afviser et fremtidigt salg, hvor det i 2020 var hver tredje.
Ejerlederne har stort fokus på bæredygtighed
Hele 9 ud af 10 ejerledere arbejder med bæredygtighed ifølge ejerlederanalysen, og heraf arbejder hver tredje med alle dele af ESG (miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold). Det er især miljø og klima - E’et i ESG - der har høj prioritet. Når ejerlederne svarer på, hvordan de arbejder med bæredygtighed, peger 86 % således på miljømæssige forhold. 65 % nævner, at de arbejder med sociale forhold (S i ESG), mens 38 % arbejder med ledelsesmæssige forhold (G i ESG).
“Det er meget positivt, at så mange ejerledere arbejder med bæredygtighed. Det viser, at det i høj grad er en del af ejerlederens DNA at engagere sig i det samfund, de er en del af, og særligt i miljømæssige og sociale forhold, ligesom de anser det som vigtigt for deres konkurrenceevne,” udtaler Ulrik Ræbild.
Flere kan med fordel rapportere på de ikke-finansielle data
Analysen viser desuden, at de ejerledere, der arbejder med bæredygtighed, har arbejdet målrettet hermed i flere år. Således har 80 % arbejdet struktureret med bæredygtighed i mere end 3 år. Over halvdelen af disse ejerledere rapporterer dog ikke på miljømæssig bæredygtighed, ligesom 45 % ikke arbejder ud fra en fastlagt målsætning om reduktion af klimamæssige påvirkninger.
“Det bliver stadigt vigtigere at kunne rapportere om det ansvar, man tager som virksomhed. Miljø og klima, sociale forhold og rettigheder samt god selskabsledelse er blevet nøgleord og forhold, som er nødvendige for virksomheder at tage stilling til. Der er forventninger fra investorer, medarbejdere, kunder, og samfundet generelt om, at virksomhederne agerer ansvarligt og bidrager til samfundet,” fortæller Ulrik Ræbild, der finder det positivt, at 39 % af ejerlederne måler på diversitet, da det er med til at fremme ligestilling:
“Ejerlederne kan dog ligeså vel som mange andre virksomheder blive bedre til at rapportere på alle de gode ESG-initiativer, som de igangsætter,” slutter Ulrik Ræbild.
Om analysen
Analysen af de dygtigste ejerledere i Danmark er afsæt for konkurrencen om at blive Årets Ejerleder 2021. PwC analyserer mere end 10.000 ejerledede virksomheder ud fra offentlige regnskabstal. Af disse er 150 ejerledere udvalgt som nominerede, som PwC’s og Nykredits eksperter interviewer personligt, hvorefter der udarbejdes en kvalitativ analyse. Derefter står juryen klar til at mødes og udvælge vinderne i hver region og en vinder på landsplan. De skal overholde følgende krav:
- A/S – ApS – P/S
- Minimum 10 ansatte
- Eksisteret i minimum 5 år
- Positiv egenkapital i seneste regnskab
- Positivt resultat i seneste regnskab
- Vækst i dækningsbidrag set over en 3-årig periode eller en vækst i dækningsbidrag på min. 15 % i seneste regnskabsperiode
- Excl. børsnoterede selskaber og deres datterselskaber
- Excl. datterselskaber af udenlandske virksomheder
- Excl. selskaber på Børsens Top 100 eller deres datterselskaber
- Ejerlederen skal have central indflydelse på den daglige drift
- Ejerlederen skal have en betydende ejerandel (>20 %)
Fakta om Årets Ejerleder 2021
Det er PwC, Nykredit, Dansk Erhverv og Finans, der står bag Årets Ejerleder, som afholdes for 18. gang. Årets tema er bæredygtighed.
De syv regionale vindere går videre til landskåringen, som finder sted den 18. november 2021 hos PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup.
Juryen består af repræsentanter fra Dansk Erhverv, Nykredit, PwC og en erhvervsprofil.
Nøgleord
Billeder

Vedhæftede filer
Information om PwC
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Unge i Esbjerg kommune får privatøkonomi på skoleskemaet7.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I april vender PwC og Skoleglæde.nu tilbage til Esbjergs skoler med projektet ‘Ung privatøkonomi’, der giver eleverne praktiske værktøjer til ansvarlig økonomi og personlig lederskab, med fokus på virkelighedsnære opgaver og færdigheder til at undgå fremtidige økonomiske problemer. Denne gang er det 8. klasserne på skoler i Hjerting, Bryndum og Esbjerg, der får privatøkonomi på skoleskemaet.
Konfirmation: Kender du skattereglerne for pengegaver?29.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I denne tid bliver mange unge mennesker konfirmeret. En betydningsfuld dag, som ofte markeres med ekstra store gaver og pengebeløb. Det er vigtigt at kende reglerne for at undgå at blive beskattet, påpeger PwC.
Fristen nærmer sig: Har du husket alle fradrag i årsopgørelsen?25.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ved at være sidste udkald for de fleste til at rette årsopgørelsen for 2024. Få skatteekspertens bud på, hvilke fradrag og skatteforhold du skal være opmærksom på og huske at få med.
Whistleblower-indberetninger i C25-virksomheder: En fortsat stigning og øget åbenhed24.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af whistleblower-indberetninger blandt C25-virksomheder er steget med 18 % fra 2023 til 2024 og med 80 % over en fire-årig periode fra 2021 til 2024. Det viser en ny opgørelse fra PwC.
Kørselsfradrag for studerende er på trapperne15.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Studerende i yderkommuner og på øerne kan se frem til et nyt kørselsfradrag med samme kilometersats og grundlag som ved et lønnet arbejde. Det fremgår af et nyt lovforslag i Folketinget, der forventes at træde i starten af 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum