
Den prisvindende festival GrowOP! er her igen med oplevelser for hele familien

Prisvindende operafestival for familier
Den Jyske Opera og Børnekulturhuset byder for tredje gang ind til GrowOP! Festival d. 10. - 14. september i hjertet af Aarhus. Den første GrowOP! Festival modtog P2 Prisen "Årets Nyskabelse", og er sidenhen blevet en tilbagevendende begivenhed, der hvert andet år sætter spot på operaens mange udtryksformer. På festivalen er der fokus på oplevelser, som kan deles af hele familien: Forestillingerne er valgt, så der er noget spændende for alle generationer, i festivalteltet er der fællessang for alle aldre, og i Operatoriet kommer alle sanser i spil, når familien får mulighed for at lege, spille, synge, snakke, male og bygge sammen.
Festivalens vision
På festivalen påvirkes alle sanser, og begrebet opera forstås i dets oprindelige betydning, nemlig "værk". Et værk vi ser, hører, føler og leger med på børnenes præmisser sammen med deres voksne. GrowOP! Festival krydser grænser og skaber et nyt operasprog.
"GrowOP! Festival tilbyder en unik mulighed for, at børn og voksne sammen kan få overraskende, anderledes, klassiske, tværæstetiske, inddragende og ikke mindst nærværende oplevelser med opera og musikdramatik," siger Lene Juul Langballe, udviklingschef hos Den Jyske Opera.
Nyt musikalsk og borgerinddragende værk
I år kan man se frem til at opleve en gratis musikfortælling i Rådhushallen i Aarhus fredag d. 10/9 og lørdag d. 11/9. En tone i livet er et helt nyt værk fra Den Jyske Opera, der er skabt af borgere i alle aldre i samarbejde med professionelle kunstnere, som fortæller en bevægende historie om, hvad dét at synge kan betyde i et liv.
Minder, ord og toner fra borgere i Aarhus, Aalborg og Manchester er samlet af forfatter Cecilie Eken og komponist Søren Møller i det musikalske og borgerinddragende værk om barndom, verden, sorg og om at være sammen. En tone i livet opføres af et stort generationskor, Hjortshøj Pigekor, Den Jyske Operas unge sangere, TalentU, vokalensemblet EVE og musikere fra Aarhus Jazz Orchestra.
Flere gratis oplevelser i hjertet af det kulturelle Aarhus
GrowOP! Festival er placeret tæt på kunstmuseet ARoS, Musikhuset Aarhus og Musikhusparken, hvor festivalpladsen ligger imellem Børnekulturhuset og danseteatret Bora Bora.
Alle forestillingerne Emmas Rejse, I Stilhedens Favn, Historien om V og DIVA kan opleves på festivalpladsen, og Fyrtøjet kan opleves i Musikhuset Aarhus.
FORESTILLING |
PRODUCENT | TYPE | ALDER | PRIS |
En tone i livet | Den Jyske Opera | Musikfortælling | Alle fra 8 år | Gratis |
Emmas Rejse | Kulturcentralen | Workshopforestilling | 5-9 år og deres voksne | 35 kr. |
I Stilhedens Favn | Cantabile 2 | Teater med lydinstallation | Alle fra 7 år | 75 kr. |
Historien om V | Musikteatret SAUM, Den Ny Opera i Esbjerg og ZeBU | Opera | Alle fra 9 år | 75 kr. |
DIVA | Sofie Krog Teater | Dukketeater | 12 år og voksne | 75 kr. |
Fyrtøjet | Mini-Figaros og Den Ny Opera i Esbjerg | Opera | 4-9 år | 150 / 230 kr. |
I Operatoriet kan hele familien sammen undersøge og eksperimentere med alt det, som opera består af: Sang, musik, ord, drama, kostumer, scenografi og lys.
AKTIVITETER |
PRODUCENT |
ALDER | ADGANG |
Sæt lyd på verden og stilheden | GrowOP! | 5-9 år | Gratis |
Musiklegeplads | GrowOP! | Hele familien | Gratis |
Syng et eventyr | GrowOP! | 6-12 år og deres voksne | Gratis |
Operatrolde i skyggeskoven | GrowOP! | 8-12 år i følge med voksne | Gratis |
En sten fra mit hjerte | GrowOP! | Hele familien | Gratis |
Fællessang i festivalteltet | GrowOP! | Hele familien | Gratis |
Se hele festivalprogrammet her.
Skoleforestillinger
Mandag d. 13/9 og tirsdag d. 14/9 kan forestillingerne opleves af skoler fra Aarhus Kommune. Billetter kan bookes gennem ULF i Aarhus senere på året. Spilletidspunkterne kan også læses i programmet her.
Børnekulturhuset som medarrangør af GrowOP!
GrowOP! Festival 2021 er blevet til i et samarbejde mellem Den Jyske Opera og Børnekulturhuset i Aarhus. Børnekulturhuset er et kulturhus for børn og familier og et udviklings- og kompetencecenter for børnekultur, som står i spidsen for nye projekter og indsatser på børnekulturområdet. De udvikler kulturtilbud til daginstitutioner, skoler og familier i samarbejde med byens kulturinstitutioner og kunstnere, og de yder støtte, herunder økonomisk, til kulturprojekter for børn og unge.
Samarbejdspartnere
GrowOP! Festival har tradition for at samarbejde med en lang række partnere. I år samarbejder GrowOP! med følgende partnere: Bora Bora, Musikhuset Aarhus, Søholm Opera, Operaen i Midten, Favrskov Kommune, VisitAarhus og Det Jyske Musikkonservatorium.
GrowOP! er støttet af Aarhus Kommune og Salling Fondene. En tone i livet er støttet af Spar Nord Fonden, Kultursamarbejdet Manchester-Aarhus-Aalborg og Statens Kunstfond, og Musiklegepladsen er støttet af Nordea Fonden.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere oplysninger eller interview kontakt venligst Anne Visby Larsen, mobil 29 80 42 73, mail avl@jyske-opera.dk.
Anne Visby LarsenMarketing- og kommunikationschef
Tlf:2980 4273avl@jyske-opera.dkBilleder






Links
Information om Den Jyske Opera
Den Jyske Opera / Danish National Opera er Danmarks nationale turnerende operakompagni. Vi støttes af Kulturministeriet og Aarhus Kommune, har hjemsted i Aarhus og turnerer rundt i hele Danmark med både traditionel og innovativ opera for alle aldre og for både operaelskere og operajomfruer.
Den Jyske Opera har siden 1947 arbejdet passioneret og professionelt med at skabe og opføre operaforestillinger på højeste internationale niveau.
Den Jyske Opera er Danmarks største turnerende operakompagni og har 60 ansatte fordelt på kunstnerisk personale - herunder et fuldtidsansat kor, administration, teknisk afdeling og skræddersal. På turneerne kommer vi på små og store spillesteder og også på Det Kongelige Teater i København og samarbejder rundt i Danmark med de fem landsdelsorkestre: Aarhus Symfoniorkester, Aalborg Symfoniorkester, Sønderjyllands Symfoniorkester, Odense Symfoniorkester og Copenhagen Phil.
Følg pressemeddelelser fra Den Jyske Opera
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Jyske Opera
Mozart på skemaet for 5. klasser over hele landet14.12.2022 09:48:43 CET | Pressemeddelelse
Skoleelever i hele Danmark mærker for tiden Mozarts Tryllefløjten på egen krop og klasse. Det sker i den landsdækkende workshop En Fortryllende Dag, hvor teaterforeninger, lokale folkeskoler og Den Jyske Opera samarbejder om at åbne døren ind til operaens verden. Projektet er støttet af A.P. Møller Fonden.
Årets største, gratis, klassiske udendørs koncert i Aarhus 11. juni7.6.2022 10:04:02 CEST | Pressemeddelelse
Der sker noget særligt, når opera og klassisk musik flyttes ud af de vante rammer, og nu kan alle opleve det igen. Den Jyske Opera inviterer sammen med Aarhus Symfoniorkester til Opera i Parken under åben himmel i Skanseparken i Aarhus.
22. marts starter billetsalget til hele Den Jyske Operas sæson 2022-23 i Musikhuset Aarhus21.3.2022 10:39:44 CET | Pressemeddelelse
Fra 22. marts kan man købe billetter i forsalg til alle forestillinger i Den Jyske Operas sæson 2022-23 i Musikhuset Aarhus. Sæsonen byder på en ikonisk musical i Hollywoods guldalder, en dobbeltopera med højspændt drama og en fortryllende forestilling for familier og børn fra 7 år.
Unge sangtalenter sætter fokus på musikkens betydning for identitet i ny forestilling18.3.2022 10:20:55 CET | Pressemeddelelse
Den Jyske Operas unge talenthold sætter fokus på musikkens betydning for identitet i forestillingen Open Square – Bright Light, som kan opleves gratis på Kulturkapellet Aarhus den 23. og 24. maj.
Den Jyske Operas jubilæumsforestilling bygger på det, som Hollywood-komedier er lavet af1.2.2022 11:38:05 CET | Pressemeddelelse
Operachef Philipp Kochheim giver nyt liv til en operette, som lige så godt kunne være skrevet som en romantisk Hollywood-komedie. Den Jyske Opera opfører Greven af Luxembourg i anledning af 75-års jubilæet, som bliver en fest for og med publikum.