Fransk professor får Novo Nordisk Prisen 2025 for sin banebrydende afdækning af ”infektionsmysteriet”

Jean-Laurent Casanovas forskning, der strækker sig over mere end tre årtier, har vist, at såvel sjældne som knap så sjældne genetiske mutationer kan gøre nogle individer særligt sårbare over for infektioner, som andre nemt ryster af sig.

”Hvorfor ender nogle børn på hospitalet med viral lungebetændelse, tuberkulose eller andre alvorlige infektioner, når de fleste andre børn, der er inficeret med den selvsamme mikrobe, klarer sig fint? Det er dét, jeg kalder infektionsmysteriet,” forklarer han.

Hans banebrydende arbejde har afdækket mere end 70 gener, der, når de muterer, forringer kroppens evne til at bekæmpe specifikke infektioner. Denne forskning har ikke kun skabt en større viden om menneskets immunitet, men også ført til nye muligheder inden for patientbehandling ved at gøre klinikere bedre i stand til at forudsige, diagnosticere og behandle infektionssygdomme baseret på individuelle genetiske profiler.

Anerkendelse af et skelsættende videnskabeligt bidrag
Mads Krogsgaard Thomsen, CEO for Novo Nordisk Fonden, understreger betydningen af Jean-Laurent Casanovas bidrag:

”Hans arbejde er et godt eksempel på, hvor udslagsgivende det er at integrere klinisk observation med genetisk forskning. Ved at afdække det genetiske grundlag for modtageligheden for infektioner har professor Casanova åbnet nye muligheder inden for personlig medicin, hvilket giver håb om mere effektive behandlinger og forebyggende strategier.”

Professor Jørgen Frøkiær, formand for priskomiteen, der uddeler Novo Nordisk Prisen, tilføjer:

”Jean-Laurent Casanovas forskning har ændret forståelsen af infektionssygdomme ved at afdække den kritiske rolle, som de genetiske faktorer spiller. Hans opdagelser har givet ny indsigt i, hvorfor nogle individer er mere sårbare over for infektioner end andre, og de baner vejen for nye tilgange inden for immunologi og folkesundhed.”

For Jean-Laurent Casanova kommer anerkendelsen som en stor overraskelse, men den anerkender samtidig en karriere, der har været dedikeret til at skabe en ny forståelse af infektioner.

”Da jeg fik opkaldet, var jeg ikke klar over, at jeg overhovedet var blevet nomineret,” siger han. ”Men det er uden tvivl den vigtigste pris, jeg har modtaget i min karriere, og jeg er meget beæret over at få den.”

Det handler ikke kun om virussen
Jean-Laurent Casanovas rejse begyndte i Paris, hvor han på én og samme tid studerede både medicin og biologi og derved skræddersyede sit helt eget dr.med.- og ph.d.-program længe før sådanne dobbelte uddannelser overhovedet fandtes i Frankrig. Hans beslutning om at specialisere sig i pædiatri og immunologi blev grundlaget for hans forskning derefter.

”Som ung børnelæge oplevede jeg, at børn døde af infektioner på intensivafdelinger,” husker han. ”Det fik mig til at indse, at infektioner var det største problem inden for pædiatrien. Jeg ville derfor finde ud af, hvorfor nogle børn blev alvorligt syge, mens andre ikke gjorde.”

I en alder af 30 år blev infektionsgåden således starten på hans livsværk, og han grundlagde først sit laboratorium i Paris og ekspanderede senere til New York. I årenes løb har hans team påvist, at genetiske fejl i immunsystemet forklarer, hvorfor visse individer får alvorlige infektionssygdomme – en indsigt, der har vist sig at have afgørende betydning i tider med globale sundhedskriser, herunder COVID-19-pandemien.

Jean-Laurent Casanovas opdagelser har ændret den måde, vi forstår og behandler infektioner på. Ét af hans største gennembrud kom under COVID-19-pandemien, da hans team fandt ud af, at nogle mennesker havde ”dårlige” antistoffer – autoantistoffer – der angreb deres eget immunsystem i stedet for virussen. Disse autoantistoffer blokerer type I-interferoner, som er afgørende for at bekæmpe infektioner. Hans forskning viste, at disse defekte antistoffer var ansvarlige for omkring 15 % af de alvorlige COVID-19-tilfælde og 20 % af dødsfaldene.

”Dette var et klart bevis på, at et individs gener og immunsystem spiller en stor rolle for, hvor syge de bliver af infektioner,” forklarer han. ”Det handler ikke kun om virussen – det handler også om, hvordan din krop reagerer på den.”

