Tid til en ny og grøn pædagogik
Den nye FN klimarapport er dyster læsning, men den peger også på, at der endnu er håb for kloden, hvis vi vel at mærke handler prompte og i flok. I den proces spiller pædagogik og uddannelse en vigtig rolle. Men der bliver brug for en ny pædagogik, en grøn klimapædagogik, lyder budskabet fra blandt andet lektor på DPU, Aarhus Universitet Jonas Andreasen Lysgaard.
Den nye klimapædagogik skal ifølge ham kunne tre ting: For det første skal den kritisere ikke-bæredygtige praksisser på lokalt, nationalt og globalt niveau, og for det andet skal den give håb og mod!
”Når vi taler om bæredygtighed, kommer det tit til at handle om ting, vi ikke må. Sådan en udelukkende negativ formulering fungerer ikke i pædagogisk sammenhæng. Vi skal hellere se det som en mulighed for at gå kritisk til værks, nytænke og innovere,” siger han.
Endelig skal den nye, grønne pædagogik have et handlingsperspektiv:
”Vi kan ikke sidde på hænderne og formulere os til en vidunderlig fremtid. Vi skal kunne handle på et individuelt og kollektivt niveau. Ansvaret er ikke den enkeltes alene; vi står over for udfordringer, der på mange måder kræver strukturelle og politiske forandringer, men vi må insistere på, at der også kan skabes mening, håb og ikke mindst forandring igennem den enkeltes engagement og handlinger,” siger Jonas Andreasen Lysgaard og konkluderer, at kan man kombinere de tre ting – kritik, håb og handling – i den nye, grønne pædagogik, så vil den stå meget stærkt.
Særligt handlingsperspektivet fremhæves også af Nadia Raphael Rathje, der er ph.d.-studerende på DPU, Aarhus Universitet og forsker i udvikling af bæredygtighedspædagogik og -didaktik i grundskolen. Den handlings- og erfaringsbaserede pædagogik skal fylde mere i undervisningen i skolen, mener hun
”Viden er selvfølgelig nødvendigt. Men det er også hårdt, især for børn og unge, fordi viden fortæller dem, hvor skidt det står til. Derfor er det vigtigt, at de oplever sig selv som nogle, der kan gøre noget ved problemerne,” siger Nadia Raphael Rathje
Dilemmapædagogik
Det kan imidlertid være vanskeligt at handle, hvis man er i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre. Klimaproblemstillinger og bæredygtighedsudfordringer rummer netop mange dilemmaer.
Nadia Raphael Rathje benævner da også den nye pædagogik dilemmapædagogik – dvs. en pædagogik, der kan omsætte følelsen af usikkerhed til håndgribelige dilemmaer, og som kan klæde børn og unge på til at navigere i en verden med nuancer og mange svar – og nogle gange ingen svar.
Når der arbejdes dilemmapædagogisk med eleverne, er det ifølge Nadia Raphael Rathje væsentligt, at eleverne oparbejder kompetencer til at turde stille spørgsmål, undersøge og tænke sig godt om.
”Den grønne pædagogik skal ikke adfærdsmodificere. Den skal forholde sig
dilemmapædagogisk til de udfordringer, vi står over for. Læreren skal gøre børnene trygge ved at tage risici, så de finder modet til at kaste sig ud i såkaldte ’wicked problems’ – dvs. problemstillinger, som ingen lige nu kender omfanget af eller løsningerne på. Eleverne må derfor afprøve hypoteser og komme op på hesten igen, hvis det viser sig at være en forfejlet strategi, de lagde ud med,” forklarer hun.
Grøn dannelse
Nadia Raphael Rathje mener, at vi skal udvide dannelsesbegrebet, så det også rummer den grønne dimension. Hun taler derfor om behovet for grøn dannelse i skolen. Altså en ny form for dannelse, der handler om, at børn og unge skal lære at forstå og forholde sig reflekteret til bæredygtigheds- og klimaudfordringer og deltage i den demokratiske samtale herom. Den grønne dannelse er ikke tilstrækkelig i sig selv, for der skal som sagt også handling til, men den er en grundlæggende forudsætning for, at eleverne føler sig klædt på til at være de innovative og handlingsorienterede mennesker, klimaet har brug for.
”Uddannelse handler om at forberede børn og unge på fremtiden. Det står i folkeskolens formålsparagraf. Klimaudfordringer kommer helt naturligt til at være et af de største problemer, vi må og skal løse. Og derfor ser jeg ganske enkelt grøn dannelse som en videreførelse af den demokratiske dannelse,” lyder det fra Nadia Raphael Rathje.
Jonas Andreasen Lysgaard er enig, men han mener, sagtens vi kan bygge videre på de stærke traditioner, vi allerede har i den danske skole:
”I Danmark ligger der et stort potentiale i at tænke bæredygtig udvikling som noget, der bygger på allerede stærke traditioner for kritisk dannelse, oplysning og fokus på kompetencer,” siger han.
Læs mere om klimapædagogik i DPU’s digitale magasin Asterisk: dpu.au.dk/asterisk
Nøgleord
Kontakter
Jonas Andreasen Lysgaard, Lektor
DPU, Aarhus Universitet
Tlf.: 93508101
Mail: jonas@edu.au.dk
Links
Information om Aarhus Universitet: Arts
DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse er et af de tre institutter ved Faculty of Arts, Aarhus Universitet.
DPU udgør Danmarks største universitetsmiljø for grundforskning og anvendt forskning inden for pædagogik og uddannelse.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Gymnasieelever lades i stikken med AI1.4.2025 13:18:34 CEST | Pressemeddelelse
Konference på Aarhus Universitet sætter fokus på AI’s potentialer og udfordringer i gymnasieuddannelserne.
Flere tolke til det danske EU-formandskab5.3.2025 13:36:24 CET | Pressemeddelelse
Et nyt hold af konferencetolke fra Aarhus Universitet skal løfte en vigtig opgave, når Danmark senere i år overtager EU-formandskabet.
Fire nye professorer i filosofi på Aarhus Universitet25.2.2025 09:12:49 CET | Pressemeddelelse
Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet har udnævnt fire nye professorer i filosofi. De fire nye professorer, Anke Büter, Guido Kreis, Jens Christian Bjerring, Thomas Schwarz Wenzer , tiltræder 1. marts 2025 og vil hver især bidrage til udviklingen af filosofisk forskning og undervisning.
Fire nye professorer styrker idéhistorisk forskning på Aarhus Universitet19.2.2025 05:56:48 CET | Pressemeddelelse
Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet har udnævnt fire nye professorer i idéhistorie. De fire nye professorer, Anna Katharina Becker, Casper Andersen, Christian O. Christiansen og Louise Fabian, tiltræder 1. marts 2025 og vil hver især bidrage til udviklingen af idéhistorisk forskning og undervisning.
Nyt forskningsprojekt bringer kvantevidenskab og kunstig intelligens ind i demokratiske beslutningsprocesser18.2.2025 12:52:18 CET | Pressemeddelelse
European City Squared-projektet er et Horizon Europe-finansieret initiativ, der kombinerer kvantevidenskab, kunstig intelligens og innovative afstemningsmetoder for at forbedre demokratisk beslutningstagning. Et projekt, som Center for Humanities Computing på Aarhus Universitet koordinerer og bidrager til.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum