Nordisk techfirma gennemfører strategisk vækstopkøb i Danmark
København & Stockholm, den 15. juli, 2021 – I dag offentliggør Scrive, der er Nordens førende aktør inden for digitale underskriftsløsninger til virksomheder, at de har købt danske Esignatur, en id- og e-underskriftsvirksomhed. Med handlen styrker Scrive, der bl.a. har Pleo, Telenor og Porsche som kunder, sin position i Danmark og tilføjer flere end 1.600 danske virksomheder, som Sony Music, Velux, Chr. Hansen, Coloplast og Rambøll til den danske forretning. Ligesom man overtager 10 ansatte i Danmark. Scrives hovedfokus ligger inden for løsninger til auto-, bank-, telekombrancherne, mens Esignatur er stærke inden for revision-, finans-, leasing- og ejendomsbrancherne.
Opkøb betyder flere muligheder for danske virksomheder
Aftalen mellem Scrive og Esignatur faldt endelig på plads d. 14 juli 2021, og er resultatet af en længerevarende dialog mellem de to virksomheder, der startede tilbage i foråret 2021. Synergierne mellem de to IT-virksomheder, og den fælles ambition, om at skabe en Software-as-a-Service (Saas)-virksomhed inden for digitale underskrifter, der kan begå sig internationalt, blev udslagsgivende for at opkøbet blev en realitet.
”Med opkøbet af Esignatur skaber vi en stærk platform for at være Danmarks største aktør inden for digitale underskriftsløsninger til virksomheder. Danmark er et vigtigt marked for os – digitaliseringen er langt fremme og tilliden til e-handel er stor – derfor er købet af Esignatur et vigtigt skridt for os. Vi får nye dygtige kollegaer og får nu endnu flere muligheder for at hjælpe danske virksomheder med at forsimple deres forretningsprocesser via nemme digitale id- og underskriftsløsninger. Vores ambitioner er at blive en af Europas absolut bedste, sikreste og mest innovative id- og digitale underskriftsvirksomheder, og med opkøbet, rykker vi endnu et skridt mod målet,” siger Viktor Wrede, der er administrerende direktør i Scrive.
Dansk teknologi skal bidrage til fortsat vækst
Opkøbet af Esignatur sker som et led i Scrives ambitioner om at være én af verdens førende SaaS-virksomheder inden for digitiale underskriftsløsninger til virksomheder – både i Danmark og i Europa. Det globale marked for digitale underskriftsløsninger (inkl. kontraktlivscyklushåndtering og elektronisk identifikation) vurderes til at have en værdi på over DKK 300 milliarder. I Europa, og i højtdigitaliserede lande som Danmark, er markedet i rivende udvikling. Med opkøbet konsoliderer Scrive sin position på det danske marked, hvor virksomheden efter i dag har flere end 2.000 kunder. Scrive overtager en række unikke produkter udviklet af Esignatur , der kommer til at indgå i Scrives globale værktøjskasse fremadrettet.
Scrive blev grundlagt i Stockholm i 2010 og har i dag flere end 5.000 kunder fordelt over 40+ lande og hjælper virksomheder med at gøre det enkelt at gøre forretning i en digital verden. Scrive tilbyder organisationer en lang række digitale underskrifts- og identifikationsløsninger, der anvendes i alt fra underskriftsrum i netbanker over kontrakter i ejendomshandler til interne underskrifter af dokumenter i virksomheder. Scrive er ligeledes teknologipartner på overgangen fra NemID til MitID i Danmark, hvor alle virksomheder inden 2022 skal kunne tilbyde MitID-adgang i takt med NemID udfases.
Hos Esignatur er man tilfredse med aftalen med Scrive og ser fordele i at blive en del af Nordens førende aktør på området for digitale underskriftsløsninger:
“Vi er meget glade for nu at blive en del af Scrive-organisationen. Hos Scrive er der et utroligt kompetent team, som jeg er overbevist om vil hjælpe os med fortsat at skabe værdi for, og vækste, vores kunder. Scrives vækst hidtil er imponerende og deres langsigtede ekspansionsplaner baner vejen for at blive førende i Europa," siger Aiman Rafii, der er administrerende direktør i Esignatur.
Scrive Danmark udvides
For de danske virksomheder, der i dag anvender Esignatur's underskriftsløsning, så betyder opkøbet ikke noget i hverdagen, hvor man fortsætter på Esignatur-løsninger. Alle danske ansatte i Esignatur overtages af Scrive og rykker i løbet af august ind på Scrives danske kontor i København. Den nuværende administrerende direktør i Esignatur, Aiman Rafii, fortsætter i Scrive-regi.
Ingen af parterne har oplyst detaljer om handlens størrelse.
Besøg Scrive for mere information om virksomheden.
Nøgleord
Kontakter
For mere information kontakt venligst:
Arash Sundin Alidoost, CMO Scrive, tlf. +46 0733377500, m: arash.alidoost@scrive.com
Billeder
Information om Scrive
Om Scrive
Grundlagt i 2010, Scrive er hurtigt blevet den førende digitale underskriftsleverandør i Norden. I dag har Scrive flere end 5.000 kunder i over 40 lande og er anerkendt som en troværdig digitaliseringspartner, der hjælper virksomheder af alle størrelser i alle industrier på deres digitale transistionsrejse.
Om Esignatur
Hos Esignatur tror vi på, at software kan bygges så fleksibelt, at virksomheder i alle størrelser kan være med. Vi optimerer og digitaliserer manuelle processer i mere end 1600+ virksomheder med innovative løsninger og optimeringsfunktioner, der er fleksible og tilpasset specifikke behov. Fælles for vores ydelser er følgende fordele – Kortere sagsbehandlingstid, færre omkostninger, stor sikkerhed og optimeret konverteringsrater.
Følg pressemeddelelser fra Scrive
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Scrive
Det Faglige Hus gør klar til fremtiden med MitID13.12.2021 09:31:42 CET | Pressemeddelelse
Fagforeningen og A-kassen, Det Faglige Hus, investerer i nye digitale løsninger for at være klar til MitID, og sikre nemmere og hurtigere sagsbehandling for sine +175.000 medlemmer. I dag offentliggøres en 3 år lang aftale med e-ID eksperten og MitID broker Scrive.
VW vælger Scrive som partner på ny digitial finansieringsløsning7.12.2021 08:55:03 CET | Pressemeddelelse
Den tyske bilgigant satser på AI, selfies og digitale underskrifter for hurtigere, nemmere og sikrere bilfinanseringer til sine kunder. Nyt pilotprojekt i England med Scrive skal vise fremtidens bilkøb.
Scrive gør det muligt for Samsung at lancere unik abonnementsløsning i Norden1.11.2021 10:18:15 CET | Pressemeddelelse
Samsung offentliggjorde i september, at selskabet bliver det første til at tilbyde nordiske forbrugere muligheden for at tegne abonnement direkte i forbindelse med køb af en mobiltelefon via deres hjemmeside. Samsung samarbejder med seks operatører i Norden, og Scrive, som er markedsleder i Norden inden for e-signaturer, gør det muligt for parterne at tilbyde deres kunder sikker og hurtig digital identifikation og signering og derigennem en bedre købsoplevelse.
Scrive får ny landechef i Danmark og søsætter vækststrategi11.10.2021 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordens største aktør inden for e-signeringsløsninger Scrive, har ansat ny landechef i Danmark, Aiman Rafii. E-signaturvirksomheden vil være størst i Danmark inden for tre år. Scrive har flere end 1.000 danske kunder i dag.