Det var ikke let at overbevise det videnskabelige samfund
Disse skadelige autoantistoffer er ikke kun et problem i forbindelse med COVID-19. Casanovas team opdagede, at de også var til stede i andre alvorlige virusinfektioner, såsom influenza og vestnilfeber, hvor de forårsager næsten 40 % af de værste tilfælde. ”Hvis du har disse autoantistoffer i kroppen, skal du være ekstra forsigtig omkring infektioner og insektbid, der spreder virus,” advarer Casanova. ”Mange liv kan også reddes i de lande, som har råd til det, hvis ældre mennesker bliver testet for, om de har disse antistoffer.”

Casanovas team opdagede, at sjældne genetiske mutationer forhindrede nogle mennesker i at producere type I-interferoner. Senere opdagede de, at autoantistoffer kunne gøre det samme – det vil sige, blokere for immunforsvaret og øge risikoen for alvorlig infektion. Dette gennembrud var med til at forklare, hvorfor nogle mennesker bliver kritisk syge, mens andre hurtigt kommer sig.

”Disse individer kan identificeres gennem genetiske tests eller ved screening for autoantistoffer i deres blod. Når de er blevet diagnosticeret, kan nogle patienter have gavn af behandlinger, som for eksempel interferonbehandling, for at erstatte det manglende immunsignal, eller behandlinger, der fjerner de skadelige autoantistoffer og derved hjælper med at genoprette deres krops evne til at bekæmpe infektioner.”

I lang tid fokuserede forskerne hovedsageligt på mikrober – bakterier og virus – som årsagen til, at folk blev syge. Men Casanovas opdagelser udfordrede denne tankegang og viste, at individuelle forskelle i immunsystemet også betyder noget. Det tog dog noget tid at ændre denne forståelse, da mange forskere i starten var skeptiske.

”I mere end et århundrede har vi lært at fokusere næsten udelukkende på mikrober,” siger Casanova. ”Men genetik har altid spillet en rolle, og det blev bevist for planter for over 100 år siden og for mennesker før Anden Verdenskrig. Vi forstod det bare ikke fuldt ud.”

En fremtid formet af genetisk indsigt
I takt med at forskningen i infektionssygdomme fortsætter med at udvikle sig, er Casanovas opdagelser en klar vejviser for fremtiden. Evnen til at identificere genetisk sårbarhed, før sygdom rammer, gør potentialet for personlige interventioner – som for eksempel skræddersyede vaccinationsprogrammer og livsstilsændringer – større end nogensinde.

Casanovas arbejde er ikke kun rettet mod at forstå infektioner, men også mod at omskrive den medicinske drejebog for, hvordan de kan forebygges og behandles. ”Ved at studere patienter med sjældne genetiske sårbarheder afdækkede vi noget, der har betydning for millioner af mennesker,” siger han. ”Dette er kun begyndelsen.”

Med Novo Nordisk Prisen 2025 er hans forskningsbidrag nu sat i centrum og markerer en milepæl i jagten på en mere personlig og effektiv tilgang til infektionsmedicin.

Novo Nordisk Prisen 2025 uddeles ved en ceremoni i Bagsværd den 25. april. Jean-Laurent Casanova holder desuden en prisforelæsning, som finder sted i Niels K. Jerne-auditoriet på Panum Instituttet, Københavns Universitet, bygning 13, den 24. april.

Om Jean-Laurent Casanova

• 1987 MD, University of Paris Descartes, Frankrig
• 1992 PhD in Immunology, University of Paris Pierre and Marie Curie, Frankrig
• 1999 Professor of Paediatrics, Necker Medical School, Paris, Frankrig
• 1999 Co-founder, Laboratory of Human Genetics of Infectious Diseases, Institut Imagine, Inserm, AP-HP, Université Paris Cité, Paris, Frankrig,
• 2008 Professor, The Rockefeller University, New York, USA
• 2014 Investigator, Howard Hughes Medical Institute, The Rockefeller University, New York, USA
• 2015 Foreign Member, United States National Academy of Sciences
• 2015 Foreign Member, United States National Academy of Medicine

Om Novo Nordisk Prisen

Novo Nordisk Prisen hædrer aktive forskere, der har ydet fremragende internationale bidrag til at fremme lægevidenskaben, som gavner menneskers liv.

Formålet med prisen er både at belønne og fremme støtten af biomedicinsk forskning i Europa.

Prisen ledsages af 5 mio. kr. og består af et stipendium på 4,5 mio. kr. og en personlig hæderspris på 0,5 mio. kr.

Novo Nordisk Fonden giver yderligere 0,5 mio. kr. til at afholde et internationalt symposium inden for modtagerens forskningsfelt(er).