Med 366 mio. kr. i ryggen får syv ambitiøse forskningsprojekter luft under vingerne med Novo Nordisk Fondens Challenge Programme 2021
Novo Nordisk Fonden har netop uddelt årets bevillinger i fondens ambitiøse Challenge Programme, der adresserer aktuelle store samfundsudfordringer. Bevillingerne er på op til 60 mio. kr. og er dermed fondens største bevillinger, der tildeles individuelle forskere.
”Projekterne, der er bevilliget penge til, har det til fælles, at de er ambitiøse, nytænkende og frem for alt modige,” siger Novo Nordisk Fondens administrerende direktør, Mads Krogsgaard Thomsen.
”Det er ingen tvivl om, at de forskningsprojekter, vi har valgt, er drevet af mod, nysgerrighed og naturligvis også en stor portion talent. Emnerne for Challenge Programme 2021 er forbundet med en række højaktuelle problemstillinger, så forskerne bag de respektive projekter har virkelig mulighed for at skabe relevante og værdifulde resultater, som både nu og på sigt kan gøre en forskel for folkesundheden og for vores klode,” siger Mads Krogsgaard Thomsen.
Bevillinger inden for tre temaer
Bevillingerne i Challenge Programme 2021 er uddelt inden for tre temaer; ”Funktionelle nanomaterialer til anvendelse i biovidenskab”, ”Proteiner til fremtidens fødevarer” og ”Matematisk modellering af sundhed og sygdom”.
Inden for temaet Funktionelle nanomaterialer til anvendelse i biovidenskab, er der udpeget tre forskere, der modtager bevillinger.
Nini Pryds fra DTU modtager 60 mio. kr. til projektet ”Ultra-sensitive Bio-Magnetometers with Macro to Nano Resolution (BIO-MAG)”, der har til formål at skabe små, biokompatible og lette magnetiske sensorer med en følsomhed, der er egnet til at kortlægge neural aktivitet i levende organismer. Endemålet er at få større indblik i neuroner, neurale netværk og således også i den menneskelige hjernes funktion.
Derudover modtager Sine Hadrup fra DTU 37,7 mio. kr. til projektet
”Nanomaterials for efficacious cancer immunotherapy: in vivo engineering of immune cells and tumor microenvironment”, der har til formål at ændre den måde, vi i dag behandler cancer med CAR T-celleterapi, og ved hjælp af nanoteknologi løse nogle af de udfordringer, der er forbundet med behandlingsformen.
Det tredje projekt inden for dette tema ledes af Søren Husted fra Københavns Universitet, der bevilliges 60 mio. kr. til projektet ”Biocompatible nanofertilizers for targeted delivery and programmed release of essential mineral ions in crops”.Søren Husteds ambition er at udvikle den første generation af gødning, der ved hjælp af en bionedbrydelig nano-coating skal være med til at sikre, at den tilførte gødning optages af planterne og ikke udledes i miljøet.
Inden for temaet Proteiner til fremtidens fødevarer er der valgt to projekter, der modtager bevillinger.
Det ene projekt ledes af Marianne Nissen Lund fra Københavns Universitet, der med projektet ”SEEDFOOD: Functional and palatable plant seed storage proteins for sustainable foods” søger at transformere proteiner fra rapsfrø, som i dag anvendes til dyrefoder, til værdifulde fødevareproteiner, der kan erstatte animalsk protein i fødevarer. Marianne Nissen Lund modtager en bevilling på 55,9 mio. kr.
Det andet projekt ledes af Dennis Sandris Nielsen fra Københavns Universitet, der med projektet ”PROFERMENT: Solid-state fermentations for protein transformations and palatability of plant-based foods”vil udnytte det enorme potentiale, der ligger i brugen af mikroorganismer til at omdanne almindelige afgrøder som f.eks. havre til fødevarer med kødlignende egenskaber. Dennis Sandris Nielsen tildeles 56,3 mio. kr. til forskningsprojektet.
Inden for temaet Matematisk modellering af sundhed og sygdom er der givet bevillinger til to projekter.
Den ene bevilling går til Daniel Merkle fra Syddansk Universitet, der med projektet ”Mathematical Modelling for Microbial Community Induced Metabolic Diseases (MATOMIC)” med matematisk modellering vil undersøge effekten af ændringer i mikrobiomet med henblik på at skabe nye metoder til fedmebehandling. Projektet modtager en bevilling på 46,2 mio. kr.
Det andet projekt i denne kategori ledes af Michael Skipper Andersen fra Aalborg Universitet. Med projektet ”Predictive, multi-scale, multi-factorial Mathematical modeling of Knee OsteoArthritis (MathKOA)” vil Michael Skipper Andersen udvikle en matematisk model for slidgigt i knæ, der skal gøre det muligt at bruge computerbaserede undersøgelser til at kortlægge udfaldet af de forskellige behandlingsmuligheder og dermed tilbyde optimerede og personaliserede behandlinger. Projektet modtager en bevilling på 49,6 mio. kr.
Om Challenge Programme
Novo Nordisk Fondens Challenge Programme blev etableret i 2014, og siden har fonden årligt uddelt et trecifret millionbeløb til ambitiøse forskningsprojekter med fokus på globale udfordringer. Challenge Programme er målrettet forskningsprojekter, der med en tematisk tilgang adresserer nogle af de store samfundsudfordringer – heraf navnet Challenge Programme.
Nøgleord
Kontakter
Marie-Louise Jersin, Senior Communications Partner, +45 3049 4957, maj@novo.dk.
Information om Novo Nordisk Fonden
Novo Nordisk Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond med to hovedformål: 1) at udgøre et stabilt fundament for den erhvervsmæssige og forskningsmæssige virksomhed, som drives af selskaberne i Novo Gruppen; og 2) at yde støtte til videnskabelige, humanitære og sociale formål.
Fondens vision er at yde et betydende bidrag til forskning og udvikling, der forbedrer menneskers liv og bæredygtigheden i samfundet. Siden 2010 har fonden uddelt mere end 30 milliarder kroner, primært til forskning ved offentlige vidensinstitutioner og hospitaler i Danmark og de øvrige nordiske lande samt behandling og forebyggelse af diabetes.
Følg pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden
Novo Nordisk Fondens priser til naturvidenskabelige undervisere på universiteterne uddeles for første gang til fire engagerede undervisningsteams19.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med fire nye undervisningspriser ønsker Novo Nordisk Fonden at understrege vigtigheden af engagerende naturvidenskabelig undervisning på universitetsniveau.
Ti undervisere og pædagoger hyldes for at fremme børn og unges interesse for naturfag gennem engageret undervisning19.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
I forbindelse med Danmarks største naturfagskonference Big Bang, som løber af stablen i disse dage, offentliggøres modtagerne af Novo Nordisk Fondens undervisningspriser for 2025. I år anerkender fonden ti undervisere og pædagoger fra hele Danmark, der alle har gjort en særlig indsats for at styrke børn og unges interesse for naturvidenskabelige fag og emner.
Pioner inden for forskning i plantemikrobiomer modtager Novonesis Biotechnology Prize 202513.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Professor Julia Vorholts arbejde har ændret måden, vi tænker plantesundhed på. Hendes innovative forskning i plantemikrobiomer har potentiale til at revolutionere landbruget. For sin indsats modtager den tyske mikrobiolog derfor Novonesis Biotechnology Prize.
Fransk professor får Novo Nordisk Prisen 2025 for sin banebrydende afdækning af ”infektionsmysteriet”24.2.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
I årtier troede forskere, at infektioner udelukkende blev forårsaget af virus og bakterier, men professor Jean-Laurent Casanovas banebrydende forskning har løftet sløret for en mere kompleks virkelighed: at gener spiller en grundlæggende rolle i at bestemme, hvem der bliver alvorligt syge, og hvem der forbliver raske. På grund af disse banebrydende opdagelser hædres han med Novo Nordisk Prisen 2025. Prisen er på 5 mio. kr.
Rammerne er klar for Novo Nordisk Fondens støtte til at skabe et grønnere Danmark med Den Grønne Trepart7.2.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fonden og regeringen har nu aftalt, hvordan fondens støtte på 10 mia. kr. skal udmøntes til grøn omstilling inden for rammerne af Den Grønne Trepart.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum