Fleksible arbejdsforhold fastholder kræftramte i job

Det kan være svært at passe et job, samtidig med at man kæmper med både de fysiske og psykiske konsekvenser af en kræftdiagnose. Sandsynligheden for, at kræftramte er i job 3 år efter, at diagnosen er blevet stillet, er dog betydeligt højere, hvis den kræftramte har haft mulighed for mere fleksibilitet i sin arbejdsdag. Det viser en ny undersøgelse, som VIVE har udarbejdet i samarbejde med forskere fra ROCKWOOL Fonden og DTU.

”Der er meget at hente for både arbejdsgiver og arbejdstager, hvis man kan blive enige om nogle fleksible og individuelt tilpassede rammer for arbejdet under og efter et sygdomsforløb. Set i et større perspektiv vil det også komme samfundet til gode – ikke mindst i disse tider, hvor der er høj efterspørgsel på arbejdskraft inden for flere brancher,” siger Anna Kollerup Iversen, ph.d.-studerende i VIVE.

Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer og registerdata blandt 3.285 personer mellem 30 og 60 år, der blev diagnosticeret med bryst-, kolon- eller modermærkekræft fra 2006 til 2008. Personernes tilknytning til arbejdsmarkedet er fulgt 3 år efter deres kræftdiagnose, og konklusionerne fra studiet ligger klar nu.

Lavt uddannede høster flest gevinster ved fleksibilitet
Alle har dog ikke lige stor gavn af øget fleksibilitet i deres job. Undersøgelsen viser, at det især er personer med nedsat arbejdsevne efter sygdomsforløbet eller lavt uddannelsesniveau, der har glæde af mere fleksible arbejdsforhold.

”Det kan et langt stykke hen ad vejen forklares med, at de job, som de lavt uddannede varetager, ofte er langt mere ufleksible og indeholder mere fysisk krævende arbejdsopgaver, mens højtuddannede i forvejen har gode muligheder for selv at tilrettelægge deres arbejdstider,” vurderer Anna Kollerup Iversen.

Hun konkluderer i et andet af sine studier, at kvinder med brystkræft desuden er villige til at gå midlertidigt ned i løn for at kunne arbejde færre timer og modtage psykologhjælp.