Gode råd på EU-dag: Sådan bliver grønne iværksættere til gode forretninger

Grønne iværksættere og bæredygtige startups har gode betingelser for at vækste. Men hvad skal der til for at få succes? Og hvor går man hen for at få hjælp til at vokse?
Det er gode spørgsmål, som der kommer svar på onsdag den 29. september, når Green Tech Center i Vejle åbner dørene som led i den fælleseuropæiske kampagne Europe in my region.
Green Tech Center har stor erfaring i at arbejde med green tech-virksomheder, blandt andet gennem EU-projektet Specialiseret Erhvervsservice for Green Tech-virksomheder og Smart Energy 2 Market. EU-projektet hjælper blandt andet iværksættere med rådgivningsforløb i forretnings- og produktudvikling, skalering eller internationalisering.
"Vi oplever en meget stor interesse blandt grønne iværksættere og bæredygtige startups for at komme videre med deres forretning. Vi får mange henvendelser, og vores EU-iværksætterprojekt for green tech-virksomheder har med 29 virksomheder ombord allerede overgået målet i projektet, som først slutter om halvandet år,” siger Dorthe Bramsen Clausen, daglig leder af Green Tech Center.
Ved Europe in my region-arrangementet i Vejle fortæller nogle af de grønne virksomheder fra EU-projektet, hvordan de har taget springet fra opstartsfasen til nu at være aktive spillere inden for deres felt. Det gælder blandt andet Green Energy Scandinavia, der er gået fra opstartsvirksomhed til at være aktiv og dominerende i transportbranchen.
For to år siden gennemgik virksomheden et forløb i regionalfondsprojektet Smart Energy 2 Market, som også drives af Green Tech Center. Målet var at modne virksomhedens fleksible solcelleløsninger til køretøjer til eksport, og det er lykkedes med hjælp fra et team af konsulenter fra EU-projektet, fortæller Jens Ottosen, CTO i Green Energy Scandinavia, som stadig arbejder sammen med nogle af konsulenterne fra EU-projektet:
"Vi er i dag på markedet i 34 lande via et samarbejde med en stor samarbejdspartner, vi har netop ansat medarbejder nummer ni, og vi har etableret datterselskaber i USA og Tyskland. Der kører busser og varevogne med vores solceller i en række lande, og selv under COVID-19 kunne vi blive ved med at ansætte.”
På Europe in my region-arrangementet kan man desuden møde eksperter fra den finansielle sektor, der fortæller, hvordan grønne iværksættere og startups kan få succes, og også Steffen Korsgaard fra Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse (SDU) bidrager med ny viden om vækst og iværksætteri.
Her kan du møde de sydjyske EU-projekter
- 29. sept. kl. 13.30-17.00: Arrangement om bæredygtighed i iværksætteri, Green Tech House, Lysholt Allé 6, Vejle (tilmelding her)
- 24. nov.: Industriel Elektronik innovation, SDU, Sønderborg
Læs om alle de danske Europe in my region-arrangementer
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Bramsen Clausen, daglig leder, Green Tech Center, Vejle, +45 23 32 55 49,
dbc@greentechcenter.dk
Billeder


Information om Erhvervsstyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsstyrelsen
Nye investeringer i pyrolyseprojekter skal udvikle og skalere nye grønne produkter og løsninger3.4.2025 09:23:08 CEST | Pressemeddelelse
Investeringer i grøn teknologi kan føre til innovation og vækst, skabe nye jobmuligheder, og reducere afhængigheden af importerede fossile brændstoffer. Men der er også betydelige omkostninger forbundet med at skifte fra fossile brændstoffer til vedvarende energikilder, modernisere infrastruktur og implementere nye teknologier, og flere grønne teknologier er fortsat på et stadie, hvor der er teknologisk usikkerhed. Nye pyrolyseprojekter understøtter derfor teknologiudvikling, modning, test og demonstration samt opskalering igennem hele værdikæden.
Øgede investeringer i udvikling, test og forskning skal styrke virksomhedernes konkurrenceevne på CCUS-området3.4.2025 09:21:37 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheder har gode muligheder for at indtage en styrkeposition i et voksende marked for CCUS-teknologier ved at udvikle og levere økonomisk bæredygtige og skalerbare CCUS-løsninger. Investeringer i grøn teknologi og kompetenceudvikling hos fire ambitiøse CCUS-projekter skal bidrage til både kommerciel og bæredygtig vækst.
Ny indsats skal få flere SMV’er ind i grønne leverandørkæder31.1.2025 12:36:18 CET | Pressemeddelelse
Nu får små og mellemstore virksomheder i Syd- og Nordjylland mulighed for at styrke deres forudsætninger for at levere til store virksomheder, der arbejder med teknologier som CO2-fangst, -lagring og -anvendelse, power-to-X, pyrolyse og cirkulær økonomi. Virksomhederne kan få støtte på mellem en og fem mio. kr. til blandt andet investeringer, køb af rådgivning og indsigt i nye markeder, som kan styrke deres position i værdikæden.
100 mio. kr. til udvikling af Power-to-X i Syd- og Nordjylland9.12.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Indstillingsudvalget for Fonden for Retfærdig Omstilling har bevilget 100 mio. kr. til fire projekter i Syd- og Nordjylland. Gennem teknologisk udvikling, investeringer og kompetenceudvikling skal projekterne styrke værdikæderne og øge konkurrencedygtigheden på Power-to-X-området.
”Kunderne og jeg er drevet af en fælles passion for godt håndværk”16.10.2024 08:57:12 CEST | Pressemeddelelse
Perioden, hvor det meste af verden lå underdrejet af Coronapandemien, har fået skyld for meget. For Jennie Dai gav den tilhørende nedlukning imidlertid mulighed for at stoppe op og tage arbejdslivet op til revision. Skulle hun fortsætte karrieren som jurist i et af landets største pengeinstitutter, eller skulle hun måske prøve noget helt andet?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum