Veteranernes dag i Lolland Kommune

I år er det 7. gang, at Lolland Kommune og de lollandske soldaterforeninger markerer den nationale flagdag for veteraner og udsendte.
”Når vi 5. september hylder vores veteraner og udsendte, er det først og fremmest for at vise dem respekt og anerkendelse for deres kæmpe indsats rundt om i verdens konfliktområder. Samtidig giver dagen os alle anledning til at reflektere over, hvor taknemmelige vi bør være over, at der findes mennesker, som er villige til at kæmpe for en bedre verden på trods af de personlige omkostninger og risici, der følger med,” siger borgmester Holger Schou Rasmussen og fortsætter:
”At kampen langt fra er nem, og at vi aldrig kan tage noget for givet, ser vi tydeligt med den frygtelige situation i Afghanistan lige nu. På flagdagen vil jeg derfor sende mine tanker og en tak til alle dem, der igennem tiden har sat så meget på spil for at gøre en forskel både i Afghanistan og andre steder i verden. Jeg håber, at mange vil gøre det samme og møde op for at give vores veteraner og deres pårørende en mindeværdig dag. Tak til de lollandske soldaterforeninger for deres medvirken til at gøre arrangementet muligt.”
Alle er velkomne ved højtideligheden foran veteranstenen i Nakskov 5. september. Her vil borgmester Holger Schou Rasmussen og veteran Jacob Panton-Kristiansen holde taler, og der vil være fællessange og kransenedlæggelse. Som noget nyt i år vil den efterfølgende andagt med pastor emeritus Bent Christensen foregå udendørs ved Amfiteatret i Nakskov. Kirkesanger Svend-Erik Lohse vil synge for, og elever fra Lolland Musikskole spiller.
Program for den nationale flagdag i Lolland Kommune
10.30-10.59: Veteraner med ledsagere ankommer til Veteranstenen, og Sakskøbing Tamburkorps underholder.
10.45-10.59: Fanekommando fra Gåsetorvet til Veteranstenen.
11.00-11.30: Højtidelighed ved Veteranstenen i Jernbaneanlægget.
- Velkomst ved oberstløjtnant, adm. dir. Jørn Arne Nielsen
- Tale ved borgmester Holger Schou Rasmussen
- Tale ved veteran Jacob Panton-Kristiansen
- Kransenedlæggelse.
11.30-12.00: Fanekommando og Veteraner marcherer til Amfiteatret ved NUC via Elvej og Blegen.
12.00-12.25: Udendørs andagt ved Amfiteatret v. pastor emeritus Bent Christensen.
Svend-Erik Lohse synger for, og elever fra Lolland Musikskole står for den musikalske ledsagelse.
12.45-14.00: Lukket reception for veteraner og deres ledsagere i kantinen på Nakskov Uddannelsescenter. Veteranerne har fået en særlig invitation.
Programmet kan også ses på www.lolland.dk/nationalflagdag
Om Flagdagen for Danmarks udsendte
Formålet med Flagdagen for Danmarks udsendte 5. september er at hædre de personer, der er - eller har været - udsendt på en mission af Danmark som led i Danmarks aktive internationale engagement på baggrund af en beslutning truffet af regeringen eller Folketinget. Flagdagen blev første gang afholdt i 2009 i København. Siden da har Flagdagen bredt sig til flere kommuner i landet. Lolland Kommune deltog første gang i markeringen af flagdagen i 2015.
Nøgleord
Kontakter
Holger Schou RasmussenBorgmester
Tlf:23 24 91 80Jørn Arne NielsenOberstløjtnant, adm. direktør
Tlf:42 54 65 60Billeder

Information om Lolland Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Lolland Kommune styrker indsatsen for børn og unge i begyndende mistrivsel10.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt tilbud skal gøre det let og enkelt at få den nødvendige hjælp – før problemerne vokser sig større.
Ny undersøgelse viser stor tilfredshed med hjemmehjælpen i Lolland Kommune5.9.2025 16:11:42 CEST | Pressemeddelelse
Ældreministeriets brugertilfredshedsundersøgelse blandt landets modtagere af hjemmehjælp viser, at borgerne i Lolland Kommune overordnet set er godt tilfredse med den hjælp, de får. Kommunen ligger over landsgennemsnittet, og i spørgsmålene om oplevelsen af tryghed, værdighed og kontinuitet i hjælpen, klarer Lolland Kommune sig særligt godt.
Erhvervsvenlighed på Lolland: Det går den rigtige vej4.9.2025 17:10:45 CEST | Pressemeddelelse
Bedre samarbejde med virksomhederne, international rekruttering og fremgang på byggesagsbehandlingstid og digital erhvervsservice. Ny DI-måling viser positive tendenser i den lokale erhvervsvenlighed på Lolland.
Nye priser på færgetransport til Askø, Fejø og Femø3.9.2025 15:07:07 CEST | Pressemeddelelse
Samme pris til alle tre øer, en mere enkel struktur og bevarelse af øbo-bilkortet som måneds- og årskort. Det er essensen i en ny prismodel for Lolland Færgefart, der ventes at træde i kraft i det nye år.
Tomme bilsæder kan nu blive en del af den kollektive transport1.9.2025 09:37:05 CEST | Pressemeddelelse
Nu får borgere i Lolland Kommune en ny, fordelagtig mulighed for at dele køreturen. Lolland Kommune har indgået et samarbejde med samkørselstjenesten nabogo, som gør det muligt at udnytte de tomme sæder i biler, der allerede kører på vejene. Som passager kan du køre med til en lavere pris, fordi kommunen giver tilskud til turen, og dermed bliver samkørsel et attraktivt supplement til den kollektive transport for både pendlere, unge under uddannelse og andre med behov for transport.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum